Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Kan I huske Lord of the Rings-spillene baseret på Two Towers og Return of King? Eller for den sags skyld Gauntlet? I samme genre får vi nu superhelte-action uden alt for megen hjerneaktivitet bagved. Til gengæld er der masser af smæk for skillingen og stramtsiddende spandex med dertilhørende udvendige underbukser.

Vi befinder os i en genre, der består af ren action set ovenfra og med rpg-elementer i form af stats, der kan forbedres, og udstyr, der kan opgraderes. Det er en både underholdende og velkendt formular, der er fundet frem til det nyeste Marvel-spil med undertitlen Ultimate Alliance. Man kan sammenligne det med de underholdende Baldur's Gate: Dark Alliance-spil, og naturligvis også med de to X-men Legends-spil - og for den sags skyld Diablo.

Det interessante ved lige præcis Wii-versionen af spillet er naturligvis, hvordan en genre, der er grundlagt på button-mashing, gør sig, når man pludselig skal til at sidde og fægte med armene ud i luften i stedet for at trykke på et par forskellige knapper - bogstavelig talt tusindvis af gange i løbet af et spil. Det korte svar er: Det er anstrengende. Det lange svar er: Det er anstrengende. For det er anstrengende. Ikke fordi det ikke fungerer; efter en kalibrering af Wiimoten (man skal lave fem forskellige bevægelser fem gange hver), virker det teknisk sådan set meget godt, uden selvfølgelig at være lige så stabilt og præcist som med en traditionel controller. Man bevæger sin figur med nunchuk'en og hopper også med en af knapperne på denne, mens man med den anden hånd fægter/slår med wiimoten. Først bruger man store bevægelser, der virkelig simulerer slag, så prøver man at minimere bevægelserne, og til sidst ønsker man en normal controller. Sådan havde jeg det i hvert fald, men i små doser er det sjovt, og min kæreste var henrykt. Heldigvis finder man ud af, at mange af slagene også kan laves på knapper i stedet for via bevægelse, og så kan man gøre det i stedet, mens man tænker over, hvorfor man så ikke i stedet spiler den grafisk overlegne Xbox 360-version og ordet "gimmick" ligger lige på tungen.

Som stærkt venstrehåndet krævede spillet lidt ekstra tilvænning for mig, fordi jeg simpelthen ikke kunne få det til at føles naturligt at slå med højre hånd og styre figuren med venstre tommeltot, som man normalt gør. Det føltes straks naturligt for venstre hånd, da Wiimoten kom derover, men at højre hånd pludselig skulle til at bevæge figuren føltes ikke helt så naturligt. Spillet er heldigvis ikke så svært, og med tiden skal jeg nok vænne mig helt til det, men man skal nok lige have en Wii et stykke tid først.

Marvel: Ultimate Alliance kommer på imponerende vis så godt rundt i Marvel-universet, at hele 140 kendte eller mindre kendte figurer optræder i løbet af spillet. Det er virkelig kræs for kendere. Over 20 af disse karakterer er fuldt spilbare. Naturligvis ikke alle sammen fra starten. Nogle støder automatisk til efterhånden som historien skrider frem, mens andre er mere hemmelige. Yderligere kan forskellige kostumer findes til karaktererne, så hvis den slags interesserer en, er der sikret en god lang levetid på spillet, for man finder næppe det hele første gang. Scoopet i spillet er i det hele taget figurerne og deres specielle superkræfter, der optræder detaljeret og varieret - og så vidt jeg kan bedømme tro mod tegneserierne. Man har heller ikke alle kræfter fra starten, men låser dem gradvist op. Wii-versionen deler eksklusive karakterer med Xbox 360 og den kommende PS3-version, nemlig Colossus og Moon Knight.

Historien... well... det er lidt svært for en voksen mand som mig, der ikke har læst Marvel-tegneserier siden 4. klasse, at tage den seriøst. Faktisk er det svært ikke at trække gevaldigt på smilebåndet. Historien fortælles decideret ufrivillig komisk og overdrevet, overgearet amerikansk. Det er nok sådan, de fleste, der ikke læser amerikanske superheltetegneserier vil opfatte den, men vi er vel sådan set heller ikke målgruppen. For at skitsere historien, så har Dr. Doom samlet en gruppe superskurke under det subtile navn Masters of Evil, der ved spillets start angriber Nick Furys helicarrier. Fury sender et nødsignal ud, og Captain America, Thor, Spider-Man og Wolverine kommer til undsætning. Under Nick Furys ledelse dannes nu en alliance af superhelte, der skal bekæmpe ondskabens mestre. Iron Mans Stark Towers bliver brugt som hovedkvarter, og så går det ellers derudad gennem et væld af flotte lokaliteter. Som sagt er det en historie for fans, sådan er det, og det er hverken noget underligt eller forkert i.

Heldigvis er selve gameplayet godt nok til at det kan nydes af alle, og det er jo, hvordan vi end vender og drejer det, det vigtigste. For at starte med det allervigtigste, så er der fuld mulighed for at spille co-op gennem hele spillet og endda op til fire spillere. Der er essentielt for denne genre. Modsat Xbox 360-versionen, som jeg også har anmeldt, må man dog nøjes med at spille på samme skærm -ingen mulighed for at spille online. Som tidligere nævnt er der et væld af figurer, og de har alle deres egne kræfter, og udvikler flere og flere, efterhånden som de stiger level. Man kan skifte ud i sit party, der består af fire helte, når man er ved et save point. Inaktive helte får en del af ens optjente erfaringspoint, så de typisk kun er en enkelt level bagefter og således stadig er fuldt ud anvendelige.

Lyden irriterer mig, men det er nok på samme måde som den barnlige historie irriterer mig: Stor og bombastisk med overdrevne - meget overdrevne - stemmer. Jeg gætter på, at hvis man kan lide det ene, kan man også lide det andet. Grafikken derimod er der ikke noget at udsætte på - selvom det naturligvis ikke kan hamle op med et hi-res billede fra en Xbox 360, så er det klart det flotteste af mine første tre Wii-spil (Cars og Wii Sports er de to andre). Teksturerne står flot og figurerne (dem jeg kender) ligner rigtig godt. På mange måder er det som at spille en tegneserie.

Når alt kommer til alt, er Marvel Ultimate Alliance et spil for fans af Marvel-superheltene i en ganske simpel genre. Man fægter med Wiimoten, til man bliver udmattet og tæsker derved en masse fjender. Spillet ligger på et pænt sekstal, for selvom det er simpelt gameplay er det også underholdende, men for mig bliver Wii-styringen trættende, og det trækker en karakter fra Xbox 360-versionen. Heldigvis kan brug af knapper aflaste ens bevægelser. Hvis du er Marvel-fan og for alvor kan nyde de mange karakterer og især deres unikke superkræfter, så kan du godt lægge en karakter til.

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.