Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
[Gallery not found]

Indtil videre lader det til at Tony Hawk's Downhill Jam kun vil udkomme til Nintendo's maskiner. Spillet kom til Game Boy Advance og Nintendo DS i sidste måned og er nu også tilgængeligt på Nintendo Wii, hvor styreformen gør det særligt interessant. Skateboarding handler meget om balance, og med Wii Remoten burde det kunne simuleres bedre end nogensinde før.

Den letteste måde at beskrive Tony Hawk's Downhill Jam på, er at kalde det SSX på fire hjul. Det er dog ikke helt fair overfor sidstnævnte serie, der på alle måder er Downhill Jam overlegen. Downhill er udelukkende interessant, fordi det udkommer til Nintendo Wii, hvor styreformen burde være som skabt til skateboarding.

Som i SSX køres der ned ad bakke næsten hele tiden. Forhindringerne udgøres af skarpe sving, dybe afgrunde, kantsten, biler og hvad det ellers er muligt at slå sig på, når man kører skateboard. Banerne er generelt overlæsset med forhindringer, så det er nødvendigt at være konstant opmærksom. Nogle af forhindringerne kan udnyttes til egen fordel, mens andre blot skal undviges. Det er i teorien et udmærket koncept, men flere ting gør dog at det aldrig bliver en sand fornøjelse at drøne af sted på sit skateboard.

For det første har udviklerne ikke formået at udnytte Wii Remoten godt nok. For at dreje skal Wii Remoten vippes til højre eller venstre, hvad der egentlig er meget intuitivt. Problemet er bare, at det er for svært at lave præcise sving - enten drejes der meget, eller også drejes der ikke. Wii Remoten kan registrere små vip langt mere præcist end spillet giver udtryk for, og det er bare ikke godt nok.

Dernæst gør grafikken heller ikke meget for at hjælpe spilleren. Der mangler kontrast og variation, så når farten er høj bliver det for svært at få øje på udfordringerne i tide. Især er det irriterende at rækværk og lignende ikke skiller sig mere ud, da det er ret vigtigt at kunne køre op på dem i rette tid. I multiplay splittes skærmen op i op til fire dele, hvad der bestemt ikke gør problemet mindre. På de små skærmbilleder er det endnu sværere at skelne detaljerne fra hinanden i tide.

Banedesignet er generelt heller ikke nogen fornøjelse. Det virker mest af alt som om banerne er sat tilfældigt sammen, eller måske er de direkte kopier af virkeligheden - hvad der så bare ikke fungerer som baner i et spil. Set over alle baner er der dog god kontrast og variation. Fra gamle ruiner i Edinburgh til sporvogne i San Francisco og bjergsider i Machu Picchu. Lokationerne er godt udvalgte, men ringe designet.

Tricksystemet er spillets næste problem. Her virker det som om udviklerne har været bange for at udnytte Wii Remoten fuldt ud. I SSX bruges knapper og analogsticks til at lave tricks med, og det har været et tydeligt forbillede for udviklerne af Downhill Jam. Analogsticket er udskiftet med bevægelsesfølsomheden i Wii Remoten, men der skal stadig bruges knapper for at lave tricks. Det gør tricksystemet svært tilgængeligt, og meget uintuitivt - helt modsat af hvad formålet er med Wii Remoten. Det havde været langt sjovere, hvis det var bevægelserne med Wii Remoten der alene bestemte hvilke tricks skateboarderen udførte, i stedet for at det primært afhænger af hvilke knapper der trykkes på.

Tony Hawk's Downhill Jam besidder altså en del kontrolmæssige problemer, der gør at spillet aldrig rigtigt bliver sjovt. Det er til gengæld udfordrende og har en stor holdbarhed, hvis man kan acceptere den ringe kontrol og de dårligt designede baner. Spillet har én spilmodus for den som spiller alene, men til gengæld er det en stor og ret varieret modus. Spilleren vælger skateboarder eller laver sin egen, og bliver så sendt ud i en Downhill turnering. Målet er at stige i rang, og det gøres ved at vinde løb. Der er mange forskellige typer af løb, f.eks. almindeligt væddeløb, slalom eller trick-konkurrence. Det er ikke nødvendigt at køre alle løb, og rækkefølgen de køres i er næsten fri. Generelt er spillet bygget godt op, og hele tiden belønnes spilleren for sine fremskridt. Eksempelvis med nye skateboards, personer og baner.

I multiplay er det de samme typer løb der kan køres, men kun de baner, personer og skateboards der er låst op for tidligere er tilgængelige. Med de samme kontrolmæssige problemer, er heller ikke multiplay dog særligt sjovt. Problemet er endda større, da det tager lang tid for nye spillere at komme rigtigt i gang med tricksystemet.

Tony Hawk's Downhill Jam er mest af alt spildt potentiale. Det har mange gode elementer, og meget indhold. Det falder til jorden pga. den besværlige kontrol, en ikke alt for tydelig grafik og et ofte meget dårligt banedesign. Nåh ja, og så har Nokia fået lov at levere grafik til menuerne, og det ser bestemt ikke kønt ud.

Om Jimmy Marcus Larsen