Wii Sports

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence

Nintendo har i forbindelse med udgivelsen af deres Wii-konsol valgt at proppe et spil med i pakken med konsollen. Okay, "spil" er måske så meget sagt, for dybest set er Wii Sports en forfinet teknisk demo, der giver dig en basal indføring i det dybere mysterium, der er en Wii Controller - eller en såkaldt Wiimote.

Wiimote introduktion

Som de fleste andre tekniske demonstrationer er Wii Sports ikke et spil med voldsom lang levetid. Det vil med sikkerhed skabe glæde i en kort periode, hvorefter det vil ende bagerst på spilhylden og kun hives frem, når nye venner skal introduceres til konsollen eller man lige skal spendere et kvarter med en hurtig multiplayer-kamp. Men i de få timer, hvor man stadig nyder sin nykøbte Wii, er Wii Sports slet ikke så tosset - faktisk er det endda ret godt sammenlignet med Wii Play.

Helt konkret præsenteres man for fem sportsgrene i Wii Sports - tennis, golf, boksning, baseball og bowling. Fælles for alle disse er naturligvis en imponerende integration af din Wiimote (en Nintendo Wii Controller) i spillet, så du kan lære at bruge den nye controller.

I golf skal man svinge med Wiimoten, som om den var en golfkølle. Dette er ganske fornøjeligt i en kort periode, men spillet mangler dybde og ikke mindst en følelse af kontrol. Det er nemlig vanvittigt svært at få golfbolden til at opføre sig som man gerne vil have det. Dette skyldes ikke mindst at Wiimoten, når den anvendes som golfkølle, er alt for følsom, så man tit kommer til at lave slag, der er alt for hårde i forhold til det slag, som man havde forestillet sig man ville lave. Eller også er det bare mig der er bundelendig til golf... hvem ved?

Baseball er lidt mere underholdende, selvom det næppe er et spil, der vil finde indpas i de danske hjem som tilfældig tidsfordriv. Man kommer både til at kaste bolde og slå til bolde - begge dele naturligvis ved at bevæge den bevægelsessensitive Wiimote. I modsætning til golfspillet er vanvittig præcision ikke påkrævet her - men det er god timing derimod. Desværre har Nintendo skåret 75% af selve baseballspillet væk, så baseball i Wii Sports er reduceret til kast og slag - ikke noget markspil eller løb fra base til base. Derfor bliver baseball-spillet ret hurtigt en kende ensformigt.

Boksespillet er interessant, fordi det er det eneste spil af de fem i pakken, der anvender både Wiimoten og den tilhørende Nunchuck (en lille controller med en analog stick, som man holder i venstre hånd, mens man holder Wiimoten i højre hånd). Selve boksekampene er forbløffende simple at sætte sig ind i, men fantastisk svære at blive gode til. Ikke fordi modstanden er for hård, men fordi Wiimoten bare ikke er så let at bruge i dette spil, som den er i de andre fire. Boksning ender med at være det mindst underholdende spil i pakken, simpelthen fordi det er det mest frustrerende at styre.

Det bliver heldigvis meget bedre med bowling spillet, hvor man skal bevæge sin Wiimote på samme måde, som man ville bevæge sin arm, hvis man stod på en bowlingbane og skulle til at sende en bowlingkugle af sted. Det er endda muligt at få skrue i bowlingkuglen, så der er plads til en hel del teknisk finesse i bowlingspillet, som også fungerer rigtig godt som et multiplayer-spil.

Men den virkelig stjerne i pakken er tennisspillet. Fire spillere kan spille double kampe (der er desværre ikke mulighed for single-kampe) hvilket er voldsomt morsomt at være med til. Man svinger med sin Wiimote, når bolden kommer tæt på ens spiller. Dybest set er der ikke tale om noget, der er mere indviklet end en form for avanceret Pong, men ikke desto mindre fungerer tennisspillet forbløffende godt. Delvist fordi det er så simpelt at gå til, men også fordi at man kan eksperimentere med lobs og smashes, hvis man har mod på den slags. Ergo er der plads til alle typer af spillere i kampene.

Visuelt er der slet ingen tvivl om at dette er en teknisk demonstration af Wiimotens funktioner. Med andre ord, er der ikke gjort særligt meget ud af grafikken i spillet. Selvom Wii Sports i bund og grund er pænere end Wii Play, så skal man ikke hive det ned fra hylden, hvis man vil vise hvad den nye Wii-konsol kan præstere, når det kommer til grafik eller lyd - for begge dele er absolut minimalistiske i Wii Sports.

Men til trods for dette er Wii Sports en glimrende lille pakke med fem sjove og let tilgængeligt minispil, som alle kan være med til at dyste i. Nogle af spillene er klar bedre end andre - især bowling og tennis, men alle spillene vil kunne bruges til at underholde en flok gæster, der gerne vil se hvad en Wii er for en størrelse og måske ikke anser sig selv for hardcore nok til at sætte sig ned med Zelda. At Nintendo har valgt at lade Wii Sports indgå med konsollen kan vi kun være taknemmelige for, for det sikrer i hvert fald den første weekends underholdning sammen med den nyerhvervede Wii-konsol.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).