Det er mere end 3½ år siden, vi her på siden anmeldte Xbox-versionen af Phantasy Star Online. Hvis du kunne lide det så meget, at du ikke har noget imod at betale fuld pris for en lidt grimmere version her i 2007, så behøver du faktisk ikke læse denne anmeldelse. Andre kan roligt træde indenfor.
Phantasy Star startede livet i 1987 som Segas udspil i en genre, der på det tidspunkt i Japan var domineret af Dragon Quest og Final Fantasy. Phantasy Star udkom på Segas Master System, men der udkom tre efterfølgere til den maskine, vi herhjemme kender som Sega Megadrive. Det sidste “rigtige” udspil i serien var derfor Phantasy Star IV, der udkom her i Europa i 1995. Alle disse spil var traditionelle rollespil, hvor man som enlig spiller kunne styre sin helt rundt i et mystisk univers, og slå monstre ihjel i lange og seje kampe, der foregik efter tur.
I 2001 sker der så noget lidt specielt. Segas Dreamcast, der desværre ikke opnåede stor kommerciel succes (må den hvile i fred -Red.), fik en slags efterfølger, der foregik på nettet. Nu kunne man pludselig traske rundt med et begrænset antal venner og slå monstre ihjel sammen. I Phantasy Star Online, som spillet hed, foregik det dog ikke efter tur længere, for den slags har det med at trække forfærdeligt meget ud, hvis man spiller flere sammen. Nu var der kommet et lidt mere simpelt interface, hvor man havde en knap eller to til at angribe med. Det virkede fedt på det tidspunkt, hvor også Diablo var et kæmpe hit. Tilsyneladende var det ligegyldigt hvordan monstrene døde, bare man kunne hygge dig med at være sammen om det. Der blev klikket meget på uhyrer, og der blev mashet nogle knapper på Dreamcast og efterfølgende også på GameCube og Xbox. Charmen begyndte dog at gå af det, og specielt efter udgivelsen af kæmpesuccesen World of Warcraft skal der en hel del til at imponere de hardcore online rollespillere.
Sega mente, at det eneste, der manglede i Phantasy Star Online, var en reel mulighed for at spille alene – det vil sige offline. Altså lidt ligesom at foreslå, at det eneste, der mangler i Tetris, er muligheden for at stjæle biler og slå folk ned på gaden. Ikke desto mindre er det præcis, hvad Phantasy Star Universe skal forestille at være. En “best of both worlds”, hvor man både kan følge den geniale historie alene derhjemme, OG spille det elskede Phantasy Star Online, der var så populært for fem år siden. Det kan jo næsten ikke gå galt, vel?
Online-delen af Phantasy Star Universe er dybest set som man kender den fra Dreamcast versionen. Ikke at de to spil er helt ens, men de fungerer efter samme formel: Der er en række centrale områder, hvor man kan interagere med andre spillere, danne grupper og købe og sælge udstyr og så er der en række missioner, der dybest set er “instances” – dvs. kun kan bruges af dig selv og de spillere du er i gruppe med. Dette system kendte man også fra det gamle Phantasy Star til Dreamcast, men også fra nyere online rollespil til PC, som for eksempel Guild Wars. Man kan være op til seks spillere i en gruppe og det er således disse seks spillere man interagerer mest med i spillet, hvilket betyder at Phantasy Star Universe ikke rigtig føles som noget “stort” online rollespil.
Det er ikke gratis at spille Phantasy Star Universe online og der er ikke engang en kort gratis prøvetid med i spillet, så man må nøjes med offline-delen, hvis man ikke vil have Visakortet op af lommen. Umiddelbart er den månedlige betaling nok også grunden til, at der ikke er ret mange spillere online i Phantasy Star Universe. Faktisk er der en smule mennesketomt, hvilket med sikkerhed også skyldes at hele online-delen mangler både struktureret plot og retning. Hvis man vil have den slags og mere end blot en undskyldning for at mødes med fem andre spillere og splatte monstre til man bliver helt grøn i hovedet, så skal man spille Phantasy Star Universe offline som et regulært konsolrollespil.
Offline følger historien i Phantasy Star Universe om den unge Ethan Waber, som er den unge og smarte skater-type. En dag invaderer de onde SEED hans planet og snupper hans lillesøster, så Ethan bliver nødt til at sluge sin stolthed og slutte sig til de meget farlige, men positivt indstillede, GUARDIANS. Det passer ikke Ethan, for Ethan er den rebelske type, og han vil egentlig helst bare gå og surmule lidt i fred, som den trodsige teenager han er. Det kan desværre ikke lade sig gøre, men Ethan får alligevel lov til at surmule lidt fra tid til anden, mens han forsøger at slå SEED tilbage.
Omkring 20 timers spilletid er der at finde i spillets Story Mode. Derefter får man lov til at spille Extra Mode, der er en offline-udgave af spillets online-del. Her får man lov til selv at designe sin egen karakter fra grunden af, ligesom man gør i online-delen. Der er nogle forholdsvis gode muligheder for at lave sine egne figurer, men ikke noget overvældende. Der er tre forskellige “kategorier”, som man kan placere sin figur i, alt efter om han/hun skal være god til at bruge sværd, skydevåben eller magi. I Extra Mode får man også lov til at vade samme mission igennem igen og igen, indtil man er stærk nok til at gå videre. Man kan også samle penge og bras sammen, så man kan købe eller samle stærkere udstyr. Det ER underligt nok vanedannende, men det er altså stadigvæk langt fra det bedste rollespil til PlayStation 2.
Rent teknisk virker det underligt, at spillet faktisk ikke er lige så flot, som det var til GameCube og Xbox for alle de år siden. Måske er det fordi maskinen ikke har helt så mange kræfter at gøre godt med, måske er det fordi designet bare ikke længere er så imponerende, måske er det noget helt andet. I hvert fald har spillet problemer med trappe-effekter, så alting man ser virker meget kantet. Stemmeskuespillerne er direkte irriterende, og selvom der skulle være taget speciel hensyn til de ensomme spillere, så er alting lavet med de eksisterende værktøjer, der har været til online-oplevelsen. Derfor virker mange ting lidt malplacerede.
Som et offline-online rollespil er Phantasy Star Universe ikke engang på niveau med den aldrende .hack-serie. Hvis du stadig overvejer at købe dette spil, så overvej følgende ting: Du får ikke meget ud af at spille offline. Du skal derfor bruge en netværksadaptor, hvis din PlayStation 2 ikke har sådan en indbygget. Du får helt sikkert den grimmeste udgave af Phantasy Star Universe. Til PlayStation 2 er der ikke engang mulighed for at downloade noget ekstra, da det hele jo skal kunne ligge på memory card’et. Hvis alt det her ikke har afskræmt dig fra at købe spillet, så skal du nok få det sjovt med Phantasy Star Universe.
Loading ...