Den lille lilla drage Spyro startede livet på PlayStation 1, som endnu en nuttet platformhelt. Maskinen var allerede hjemsted for solide og populære platformspil som Crash Bandicoot og Croc, men alligevel gjorde Spyro sig bemærket. Nu genstartes serien på alle maskiner, også DS.
Draget af drager
Da Spyro først slog igennem var det udviklergruppen Insomniac, der stod bag, og det var også dem, der stod bag de to første efterfølgere. Sidenhen har Spyro taget springet til andre platforme end PlayStation 1, men hans landing har været alt andet end elegant. Til PlayStation 2, Xbox og GameCube har hans spil i hvert fald ikke vakt opsigt, og hans spil til GameBoy Advance har været okay i bedste tilfælde. Faktisk har Spyro også tidligere været at finde på Nintendo DS i det forfærdelige Spyro: Shadow Legacy.
Men nu skal serien have en reboot. Det har længe været super-trendy at starte serier forfra indenfor filmverdenen (bare se Batman og James Bond), og det er så småt ved at ske med spil også. Spyros genfødsel er på DS kommet i hænderne på udviklerne hos Amaze, og måske derfor skiller spillet sig så meget ud fra versionen til GameBoy Advance.
Denne version af Spyro er set oppefra. Spyro selv og alle fjenderne er 3D, men baggrundene er tegnet i 2D. Fokus er mere på action denne gang end på udforskning. Man vandrer rundt på meget lineære baner, og overvinder fjende efter fjende. Spillet gør flittigt brug af DS’ens touchscreen, hvilket ikke altid er lige heldigt. Nogle fjender har skjold og bomber, og kan kun overvindes ved at man bruger touchscreen’en til at smide bomberne tilbage i hovedet på dem. Tit møder man disse fjender, mens der også er andre fjender, som skal overvindes ved brug af knapperne. Pludselig føler man et alvorligt behov for en tredje hånd. Ellers bruges touchscreen’en til at låse fast på fjender, til at smadre insekter og meget små fjender, eller til at løse et hyggeligt lille puzzle med lys og spejle, som dukker op gentagne gange.
Udviklerne har forsøgt at få så meget som muligt med fra de “store” versioner. Det er ikke helt lykkedes så godt, men der er da både stemmer og filmklip med, selvom der er langt imellem og filmklippene er så korte, at man risikerer at gå glip af dem, hvis man blinker. Stemmerne er de samme store navne som i de andre versioner af spillet, så fans af David Spade kan ånde lettet op. Historien er sød og simpel, præcis som den slags bør være. Spyro er nemlig en drage, der tror, han er en guldsmed. Han er blevet opfostret blandt guldsmede, men da han en dag ånder ild, må hans plejeforældre tilstå. Spejle er åbenbart ikke populære, hvor Spyro bor. Spyro må drage ud (hehe) i verden for at finde sandheden, og opsnapper hurtigt nogle oplysninger om en profeti. En profeti, der omhandler en lilla drage, der vil redde alle gode drager fra de onde drager, deriblandt den værste af dem alle, Cynder.
Der er forskellige verdener, og Spyro får nye evner undervejs. Flere af disse evner skal låses op med krystaller, som Spyro tjener ved at besejre fjender. Selvom det er set før, er det en meget god idé at give den lille drage forskellige våben. Sent i spillet vil han både kunne ånde ild, is og elektricitet. Det giver lidt variation, specielt hvis man gider huske, hvilket element der virker bedst imod de forskellige fjender. Bosskampene skifter over til ren 3D, og går kort fortalt ud på, at man som spiller skal prikke til nogle forskellige ting på skærmen. Ikke ligefrem det mest spændende i hele verden, men det giver et godt afbræk en gang imellem.
Afbræk er vigtige, når gameplayet egentlig ikke er andet end Final Fight med en drage og en touchscreen. Spyros nye begyndelse er let tilgængeligt og skægt et stykke tid, men det holder bare ikke i længden. Der kunne sagtens være plads til mere variation og et dybere gameplay, hvis man nu havde sparet lidt på filmsekvenserne og alt glimmeren. En pudset lort er stadig en lort, og selvom Legend of Spyro: A New Beginning måske ikke helt er en lort, så gennemskuer man hurtigt, at der ikke er ret meget at komme efter.
Loading ...