Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Båret godt på vej af danske koryfæer som Asbjørn Riis i sodavandsreklamer, så holdes der stadig gang i interessen for wrestling-fænomenet på dansk grund. Så hvis ikke du lige bor i nærheden af en WWE-licenseret wrestlingklub, så er der hjælp at hente i dette wrestle-o-rama fra THQ.

Let's get ready to rumble!

Så er vi nået til ottende omgang udspil fra udvikler Yuke i deres populære wrestling-serie WWE SmackDown! Vs. Raw. Er man enten fan eller har en god hukommelse, så skal vi faktisk helt tilbage til PlayStation 1-dagene, hvor seriens første udspil ramte masserne. Og siden da har man stille og roligt med hvert nyt udspil forsøgt at bringe forbedringer til spilserien, hvorfor vi i dag så har 2007-udgaven til evaluering. Lad det være sagt med det samme: SmackDown! Vs. Raw 2007 er ikke revolutionerende overfor et velfungerende koncept, men hvorfor også ændre på opskriften, når varen leveres?

Atmosfæren holder

Visuelt er SmackDown! Vs. Raw 2007 fortrinligt udført. Det er jo en "sport", hvor den visuelle indpakning er ret central, så derfor kan det kun glæde, at man her føler sig suget ind i et gennemført grafisk design. Figurerne er velmodellerede og de forskellige arenaer prydes af dybde i stedet for flade teksturer. Lydsiden er også ganske velfungerende med en gennemført voice acting og desværre så en lidt mindre gennemført kommentering af kampene. Masser af cutscenes, wrestling bimbos og den forventelige splid mellem wrestlerne er med til at lukke pakken af fornøjeligheder. Samlet set fungerer det altså ganske fremragende, men det gjorde det også i seriens forrige udspil, så det er egentlig ikke så overraskende, når det kommer til stykket.

Ny og forbedret kontrol

Grappling er ikke overraskende et centralt element i et wrestling spil, og på denne front har Yuke ændret lidt på kontrollen fra tidligere udspil med de såkaldte ultimate control moves. Nu er det således muligt at lægge flere kombinationer ind i et grapple, således man kan få flere interessante udgangspositioner for et efterfølgende move. Det sker i praksis ved, at man har flyttet selve grapple movet fra en dedikeret knap til nu at skulle bruge sticket. Dette redesign er tiltænkt således at spilleren skal få følelsen af en mere intuitiv kontrol over grapple-handlingen, og det fungerer som sådan ganske fornuftigt. Når man så har modstanderen i et strong grapple, så vil man opleve, at Yuke har puttet noget nyt ind i spillet. For i stedet for blot at fuldføre et enkelt move, når man samler modstanderen op fra gulvet, så har spilleren ret stor valgfrihed omkring, hvorledes man nu har tænkt sig at kyle, slynge eller smide ham efterfølgende. Dette aspekt fungerer rigtig godt, for når det kommer til stykket, er det vel på dette punkt, at et wrestling-spil skal skinne lidt igennem.

En rigtig wrestling-kamp kræver naturligvis også, at man bryder alle regler og god tone ved at tonse alskens isenkram i hovedet på sin modstander. Derfor kan man også kun sidde og smile tilfreds, når man kyler sin modstander over tovene og ned til ringside. For så har man et sandt arsenal af ting, der gør nas, som man kan bruge mod fjenden. Og det er altså ikke kun de sædvanlige borde og stole, der står til din rådighed. Næ, nej, det er ting som brandslukkere, skilte og højtalere, som lige gør sit til, at en "slåsser" udenfor ringen bliver rigtig interessant.

AI'en hoster stadig lidt

Et andet vigtigt aspekt ved en god wrestling match er naturligvis tag teaming. Har man ikke lige en kammerat tilgængelig, man kan spille sammen med, så er man lidt i AI'ens nåde. Og har man spillet denne type spil før, så ved man, hvor frustrerende det kan være, når AI-makkeren bare står og triller tommelfingre i stedet for at tordne ind i ringen til undsætning, når man ligger i et submission hold. Det er ikke lykkedes, at fjerne denne AI-frustration helt fra SmackDown! Vs. Raw 2007, og det er beklageligvis med til at trække lidt ned i vurderingen.

Kollisionskontrollen har dog ikke undergået den store forvandling fra tidligere, og selvom det i langt de fleste tilfælde fungerer fornuftigt, så vil man fra tid til anden opleve ganske tilfældige udfald. Det kan godt frustrere spilleren - især når man forsøger sig med angreb fra luften. Lidt ærgerligt at man ikke har pudset lidt mere op på dette punkt, men alt i alt må selv den mest mavesure anmelder erkende, at fysikmotoren leverer varen.

Gameplay og variation i højsædet

Hvad der så til gengæld er rigeligt af i SmackDown!-serien, er indholdsmæssig variation med et hav af wrestlers og arenaer. Vanen tro er der et væld af forskellige game modes, der markant forlænger levetiden for spillet. Der skal her ikke tærskes langhalm på detaljerne om hver game mode, men er man fan af spilserien, så vil man se finpudsninger af seriens tidligere muligheder samt en håndfuld nye tiltag. Dette indbefatter også en season mode, hvor man kaster lidt historie ind i gameplayet, men med omkring 40 forskellige story lines er der altså rig mulighed for ikke bare at føle sig trukket i næsen gennem spillet. Manager mode er også interessant, for der kan man booke sine egne shows, plante splid mellem wrestlerne og suge fans over til ens egen fløj. Udover at skulle samle en stald af kompetente wrestlers, så skal man også have nogle tekstforfattere på banen. Disse forfattere laver så en masse PR-gejl i forskellige retninger, der så fordrer, at du har de rigtige wrestlers til at understøtte det. I princippet fungerer dette ganske glimrende, men da det er menu-baseret, kan man måske risikere at få oplevelsen af at være for langt væk fra action i ringen. Personligt vejer management-modulet dog tungt i vurderingen af spillet, for det bidrager altså ganske betragteligt til levetiden for spillet som helhed.

Online-delen er, som man kan forvente på PlayStation 2, ikke noget at tage hatten af for, men det fungerer vel som sådan nogenlunde efter hensigten. Men mon ikke der er mest sjov at hente, hvis man i stedet trækker nogle venner forbi til en eftermiddag i wrestlingens tegn.

Opsummerende må undertegnede derfor konkludere, at SmackDown! Vs. Raw leverer varen og må fortsat siges at være wrestling-spillenes ukronede konge. Men nu er det jo så også i sig selv heller ikke den helt store bedrift, for der er jo ikke den helt store konkurrence på markedet. Fans vil afgjort elske dette udspil, men samtidig vil de nok også se lidt længselsfuldt mod horisonten efter, om ikke der vil komme en gentænkning af seriens design, således SmackDown! Vs. Raw vil bevæge sig ind i en ny generation.

Om Peter Rosenholdt