Ghost Rider

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Tegneseriefiguren Ghost Rider, hvis hat må være syet af asbestholdigt stof, har ikke alene fået sin egen Hollywood-film, men han er sørme også dukket op i et computerspil af samme navn. Den slags, der udkommer i kølvandet på store film, plejer ikke rigtig at imponere og det gør Ghost Rider desværre heller ikke.

En spøgelsesbilist?

Ghost Rider-filmen og spillet følger stuntmanden og motorcykel fanatikeren Johnny Blaze (han kunne ikke have haft et mere maskulint navn, om han så hed Stud HeMan), der tilsyneladende syntes, at det var en fiks ide at sælge sin sjæl til djævelen Mephistopheles, eller Mephisto som han hedder blandt venner. Johnny Blaze er således for evigt dømt til at være "Ghost Rider" og som denne fræser han om natten land og rige rundt på sin motorcykel. Nu er han så blevet lokket til helvede af Mephisto, der skal bruge Ghost Rider som en brik i et politisk spil med himlens engle... eller noget i den stil, for handlingen i spillet Ghost Rider minder mest af alt om noget en udviklingschef hos Climax Studios lige nåede at flække sammen på bagsiden af en cocktailserviet under en fugtig bytur. Med andre ord er Ghost Rider som de fleste andre spil om superhelte: man skal have en stor interesse i hovedpersonen, for selve handlingen i spillet er ikke nok til at holde spillerens interesse fanget.

Spillet er et 3. persons actioneventyr i stil med klassikeren God of War - hvilket jo ikke er det værste spil, som man kan hente inspiration fra (læs: plagiere på det groveste). Man spiller naturligvis Ghost Rider, der igennem spillets baner skal uddele solide tæsk til alskens former for kryb og kravl i helvede. Enkelte "kendte" figurer fra både film og tegneserie gør med jævne mellemrum deres entré på skærmen, men ellers er spillet et klassisk lineært actionspil, der - som nævnt - har en del ligheder med God of War.

Ghost Rider er udstyret med en flammende cykelkæde (eller i hvert fald en flammende kæde, om den lige kommer fra en cykel er vist uvist), som han kan slå fjender ihjel med. Det er jo en temmelig tarvelig superpower at have, så han er heldigvis også udstyret med en række ekstra powers, som langsomt opbygges ved enten at opsamle forskellige bonusdimser, som døde fjender efterlader eller ved at gennemføre lange kæder af angreb. Der bliver flittigt brug for Ghost Riders angreb, for det meste af tiden i spillet går med at vade fra et "rum" til et andet og banke alle de fjender der måtte dukke op undervejs.

Selvom Ghost Rider ved første øjekast virker opbygget på samme måde som God of War savner spillet både God of Wars dybde og finesse. Spillets action bliver hurtigt en smule ensformigt og til trods for en række indlagte motorcykelsekvenser, så formår Ghost Riders tæske-tur igennem helvede aldrig rigtig at blive vedkommende eller interessant.

Desuden plages spillet af et irriterende kamera, der ikke altid kan følge med i begivenhederne gang. Især de efterhånden obligatoriske bullet time sekvenser hæmmer gameplayet ved at være alt for talrige og alt for langsommelige at komme igennem. De dræner hurtigt spillets actionfyldte gameplay for tempo - især i motorcykel-sekvenserne, hvor udviklerne syntes det var en fiks idé, at bruge slowmotion-effekter, hvis du kører ud over en skrænt efter et langt hop - det vil sige at spillet viser din død i slowmotion. Jo tak, men nu vil jeg jo hellere videre i spillet, end bruge tyve sekunder på at se Ghost Rider skvatte ned i det mørke ingenting... i slowmotion.

Grafisk svinger kvaliteten i Ghost Rider en del. Nogle af effekterne er nydelige - især flammer og eksplosioner klarer spillet rigtig flot og det er jo meget heldigt, når en stor del af spillet foregår i helvede, hvor der som bekendt er en enkelt lille flamme eller to. Men desværre er resten af grafikken temmelig middelmådig. Omgivelserne er kedelige og ofte meget mørke og ensformige, mens fjender og Ghost Rider selv godt kunne trænge til en smule finpudsning.

Alt i alt ender spillet med at føles (og ligne) en lidt for hurtigt udgivet budget-titel, hvilket forstærkes af spillets low-budget lydspor, der primært består af en omgang guitarrock. Ingen af skuespillerne fra filmen dukker op som stemmeskuespillere, men de stemmeskuespillere, som man har fået shanghajet til Ghost Rider, gør dog et hæderligt stykke arbejde. Men til trods for middelmådig grafik, klumper i gameplayet og et irriterende kamera, så er det, der virkelig sænker Ghost Rider levetiden: små fire timer efter du starter spillet, er det gennemført og der er ikke de store årsager til at spille det igen. Nogensinde.

Er man hardcore Ghost Rider fan og har man set filmen, så kan spillet måske være et hyggeligt supplement med et par ekstra timers underholdning - men så skal man altså også være virkelig stor Ghost Rider-fan. Hvis man bare er på udkig efter solid action, så køb God of War - hvis det absolut skal være med en superhelt i hovedrollen, så køb Spider-Man 2.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).