Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Er der noget verden kan undvære, er det endnu et sandkassespil og især ét baseret på en filmlicens. Barnyard er begge dele - og uden at være noget overdrevet vellykket spil, er det alligevel heller ikke nogen katastrofe. Faktisk kan det i små doser være ganske charmerende. Det er i høj grad et børnespil, men de mere modne spillere med hang til minispil og talende dyr kan også være med.

Talende dyr

Barnyard, der i dansk oversættelse kom til at hedde Koslænget, udspiller sig på og omkring en hyggelig bondegård, hvor dyrene i virkeligheden kan tale og opføre sig som mennesker - og sikke da et originalt koncept for en tegnefilm (ja super originalt -Red.)!!!

I spillet styrer man dog ikke filmens figurer, men derimod en helt ny ko, som lige er ankommet til gården. Det første man skal er at designe sin ko. Selvom man kan vælge flere forskellige racer, er de alle helt ens at spille med. Derudover skal man så vælge, om koen skal være en pige eller en dreng - og nej, sidstnævnte kategori findes ikke i virkeligheden. Valget har heller ingen stor effekt her, for uanset køn udstyres man med et stort, struttende og mælkesprøjtende yver. Trods underlig genderbending er det meget hurtigt at lære spillets enkle funktioner at kende. Man kan nemlig ikke så meget andet med sin ko end at løbe, hoppe, sparke til kasser og samle diverse bonusting, som mønter og mad, op.

Men det er egentlig også nok til at bevæge sig omkring, hvilket man kan gøre stort set som man vil. Barnyard har en åben struktur, og det fungerer faktisk overraskende godt. Bliver man træt af spillets missioner, kan man i stedet tjene lidt penge på at lave mad til de andre dyr eller også bare fræse rundt omkring bondegården på BMX. Styringen fungerer godt, og selvom man kun kan lave et par tricks på cyklen, er det alligevel sjovt.

Barnyard lever i det hele taget meget på sin charmerende stemning. Grafikken er ikke synderligt imponerende, figurerne er lidt kantede, og animationerne ikke altid lige elegante, men det virker godt nok til at skabe stemningen af at være placeret midt i filmen. Bondegården ser ud præcis som den skal, og omgivelserne er fyldt med stærke varme farver. Der er virkelig en fornemmelse af frisk luft og åbne vidder over spillet, og derfor tager man gerne en cykeltur om natten bare for at se landskabet badet i det blege måneskin og hilse på gamle Ben, som sidder på toppen af en bakke og spiller en stille blues på sin guitar.

Til gengæld er lyden et svagt kapitel. Selvom dyrene på gården kan tale, siger de som regel ikke mere end en halv sætning inden tekstningen tager over. Det er ærgerligt, eftersom det er de rigtige stemmer fra filmen, som anvendes. Lydeffekterne er sådan nogenlunde med lidt begrænset muh'en og de mest obligatoriske lydeffekter, men musikken består af noget banjo-country-funk, der er pudsigt de først par minutter, indtil det begynder at loope - og efter en time har man revet store totter af hår ud af sit hoved.

En ko med mission

Spillets handling er egentlig til at komme hurtigt over. Som ny ko på gården, skal man vise, hvor sej man er, og det gør man ved at udføre små opgaver for de andre dyr. Ved hjælp af en mobiltelefon får man tilbudt de tilgængelige opgaver og for at finde frem til dem, bruger man et lille kort. Det er som en slags GTA for børn og klovdyr.

Trods den store bevægelsesfrihed, kommer det meste af spilletiden i Barnyard til at gå med at udføre minispil - hvis man altså vil fremad i "plottet". Der er mere end 20 i alt, og selvom de er af svingende kvalitet, er flere ret morsomme. De bedste udnytter filmens skæve univers, som Chicken Launch, hvor det gælder om at skyde kyllingen Peck af sted med en kæmpe elastik og derefter styre den gennem luften til tonerne af "Valkyriernes Ridt". Ved at flyve gennem booster-ringe får man ekstra fart på, og selvom banen er kort, er det en af de sværere, som sagtens kan holde til at blive spillet igen.

Milk Bar er en opdatering af det klassiske bartenderspil, Tapper, mens Whack-a-rac går ud på at slå mekaniske vaskebjørne med en skumgummihammer, og i Tease the Mailman skal man lave forskellige danse-combo'er bagved et intetanende postbud. Egentlig er der ikke meget spil i det, men det er tilpas skægt at se en ko moonwalke, så man skal lige prøve det et par gange. Blandt de mindre heldige spil er Barnyard Pool, Barnyard Dart og Gopher Golf, der alle er, hvad de lyder som, men alt for anonyme til at fænge. Sharp Squirter, hvor man bruger sit yver, som en slags mælkerevolver, udmærker sig til derimod ved at have en af de ringeste auto aim-funktioner nogensinde.

Minispillene er både en styrke og en svaghed for Barnyard. De giver en god variation i spillets første halvdel, men gentages senere urimeligt mange gange udelukkende for at få den samlede spilletid op omkring de obligatoriske 10 timer. Det er dog et plus, at der er direkte adgang fra hovedmenuen til de spil, der er låst op, og det vil bestemt give lidt replay-value.

Kan man se gennem fingrene med Barnyards småfejl og missionernes svingende kvalitet, er det et fint nok spil. Børn, der har set filmen, vil helt sikkert elske det - men vær opmærksom på, der skal læses en del engelsk. Det er synd sandkasseformen ikke udnyttes til mere end som ramme for de små spil, men er man til den slags, er det værd at prøve. Er man ikke, kan man også roligt springe Barnyard over uden at være gået glip af noget sensationelt.

Om Mads Johannes Nielsen