Det første Guitar Hero vandt masser af anmelderroser og bred kommerciel succes. Ikke kun fordi spillet kom komplet med en spade (læs: guitar, for jer ikke rock-interesserede), men også fordi, der bare var noget fedt ved at kunne jamme med på kendte rocknumre hjemme på sofaen. Nu er Guitar Hero II så landet på de danske kyster og vi har fundet guitaren og nittevesten frem igen.
Genial fortsættelse
Er du gået glip af det første Guitar Hero, kan jeg lige ridse konceptet op her. Man spiller med en guitar-controller – det vi sige en plastic-guitar, som man sætter til sin PlayStation 2. Denne guitar er forsynet med farvede knapper yderst i venstre side, som man skal betjene med sin venstre hånd (idet jeg ikke selv spiller guitar, har jeg intet begreb om de rigtige betegnelser i forbindelse med guitarspil). Med højre hånd aktiverer man en “streng” midt på guitaren, hvilket gøres ved at flippe en knap op og ned, mens man holder den farvede knap nede.
Selve spillet går ud på at farvede kugler bevæger sig ned af skærmen, imens man så med venstre hånd skal klikke den korrekt farvede knap ind og slå på strengen med den højre. Det er et temmelig banalt koncept, der viste sig at virke over al forventning – ikke mindst fordi det giver illusionen af at man faktisk spille rigtig guitar, men også fordi det første spil indeholdt glimrende rockmusik.
Guitar Hero II tager konceptet lidt videre med hele 64 sange hvoraf omkring 40 er “kendte” numre, mens 24 er bonusnumre fra forskellige mindre kendte kunstnere. Dette skal holdes op imod de ca. 45 numre i det første spil, hvoraf 30 var kendte numre og 17 var bonusnumre, der kunne befries. Altså en betydelig udvidelse af antallet af numre.
Valget af kunstnere og numre kan altid diskuteres og der er sikkert nogen, der vil undre sig over hvorfor man har valgt netop det ene bestemte nummer med nogle af de mere kendte kunstnere (såsom Van Halen “You Really Got Me” i stedet for “Jump”, der nok er et af de mest afspillede numre på luftguitar). Men man kan ikke komme udenom, at 64 numre er en ordentlig flok og der er noget for enhver rock-smag og masser af saftige riffs og soloer – også selvom der er længere mellem de virkeligt saftige numre, end der var i det første spil.
Udover små ændringer i kontrollen og i spillets sværhedsgrad, der næppe vil forandre måden, som spillet spilles på, er den største nyskabelse i Guitar Hero uden sammenligning nok muligheden for co-op multiplayer spil – hvis du ellers har en ekstra guitar-controller. To spillere kan spille co-op, hvor de deler Rock Meter og Star Power Meter, mens de samarbejder for at gennemføre et nummer. Afhængigt af hvilken sang der spilles, kan den ene spiller spille lead guitar, mens den anden spiller enten bassen eller rytmeguitaren. Der er også to andre typer af multiplay, blandt andet den kendte Face-off og en udvidet version af den mode, der har fået navnet Pro-Faceoff.
I single player kan man more sig med spillets Career Mode, hvor man vælger en guitarist blandt en række satirisk inspirerede guitarister (de samme som i det første spil med tre nye karakterer). Derefter går turen rundt til gigs, hvor man skal spille en lille setliste (komplet med ekstranummer hvis publikum kræver det). Disse gigs tjener dig penge, som du kan bruge på ekstra udstyr, nye guitarer, nye karakterer, nye kostumer og så videre i en butik imellem dine koncerter.
