Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Det er altid interessant, når der kommer et spil, der for en gang skyld ikke er nummer X i en serie - og det er endnu mere interessant, når spillet kommer fra Capcom, der har givet os så store serier som Street Fighter og Resident Evil.

Styringen i spillet... er speciel, lad os bare sige det sådan. Umiddelbart virker den håbløs, men det kan der heldigvis rådes bod på - hvis man kan finde ud af hvordan. Lad mig uddybe: Grundlæggende er Lost Planet en third person shooter (tps), ligesom f.eks. Ghost Recon: Advanced Warrior og ikke mindst Gears of War. Det vil sige, at man både har fordel af præcis fps-styring og samtidig kan se spillets hovedperson. Capcom har dog foretaget et meget underligt valg, for hvor den højre analoge stik normalt bevæger sigtekornet og derved drejer spillets hovedperson rundt, så starter manden her ikke med at dreje sig, før man kommer udenfor en firkant midt på fjernsynsskærmen. Altså hvis ens sigtekorn er midt på skærmen, og man vil dreje til venstre, så bevæger manden sig med forsinkelse, fordi først skal man have bevæget sigtet ud ad den midterste firkant, hvori kun våbnet bevæger sig, og så derefter begynder manden at dreje sig. Forsinkelse i en shooter er af det onde, og det holder heller ikke her. Først tænkte jeg, at det var et bevidst valg at gøre styringen kluntet, ganske ligesom den er i Resident Evil-serien for at understrege din sårbarhed i survival/horror-genren. Ikke godt design efter min mening. Godt skjult under settings viser det sig dog, at hvis man bliver ved med at sætte sensitivity op, så kommer man over i en hel anden kategori, der lader en styre næsten normalt - kun næsten, for man kan stadig ikke sigte ret langt op ad. Sigtekornet stopper simpelthen omkring 3/4 oppe i skærmbilledet.

I det hele taget er der foretaget en del underlige valg, hvad kontrollen angår, i hvert fald i forhold til andre shooters. Man genlader sit våben ved at klik på højre stick, hvilket normalt zoomer. Til gengæld zoomer man på det digitale kryds. Lidt specielt, men man vænner sig til det. Jeg anbefaler dog, at man skifter til Control B, der ligger mere naturligt. For nu at blive ved kontrollen, så foregår spillet - som den informerede læser måske allerede ved - på en sneplanet i bedste Hoth-stil, og man bevæger sig lidt langsomt gennem høj sne, hvilket kan irritere mildt, og jeg blev også flere gange irriteret over at man står stille et kort øjeblik efter hvert hop. Styring behøver ikke være ens i alle spil, men optimalt set, skal styring være noget, man ikke lægger mærke til - og det gør man i Lost Planet, for selvom styringen bestemt er acceptabel, så er den ikke helt lækker. Man kan downloade en gratis demo på marketplace, og det vil jeg anbefale, at man lige gør, så man ved, hvad jeg snakker om. Styringen er bestemt acceptabel, men lidt anderledes og ikke sublim.

Japanske spil er jo ikke dem, vi typisk får flest af på Microsofts konsoller, og Lost Planet er bestemt et frisk pust. Grafikken er flot, og man spiller en japansk udseende kriger ved navn Wayne (som jeg tror de fleste piger ville synes er lidt foxy), der har fået det klassiske (eller klichéprægede) hukommelsestab. Plotmæssigt befinder vi os overordnet på førnævnte isplanet, som menneskene har forsøgt at kolonisere med skiftende held. For selvom planeten kan akkomodere mennesker, så er den beboet af de farlige kæmpeinsektmonstre "Akrid", der har slået menneskene på flugt et par gange. Samtidig bebos planeten også af snepirater, der er blevet hængende og har formeret sig, når planeten er blevet evakueret.

På sådan en isplanet er varme naturligvis af yderste vigtighed, hvilket Capcom har implementeret som et yderst velfungerende koncept i spillet. Når en fjende dør, så efterlader den en klump varme, man optager, hvis man går hen over den. Denne varme giver kraft til ens rustning, der konstant tæller langsomt ned - og hurtigere og hurtigere, når man er under angreb. Løber man tør for termisk energi, dør man kort tid efter. Heldigvis er der pænt med checkpoints, og spillet er ikke for svært, selvom man må påregne at dø i ny og næ, men mest i de situationer, hvor man dør på én gang - altså ved at blive mast af en kæmpefjende eller falde i en afgrund.

Spillets historie er lidt rodet (også kendt som japansk) fortalt, men det gør egentlig ikke så meget, for der er masser af action, og stemningen er god. Jeg tænker i sær på filmen Starship Troopers (mennesker mod billelignende fjender) på Hoth (is og sne overalt) tilsat noget Total Recall (fordi temaet også er mennesket, der forsøger at kolonisere en ny planet). Noget af det fedeste i spillet er den hookshot, man har. Det er en krog med et tov efter, der kan skyde dig op mod mange overflader, du ellers ikke ville kunne nå. Den kan også bruges mod levende væsener...

Man får som sædvanlig en mængde forskellige våben, der varierer fra shotgun til sniper til håndholdt gatling, men man skal også ofte begive sig i et såkaldt Vital Suit, der er en form for mini-mech rustning specielt designet til at tæve Akrid. De giver også mulighed for ekstra høje hop.

Det er et fantastisk flot sneverden, Capcom har fået strikket sammen. Grafikken er virkelig i top, og man bevæger sig naturligvis ikke igennem snedriver hele tiden. Der er flotte huler og skumle korridorer til at skabe variation.

Alt i alt er Lost Planet en god, grafisk flot og medrivende oplevelse i 11 akter, der følger den gode gamle konsolopskrift: Kæmp dig igennem horder af monstre, dræb en boss, se en cutscene. De fleste af banerne tager under en time at gennemføre, så det er en forholdsvis kort oplevelse, der dog kan forlænges af jagt på achievements og en multiplayermode med op til 16 spillere. Største minus for mig er manglen på co-op, men spillet er et køb værd. Som nævnt ligger der en gratis demo på marketplace, der fint illustrerer, hvad spillet drejer sig om, så den vil jeg anbefale, at man prøver.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.