Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+

Mange har nok hørt om dragen Spyro, men de færreste har vist helt styr på, hvor mange spil han efterhånden har været hovedrolleindehaver i. Der kom tre til PlayStation 1 som var meget gode, og derefter har serien haft lidt svært ved at finde fodfæste i en verden af flottere, sjovere og dybere 3D platformspil. Nu prøver Krome Studios at genstarte serien.

Når spillet nu hedder "A New Beginning" er det ikke for sjov. Man behøver ikke vide noget som helst om Spyro, hvor han kommer fra, hvad der skete i alle de andre spil, eller hvad der egentlig foregår. Nu starter det hele forfra, og faktisk vil det nærmest være en fordel, hvis man ikke ved alt for meget om historien i de andre.

Denne gang er man med helt fra starten, og man oplever, at den lille lilla drage bliver udklækket. Man oplever også begivenhederne, der fører til, at Spyro ikke bliver opfostret blandt andre drager, men derimod blandt guldsmede (som jo hedder dragonflies på engelsk). Spyros bedste ven, ja nærmest hans bror, hedder Sparx. De er begge født på samme dag, og selvom Sparx er ualmindeligt flabet overfor Spyro, så er de to alligevel uadskillelige. En dag kommer Sparx i knibe, da nogle onde aber tager ham og putter ham i en lanterne. Da det ser allerværst ud opdager Spyro, at han kan ånde ild. Spyro redder Sparx, men begge er mildest talt meget forundrede, da Sparx længe har drillet Spyro med, at han bare var en meget, meget tyk guldsmed. Spyros plejeforældre ser sig tvunget til at fortælle sandheden om Spyros fortid, hvilket får Spyro til at påbegynde en farlig færd for at lære mere om sig selv. Sparx tager selvfølgelig med, og inden længe krydser deres vej den gamle drage Ignitus, der er en af fire meget højtstående drager. Ignitus fortæller, at Spyro er dragernes eneste håb. At kun Spyro kan stoppe den onde Cynder, der prøver at udrydde alt godt i dragernes verden. Spyro tvivler på sig selv, men Ignitus ved, at Spyro er den sagnomspundne lilla drage, som længe har været forudset til at redde alt og alle. Historien passer godt ind i et spil i denne genre - den er også godt understøttet af talentfulde skuespillere som Gary Oldman, Elijah Wood og David Spade og flotte mellemscener, der illustrerer handlingen.

Return to Cynder

I selve spillet er der egentlig ikke sket ret meget. Det er 3D platform-action, hvor man vandrer rundt på forskellige baner, overvinder forskellige fjender og samler alt, hvad der skinner, op. En gang imellem får man lov til at slippe for at hoppe fra platform til platform et kort stykke tid. Der er nogle små mini-spil lagt ind her og der, men det mest positive man kan sige om dem er, at man får lov at slippe for at hoppe fra platform til platform et kort stykke tid. Vægten er også placeret mere på action i denne omgang, så lille Spyro får lov at tæske sig igennem bølge efter bølge af fjender. En bølge af fjender skal være HELT nedkæmpet, inden man får lov at komme videre til det næste område, hvor en ny bølge fjender kommer. Denne type gameplay vil måske afskrække nogle, mens andre måske hurtigt bliver trætte af den formulariske fremgangsmåde. Man får flere moves, efterhånden som man befrier flere drager, men man finder sig hurtigt nogle favoritter, som man holder sig til.

Vandre, møde fjender, banke fjender, gentag

Spillets grafik imponerer ikke, og måske endda mindre på Xbox end på andre formater, for Xbox er faktisk en maskine, der burde lave meget flottere grafik end det her. Ja, spillet er farverigt og nuttet, som det selvfølgelig SKAL være, men det ser også lidt kedeligt og uinspirerende ud. Variation er der alt, alt for lidt af i grafikken, hvilket er specielt irriterende, fordi der heller ikke er meget variation at finde i gameplayet. Altså ikke nok med, man møder mange fjender, man skal gøre præcis det samme ved, de ser også fuldstændig ens ud.

Det ER jo nuttet...

Spillet vil uden tvivl finde et publikum blandt de mindste, men det skal altså ikke fortolkes sådan, at The Legend of Spyro: A New Beginning er et særligt godt spil, eller at der ikke findes bedre alternativer. Det har nogle få lyspunkter, men når spillet bliver kedeligt kan det ikke hjælpe, at Gary Oldman spiller den vise gamle drage, eller at man kan genkende Spyros stemme fra Ringenes Herre.

Om Søren Vestergaard