Listen over numre i Guiar Hero II, i den rækkefølge de dukker op i spillet er (hvis du ikke vil vide hvilke numre det er, må du hellere springe listen over):
“Shout at the Devil” – Mötley Crüe
“Mother” – Danzig
“Surrender” – Cheap Trick
“Woman” – Wolfmother
“Tonight I’m Gonna Rock You Tonight” – Spýnal Tap
“Strutter” – KISS
“Heart-Shaped Box” – Nirvana
“Message in a Bottle” – The Police
“You Really Got Me” – Van Halen
“Carry On Wayward Son” – Kansas
“Monkey Wrench” – Foo Fighters
“Them Bones” – Alice in Chains
“Search and Destroy” – Iggy Pop and The Stooges
“Tattooed Love Boys” – The Pretenders
“War Pigs” – Black Sabbath
“Cherry Pie” – Warrant
“Who Was in My Room Last Night?” – Butthole Surfers
“Girlfriend” – Matthew Sweet
“Can’t You Hear Me Knocking” – The Rolling Stones
“Sweet Child O’ Mine” – Guns N’ Roses
“Killing in the Name” – Rage Against the Machine
“John the Fisherman” – Primus
“Freya” – The Sword
“Bad Reputation” – Thin Lizzy
“Last Child” – Aerosmith
“Crazy on You” – Heart
“Trippin’ On a Hole in a Paper Heart” – Stone Temple Pilots
“Rock This Town” – Stray Cats
“Jessica” – The Allman Brothers Band
“Stop” – Jane’s Addiction
“Madhouse” – Anthrax
“Carry Me Home” – The Living End
“Laid to Rest” – Lamb of God
“Psychobilly Freakout” – The Reverend Horton Heat
“YYZ” – Rush
“Beast and the Harlot” – Avenged Sevenfold
“Institutionalized” – Suicidal Tendencies
“Misirlou” – Dick Dale
“Hangar 18″ – Megadeth
“Free Bird” – Lynyrd Skynyrd
Bonus numre:
“Arterial Black” – Drist
“Collide” – Anarchy Club
“Elephant Bones” – That Handsome Devil
“Fall of Pangea” – Valient Thorr
“FTK” – Vagiant
“Gemini” – Brian Kahanek
“Jordan” – Buckethead
“Laughtrack” – The Acro-brats
“Less Talk More Rokk” – Freezepop
“The Light that Blinds” – Shadows Fall
“Mr. Fix-it” – The Amazing Royal Crowns
“The New Black” – Every Time I Die
“One for the Road” – Breaking Wheel
“Parasite” – The Neighborhoods
“Push Push (Lady Lightning)” – Bang Camaro
“Radium Eyes” – Count Zero
“Raw Dog” – The Last Vegas
“Red Lottery” – Megasus
“Six” – All That Remains
“Soy Bomb” – Honest Bob and the Factory-to-Dealer Incentives
“Thunderhorse” – Dethklok
“Trogdor” – Strong Bad
“The X-Stream” – Voivod
“Yes We Can” – Made in Mexico
Denne liste kan man jo mene om hvad man vil, men ser man bort fra forsangerne, som der desværre er nogle af her og der, så er det solid rock, med masser af plads tå lidt ekstra guitar-lir.
Visuelt er der måske ikke så meget at sige om Guitar Hero II. Man er for det meste fokuseret på de farvede cirkler på skærmen, som man skal følge nøje for at score point, så man har næppe tid til at studere baggrundsgrafikken. Hvis man gav sig tid til at studere baggrundsgrafikken ville man se den guitarist, som man har valgt optræde på scenen i nogle animerede klip. For de virkelig nørdede og opmærksomme er der endda et par klare referencer til This Is Spinal Tap. Men grafisk imponerende er Guitar Hero II nu ikke, men det gør faktisk ikke rigtig noget, for det er rock and roll spillet handler om og det er så sandelig rock and roll man får.
Guitar Hero II leverer meget mere af den prisvindende vare, som gjorde det første spil så super-populært, samtidig med at det formår at føre konceptet videre og endda udvikle det på nogle få vigtige områder – såsom co-op multiplay. Guitar Hero fans vil elske hvert eneste sekund af Guitar Hero II og selv hvis man er Guitar Hero-jomfru, kan man roligt investere i dette spil, der er et af julens bedste til PlayStation 2. Rock on!.
Loading ...
