Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
[Gallery not found]

Yoshi er navnet på den lille dinosaur, der tit dukker op i spil med Mario. Han har faktisk også været med i en del spil, der er opkaldt efter ham selv, men måske det bedste Yoshi-spil nogensinde har nu fået en efterfølger. Byd velkommen til Yoshi's Island DS.

Mange Nintendo-fans verden over stiftede bekendtskab med Yoshi, da han medvirkede i Super Mario World, der blev lanceret sammen med Super Nintendo, Nintendos egen 16-bit maskine. Derefter begyndte han at dukke op i forskellige andre spil som Super Mario Kart og diverse puzzle-spil, men han blev nok mest bemærket, da han i 1995 medvirkede i et af de sidste (og nogle vil måske mene bedste) 16-bit platform-spil, Yoshi's Island. Yoshi's Island fik en slags efterfølger til Nintendo 64, da Yoshi's Story blev udgivet her i Europa i 1998.

Yoshi's Island blev genudgivet til GameBoy Advance i 2002 som Super Mario Advance 3, hvor det endnu en gang modtog begejstrede anmeldelser og solgte ganske godt. Måske var det denne succes, der fik Nintendo til at planlægge en "rigtig" efterfølger til Nintendo DS. Under alle omstændigheder sidder vi nu med denne efterfølger i hænderne. "Efterfølger" er måske et forkert udtryk, for spillet kunne egentlig godt ligne originalen så meget, at der reelt er mere tale om en udvidelse til Yoshi's Island. Spillet har da også inden udgivelse skiftet navn fra Yoshi's Island 2 til Yoshi's Island DS. Man kunne måske endda kalde spillet for en remake, uden det ville være helt i skoven.

Skulle du ikke have prøvet originalen til Super Nintendo eller genudgivelsen til GameBoy Advance, så kan du lige så godt starte her. Det er i øvrigt også heldigt nok, for de to ovennævnte udgaver kan godt være lidt besværlige at finde til en ordentlig pris. Men historien er altså nogenlunde den samme. Den onde troldmand Kamek har kidnappet Baby Luigi, og eftersom Baby Mario ikke selv kan gøre alverden ved det, bliver han nødt til at få hjælp af Yoshi. Yoshi tager Baby Mario på ryggen og må gennem fem omfattende verdener, der hver især er delt op i et antal baner. Til sidst venter selvfølgelig opgøret med Kamek, men inden da er der mange oplevelser og mange overraskelser, skjulte såvel som åbenlyse.

Hver bane har et væld af ting, der skal samles op. Udover de velkendte mønter, så er der blomster, røde mønter, stjerner og baby-mønter. Stjernerne er på en måde Yoshi's energi. Han starter med 10, og hver gang han bliver ramt, mister han babyen på ryggen. Stjerneantallet daler, indtil Yoshi får babyen tilbage. 30 stjerner er det højeste antal stjerner, Yoshi kan have. 5 blomster er gemt på hver bane. Samler man alle fem får man et ekstra liv, og chancen for at man bliver inviteret til en bonusrunde efter banen bliver også en smule større. Sammen med de tyve røde mønter, som hver især gemmer sig bag en almindelig mønt (man kan altså ikke se de røde mønter, før man samler dem op), udgør blomsterne og stjernerne de væsentligste ting i hver bane. Selvfølgelig er det vigtigste, at man kommer til slutningen af hver bane, men man bliver også bedømt for, hvor meget man har fundet. Hvis man har alle blomsterne, alle mønterne og 30 stjerner, så får man 100 points for banen. De 100 points er faktisk ikke kun til at blære sig med - hvis man har alle pointene i hver bane i en verden, bliver der låst op for en ny og langt sværere bane. Dertil kommer baby-mønterne. Hver bane har en skjult mønt, som kun en bestemt baby kan samle op. Disse mønter er heldigvis uafhængige af de 100 points, og har man én gang fundet mønten i en bane, har man den altid. Pointene SKAL man have på en gang. Det er ikke nok at samle halvdelen af de røde mønter en gang og de sidste røde mønter en anden gang. Dette giver en rigtig god udfordring, hvis man gerne vil låse op for det hele. Det giver også en del frustrationer, når banens boss rammer Yoshi, og man mister en enkelt stjerne eller to.

Når jeg snakker om forskellige babyer kommer en af de mest væsentlige forskelle mellem Yoshi's Island DS og forgængeren ind i billedet. Hvor man før måtte "nøjes" med Baby Mario, kan man denne gang også være heldig at finde Baby Donkey Kong og Baby Princess Peach. Senere i spillet får man ganske kort også adgang til Baby Bowser (den store fjende fra langt de fleste Mario-spil) og Baby Wario. Det er i høj grad en velkommen nyhed, da hver baby har sine fordele og ulemper. For eksempel kan Yoshi løbe hurtigere med Baby Mario på ryggen, mens Baby Donkey Kong lader Yoshi klatre i lianer. Der er langt flere forskelle mellem babyerne end man skulle regne med. Det er faktisk ret imponerende, som udviklerne har fået en forskellig fornemmelse frem i hver baby. Banerne bliver også langt mere varierede på denne måde. Nogle baner kan klares på en måde med Baby Peach på ryggen og en anden måde med Baby Mario på ryggen. Andre baner kræver mere samspil mellem de forskellige babyer. Nogle gange skal man endda bruge hovedet lidt, for at regne ud hvilket spædbarn, man kommer længst med.

Grafikken i spillet er præcis, som man kan huske den fra det originale spil. Det er ikke nogen skam, da det originale var noget af det flotteste, der på det tidspunkt var set. Faktisk blev Nintendo dengang nødt til at placere en ekstra grafikchip i selve modulet for at opnå flere af de visuelle effekter, der blev så populære i spillet. Yoshi's Island ligner noget, der er tegnet med vandfarver eller farvekridt, og det giver en ganske særlig stemning. På Yoshi's Ø smiler blomsterne og selv de farligste fjender ser forfærdeligt nuttede ud. Men havde man valgt at lave spillet 3D som Nintendo selv gjorde med New Super Mario Bros., så var meget af spillets charme givetvis forsvundet. Til forskel fra Nintendos forrige to store platformspil, netop New Super Mario Bros. og Super Princess Peach, udnytter Yoshi's Island DS ikke specielt meget af det "specielle" ved DS. Spillet fylder to skærme, og man kan selv vælge, om Yoshi skal være på den øverste eller nederste skærm. Dette giver et større udblik over banen, men den "døde zone" mellem de to skærme kan godt kræve lidt tilvænning, når man skal skyde æg fra den ene skærm til den anden. Der er ingen brug af mikrofon eller touchscreen - det ville også pille alt for meget ved den oprindelige opskrift.

Yoshi's Island DS er bestemt et besøg værd for platformfans. Man kan bruge utallige timer på at finde rundt i alle krogene på øen og der vil gå lang tid, inden man har samlet ALT op og set det hele. Det er aldrig kedeligt og man føler sig kun sjældent tvunget i en bestemt retning. Der er frihed, charme, holdbarhed, tilgængelighed - og for at det ikke skal være løgn er Yoshi's Island DS også sjovt på den gode, gammeldags facon. Hvad mere kunne man dog ønske sig?

Gamesector Anbefaler

Om Søren Vestergaard