The Sims 2: Pets

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 3+

The Sims er blevet en hel genre i sig selv. Hvis det ikke var på grund af de mange sportsspil, som markedet også oversvømmes af, ville The Sims stå langt oppe på salgslisterne - for de udkommer efterhånden til alle tænkelige platforme og den stadigt voksende fanskare bliver ved med at købe dem. Senest er det blevet de håndholdtes tur til at få seneste skud på stammen, The Sims 2: Pets. Her kigger vi på PSP-versionen.

Nintendogs gjorde et godt stykke arbejde med at forvandle den håndholdte DS til en hundekennel, og nu er det The Sims som tager springet. Vi har allerede set The Sims 2 som en ret ringe konvertering på PSP, så forventningerne er på forhånd små. The Sims 2: Pets er stort set en konvertering af PS2-udgaven, og opbygningen er sådan set nogenlunde den samme som i førnævnte ringe håndholdte udgave af The Sims 2, men dog er idéen med kæledyr ny og forfriskende. Det hjælper dog ikke på en række graverende fejl, der gør dette til en næsten lige så frustrerende oplevelse som sidste års udspil.

Som titlen antyder, er det kæledyr som er på programmet i denne omgang. Til at starte med skal man selvfølgelig udtænke den familie, som spillet skal kredse om, og denne gang kan også hunde og katte deltage i løjerne. Rammerne for at designe kæledyrene synes endda bredere end for familiens andre medlemmer, der for eksempel kun kan være anorektisk tynde og enormt tykke - og noget derimellem. Hunde og katte kan være tykke, kvabsede og ulækre, men også grimme på mange mærkelige måder. Det er sjovt og gør kæledyrene mere charmerende end resten af familien. Eneste anke er at man savner et lidt mere varieret udvalg af kæledyr. At ordet Pets kun dækker over hunde og katte er lidt af en underdrivelse.

Målet er at få sit kæledyr til at trives. Det gøres ved at opdrage det og skabe dets personlighed fra begyndelsen. Uartige kæledyr er ikke anbefalelsesværdigt at have rendende derhjemme eller på gåture. Det kræver dog meget fritid at optræne kæledyrene, så har ens Simmer et job, er der mindre tid til at tage sig af Fido. Hver gang kræet foretager sig noget i huset, skal man enten rose eller skælde ud - her venter en lang indlæringsproces for kæledyret, og det tager virkelig lang tid at få optrænet sit kæledyr fuldt ud. Der er solide forbedringer i forhold til sidste års PSP-udspil. Blandt andet er den forbedrede kunstige intelligens og det nye kæledyrs-gameplay kærkomne tilføjelser. Og det fungerer efter hensigten uden at være for svært at styre og kontrollere.

Men her stopper det positive desværre. Den kvikke læser tænker sikkert på hvorfor denne anmelder så alligevel kun giver spillet fem i karakter. Svaret er faktisk simpelt: The Sims 2: Pets har stort set lige så lange indlæsningsventen som sin forgænger fra sidste år - hvis ikke mere. Det tager godt og vel mellem tre og fem sekunder at indlæse noget så simpelt som menuer! Stort set alt hvad man foretager sig tager tid. Det koster spillet det oplagte sekstal på grund af de mange pauser i spillet. Desuden er der blot ét nabolag og et enkelt offentligt byområde at give sig i kast med, om end det sådan set altid har været sådan i alle tidligere konsoludgaver af The Sims 2.

Derfor ender det med at The Sims 2: Pets, på trods af en række forbedringer og nye gameplay-elementer, alligevel ikke er meget bedre end sin middelmådige forgænger. Frustrationen over for lang indlæsning er simpelthen for stor. Er man trofast fan, skal man selvfølgelig have det, men lange ventetider, når spillet skal indlæse enhver lille eller stor ting, gør et af EA's største flagskibe til mere frustrerende end tilfredsstillende på Sonys PSP. Også selvom konceptet med kæledyr giver serien et nyt pust.

Om Lars Haslev