Super Monkey Ball-serien har efterhånden nogle år på bagen, men idet serien i starten havde tætte relationer til Nintendos konsoller, var intet mere naturligt, end at udgive et nyt Super Monkey Ball i forbindelse med lanceringen af Nintendo Wii-konsollen.
Nu med nyt indhold
Det, der har kendetegnet syndfloden af Super Monkey Ball, der har oversvømmet samtlige platforme, siden serien for første gang dukkede op til GameCube, er, at spillene stort set altid har været ens (hvis ser bort fra Adventure). Spillene har budt på det samme gameplay, hvor man med små aber i gennemsigtige plastickugler skulle gennemføre labyrinter/forhindringsbaner, uden at aben rullede ud over kanten på banen. Til disse har der altid været en lang række af ekstras små minispil, lige fra svævekonkurrencer til golf med abernes kugler (ja – altså dem de er inden i… ikke de, ahem, andre kugler).
Det er her Super Monkey Ball: Banana Blitz skiller sig ud fra mængden af tidligere Super Monkey Ball-spil, for Banana Blitz forsøger nemlig at levere noget nyt i forhold til de tidligere spil i serien. Udover en række nye verdener at spille i, er de to største nyskabelser i Banana Blitz bosskampe og muligheden for at få aben til at hoppe. Det lyder banalt, men disse ændringer er faktisk nok til at skabe en helt ny og forfriskende spiloplevelse.
Evnen til at hoppe, der kan aktiveres enten ved hjælp af “A” knappen eller ved at flippe med controlleren, ændrer radikalt måden, som man spiller Super Monkey Ball på. Nu har banerne nemlig fået et mere platformorienteret design, så der ikke kun er tale om “flade” labyrinter, med smalle broer, der skal navigeres. Nu skal man også hoppe imellem platforme, hvilket tilføjer en helt ny dimension i gameplayet – en dimension, som de sidste Super Monkey Ball-spil akut har manglet.
Dog er der enkelte baner, hvor hopperiet næsten tager overhånd og det kan blive en smule frustrerende både at skulle hoppe, balancere på smalle platforme og navigere rundt på banen – alt sammen på en gang og styret med en meget følsom Wiimote. Heldigvis er det kun de færreste baner, der falder i denne fælde, så langt de fleste baner i spillet præsenterer dig for en fin blanding imellem de klassiske Super Monkey Ball-elementer og de nyere platformelementer.
Alt i alt byder Super Monkey Ball: Banana Blitz på otte verdener, der hver især består af otte baner. Dertil kommer de tidligere nævnte bosskampe, der minder meget om klassiske bosskampe, som man kan huske dem fra 90′ernes platformspil. Det betyder, at man møder en boss, der bevæger sig i et ensartet mønster, bruger sine specielle angreb på forudsigelige tidspunkter og som desuden har et tydeligt svagt punkt, som det gælder om at ramme ved at hoppe. Disse bosskampe vil næppe gå over i spilhistorien som værende mindeværdige, men i det mindste er de glimrende afveksling og faktisk ganske morsomme, mens de står på.
Udover de førnævnte baner med hopperi, balancegang og bosskampe, så byder Super Monkey Ball: Banana Blitz også på et mindre bjerg af minispil. I alt er der omkring 50 festlige små spil, som man kan kaste sig over og der er generelt alle tænkelige og utænkelige typer af spil med aberne i hovedrollen. Langt de fleste af disse er sjove en enkelt gang eller to, men der er en lille skare på en otte-ni spil der skiller sig virkelig positivt ud og som man kan blive ved med at vende tilbage til. Disse minispil kan spilles af op til fire spillere, hvilket faktisk gør Banana Blitz til lidt af et partyspil.
Alt dette, minispil og de almindelige baner, er naturligvis designet til at fungere med Wii-konsollens specielle bevægelsessensitive controllere. Langt hen af vejen er det nemt og ganske underholdende at styre kuglen med aben i rundt på banerne eller i minispillene, men det hænder der er lidt problemer med at få den til at bremse. Det kan godt være det er fordi vi er bevægelseshæmmede gigtramte gamle anmeldere.
Grafisk er Banana Blitz som man kunne forvente det – i hvert fald hvis man har spillet de tidligere Super Monkey Ball-spil. Spillet anvender skarpe og klare farver, masser af nuttet grafik og nogle ganske nydelige omgivelser. Måske er det lige en smule for pusse-nusset, men det passer meget godt i spillets tilbagelænede og afslappede stil. Musikken passer også godt til denne stil – den er frejdig og giver spillet den helt rigtige og løsslupne stemning. Det er dog næppe et lydspor, der vil blive husket i mange sekunder, når konsollen er slukket, men mens man spiller, fungerer musikken fint og stemningsskabende.
Super Monkey Ball: Banana Blitz er et af de få Super Monkey Ball-spil, der faktisk føles som en videreførelse af konceptet. Selvom bosskampe og platformhopperi måske ikke lyder som den store nytænkning, så var det faktisk lige det friske pust, som konceptet havde brug for, for at forblive interessant og friskt i endnu et spil. At man så oven i hatten får hele 50 minispil må blot anses for at være en klækkelig bonus.
Loading ...
