Wii Play

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

Nintendo Wii introducerer ikke bare én ny måde at styre et spil på, men mange forskellige. Den avancerede Wii Remote kan bruges på et væld af forskellige måder, hvor nogle er mere åbenlyse end andre. Wii Play er spillet, der skal lære dig de forskellige måder at bruge Wii Remoten på, og på det punkt fejler spillet ikke.

Wii Play er en samling af ni forskellige minispil, der styres på otte forskellige måder. De viser på den måde hvor alsidig Wii Remoten er, men kun få af dem kan underholde i længere tid ad gangen. Udover spillene følger der en Wii Remote med i pakken, hvad der for de fleste bør være den egentlige grund til at købe Wii Play. En Wii Remote er kun marginalt billigere end Wii Play, så står du alligevel og skal bruge en Wii Remote er Wii Play et oplagt valg.

De ni spil introduceres et ad gangen, og bliver gradvist mere avancerede. Man kan sætte rekorder og vinde medaljer, spille mod computerstyrede modstandere eller mod én anden spiller. Sidstnævnte er i de fleste spil klart det sjoveste.

Det første spil hedder Shooting Range, og skal lære dig at pege med Wii Remoten. Peg på de ting der flyver forbi, og skyd dem ned med knappen placeret ved pegefingeren. Konceptmæssigt er ligheden med det klassiske Duck Hunt svær at overse. Spillet opfylder sit formål, at lære dig og din eventuelle modspiller at pege med Wii Remoten, men det gør det uden rigtigt at underholde.

Det næste spil har samme formål, men en lidt anden tilgang. Det hedder Find Mii, og er en slags Find Holger på tid. Spilleren får stillet en opgave som f.eks. "find to ens", og skal så i en lille gruppe af Mii personer finde to med samme ansigt og pege på dem. I starten er det ret let, men når lyset slukkes eller når Mii personerne svømmer under vandet bliver det svært. Alene er det ikke sjovt, men når to spillere dyster om at løse opgaven først bliver det langt sjovere. Alternativt kan spillerne vælge at samarbejde om at løse opgaverne, for på den måde at nå til de sværeste opgaver inden tiden løber ud. Det giver spillet lidt ekstra holdbarhed.

Table Tennis er det tredje spil. Sammenlignet med det langt bedre tennisspil fra Wii Sports virker det dog lidt overflødigt. Det skal lære dig hurtig og præcis bevægelse af Wii Remoten, og det gør også. Battet skal bevæges både horisontalt og i dybden, hvad der kræver en del øvelse at mestre. Desværre er spillet derudover alt for simpelt i forhold til førnævnte tennisspil, og vil derfor nok ikke blive spillet særligt meget.

Fjerde spil er Pose Mii, og skal lære dig at rotere Wii Remoten. Målet er at matche en Mii med et omrids roteret i en tilfældig vinkel. Igen opfylder det sit mål, men uden rigtig at blive sjovt. Heller ikke for to spillere.

Laser Hockey minder lidt om Table Tennis, men temaet er bordhockey og bordet er roteret 90 grader sådan at vertikal bevægelse er vigtigere. Spillet har nogle flotte lysende farver og kunne potentielt være ret sjovt. Orienteringen og det følgende behov for vertikal bevægelse ødelægger dog det hele. Det virker bare ikke naturligt at spille bordhockey på den måde.

Det sjette spil er Billiards, og skal lære dig at støde med Wii Remoten. Er man til billard, så er dette spil ret godt. Fysikken er overbevisende, og med Wii Remoten føles det næsten som at støde rigtigt. Reglerne er de som almindeligvis kaldes Nine-ball, og som de andre spil kan det spilles af både en og to spillere. Alene vil det nok være kedeligt for de fleste.

Spil nummer syv er Fishing. Det skal lære dig at vippe Wii Remoten opad, og er meget kedeligt, hvis du spiller alene. For to spillere er det til gengæld sjovt mindst de første par gange, fordi der bliver kamp om at fange fisken der giver bonuspoint.

Charge! er væddeløb på ryggen af en udstoppet ko. Det skal lære dig at holde Wii Remoten med begge hænder, mens du vipper den fra side til side for at dreje koen. Den kan også vippes fremad for at løbe hurtigere, bagud for at bremse og løftes for at få koen til at hoppe. Målet er at vælte fugleskræmsler, og spilleren der vælter fleste vinder. Det er skørt og sjovt og gør ønsket om et Mario Kart til Wii endnu større. Wii Remoten er bestemt egnet til kørespil.

Det niende og sidste spil i pakke er Tanks!. Her styres tanken med enten styrekrydset på Wii Remoten eller ved at tilslutte en Nunchuck controller, mens kanonen styres ved at pege på skærmen. Målet er at skyde andre tanks, og det er klart sjovest, når to spillere samarbejder om det. Derfor er det også lidt ærgerligt, at pointsystemet opfordrer til at spillerne skyder hinanden i stedet for at samarbejde. Lader man være med det, så er spillet dog nok det sjoveste af de ni spil.

Til prisen er Wii Play et godt køb, fordi der følger en Wii Remote med. Nogle af spillene, særligt Find Mii, Charge! og Tanks!, er rigtigt sjove for to spillere, mens ingen af dem for alvor bliver sjove at spille alene. Som billederne fortæller, er grafikken ikke særligt avanceret, men når spillene heller ikke er det, så gør det egentlig ikke noget. Wii Play er ikke et spil, der vil blive fundet frem hver dag, og ingen af spillene har en dybde der kan retfærdiggøre mange timers spil. De lærer dig at bruge en Wii Remote, og det gør de godt. Det ville bare være bedre, hvis det ni ud af ni gange var sjovt at lære, og ikke kun tre ud af ni gange.

Om Jimmy Marcus Larsen