Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Med efternavnet 'United' er dagsordenen sat i Nadeos seneste Trackmania-udgivelse. For fællesskab er netop det, der gør, at dette tyngdekraftsstridige racerspil kan komme til at vinde hjerter.

Kampen mod tiden

Fandtes prisen for 'mest sigende navngivning af et spil', ville Nadeo med Trackmania United helt sikkert være en brillant kandidat til hæderen. For Trackmania United handler netop om baner, manisk ræs og fælleskab - med det sidste som det, der adskiller spillet fra sine brødre.

For dig, der ikke er bekendt med Trackmania-serien, skal vi lige have nogle ting på plads. Trackmania er ikke en bil-simulator. Jo, du kører skam rundt i bil-ligende køretøjer, men følelsen af bil er ikke til stede. Nadeo lægger da heller ikke skjul på, at hensigten med Trackmania ikke har været at opfylde kvalitetskriterier for realisme og bilmekanik. I stedet har udgiverne udelukkende haft til hensigt at skabe en løsrevet oplevelse af fart i vanvittige bane-konstruktioner. Så læser du denne anmeldelse med bilentusiastiske briller, bør du nok lægge dem fra dig nu. Godt.

Trackmania United tilbyder ligesom sine forgængere tre singleplayermodes: race, puzzle og platform. Racemode minder mest af alt om traditionel tidskørsel, hvor din præstation er afgørende for om næste bane befries. De indledende baner er ekstremt korte, men udvides - også sværhedsgradsmæssigt - i takt med dine succeser.

I Platformmode viser Trackmania i højere grad sit sande ansigt med fantasifulde baner, der stiller større krav til spillerens forudseenhed og manøvreegenskaber. Banerne kreativt pyntet med installationer af forskellig art, f.eks. fartboostere, flymotorer, motorafbrydere, loops og andet godt fra en eksperimenterende hjerne. Til trods for at styringen af bilen foregår simpelt ved hjælp af de fire piletaster, skal man i platform-mode være forberedt på at bruge spillets 'instant restart' en del gange.

I Puzzlemode præsenteres du for et overlay af en bane med et startsted og en målstreg. Din opgave er at bygge vejen mellem de to punkter og efterfølgende køre banen inden for en hvis tidsgrænse. Sammenlignet med andre racerspil, er denne funktion ret original, men samtidig også ret begrænsende set i forhold til Trackmanias velkendte Track-editor, hvor du har helt frie tøjler til at lade galskaben herske og sammensætte en bane efter dit eget hoved.

Alt i alt tilbyder singleplayerdelen - herunder særligt platformmode - dog fint med underholdning uden, at den på nogen måde slår benene væk under dig. Dertil savner man simpelthen selskabet af andre kørere for meget.

Velkommen til Trackmania United

Dette får man til gengæld til multiplayerdelen, der må siges at være Trackmania Uniteds kerne. Spillet har et pulserende online-community, der sprudler af positiv vibe og kreativitet.

Der konkurreres i regionsbaserede ligaer, hvor de bedste tider topper de evigt synlige ranglister. Under regionerne finder du ligeledes spillernes egne ligaer, som er spækket med spilleres kreationer af bilskins, gamer-tags og ikke mindst vanvittige baner. Dog er ikke alle baner designet med godt gameplay for øje, hvorfor du fra tid til anden vil støde på baner, der næsten er umulige at gennemføre. Heldigvis hersker der en vis selvjustits i Trackmania-fællesskabet, idet du efter hvert løb har mulighed for at give en bane stemplet 'good' eller 'bad'.

Selve ræset i ligaerne foregår som tidskørsel i et på forhånd defineret tidsrum - på f.eks. seks minutter. Når tiden for tidskørslen er ovre, rangeres de konkurrerende spillere efter bedste banetid. På den måde konkurrerer du ikke direkte mod de andre om at komme først i mål, men i stedet med de andre om at opnå en så god tid som muligt. Måske er dette også en af grundene til, at der hersker en ret kammeratlig tone imellem Trackmania-spillerne. Der chattes meget, også under selve kørslen, men kun sjældent møder du brok eller tilsvininger fra spillere. En gentleman-ånd man kan savne i andre online-spil (*host* Counter-Strike! *host*). Faktummet, at bilerne optræder som 'spøgelser', der ikke kan kollidere med hinanden, hjælper selvfølgelig også på dette.

Generelt har Nadeo gjort meget ud af at skabe et godt community. Eksempelvis har spillerne mulighed for at oprette deres egne personificerede rum a la Myspace samt mulighed for at udveksle baner, skins, videoer og andet godt. Det sker med Trackmanias virtuelle møntfod 'copper', som bl.a. kan tjenes ind ved gode præstationer i både singleplayer og online i ligaerne.

Dette aspekt er selvfølgelig med til at gøre Trackmania særdeles vanedannende. Ens tålmodighed med de til tider ret umulige tracks viser sig at være uendelig, når man blot kæmper for copper og nationale ligaplaceringer. Efter nogle 'retrys' viser det sig som oftest også at bære frugt. For den som bærer viljen i hjertet... (please hold dig fra Thomas Mygind citater i fremtiden. Faktisk - hold dig fra Thomas Mygind generelt. Tak. - Red.)

Grafisk er Trackmania United ok. Ikke mere, ikke mindre. Banerne bærer præg af at være bygget i track-editoren, og har derfor et vist byggeklods-element over sig, mens bilerne ligeledes virker lette og legetøjsagtige. Til trods for at spillet ikke udgiver sig for at være en bilsimulator, savner man alligevel lidt saft og kraft i bilmekanikken. Ligeledes er lydsiden yderst minimalistisk med blot den monotone motor og enkelte musikstykker, som det bærende.

Helt grundlæggende er Trackmania-serien med sine skøre baner og manglende respekt for tyngdeloven ganske fin underholdning. Men for den sociale og kreative gamer kan Trackmania United med sit community-drevne væsen meget vel vise sig at være mere end det. Her kan det blive en online-passion sammenligneligt med den, man finder i spil som Counter-Strike.

Om Beni Maroc Mikkelsen