Hvis du ejer en PlayStation 2 og læser denne anmeldelse, er du ganske givet det vi kan kalde en gamer. Du ved, sådan én der, udstyret med øl, chips og controller, bruger et hav af timer foran skærmen – timer der kunne være brugt på andre ting, såsom at dyrke sport eller andet, der kunne reducere livvidden. Med nærværende titel kan du slå to fluer med et smæk, for vi har at gøre med motion i spilform, dog må du op af sofaen.
Brænd fedt på stuegulvet
Konceptet i EyeToy Kinetic Combat er som sådan ikke nyt. Allerede sidste år udkom EyeToy Kinetic, der var et motionsprogram i spilindpakning og som fik en noget lunken modtagelse. Mange fandt at det var for rodet, og spillet prøvede for mange ting på én gang uden rigtig at lykkes med nogen af dem. EyeToy Kinetic Combat har et mere fokuseret sigte, nemlig at præsentere et 16-ugers træningsprogram, der ved hjælp af en række kampsportsøvelser, skal hjælpe spilleren til at tabe nogle kilo. Måske ikke videre originalt, men i det mindste ved man, hvad man går ind til.
Lad det være sagt med det samme, EyeToy Kinetic Combat er ikke et spil i traditionel forstand. Her gælder det ikke om at slå high scores eller at gennemføre baner eller missioner, det gælder om at komme i form, og det bærer spillet tydeligt præg af. Uden større omsvøb møder vi vores personlige træner, der snart sætter os i gang med at forbedre vores levevis. Vi præsenteres for et forholdsvis blidt opvarmningsprogram for hele kroppen, og så er det ellers i gang med dagens træning. Spillet er rippet for alt hvad der kunne minde om lir. Musikken er hårdtpumpende, men på alle måder intetsigende, mens grafikken bedst kan betegnes som minimalistisk. Der er dig, din træner og ikke meget andet. Funktionelt, men bestemt ikke ophidsende, og man går da også hurtigt over til udelukkende at koncentrere sig om sin egen fremtoning på skærmen. Denne er for resten bedre i dette spil end mange andre i EyeToy franchises. Hvorvidt dette skyldes bedre hardware (der medfølger en ekstra ‘dims’ til dit EyeToy), eller bedre software, står hen i det uvisse, men det er under alle omstændigheder rart, at man ikke behøver at bekymre sig helt så meget om, hvorvidt man står det helt rigtige sted i forhold til lys og billede, mens blodet pumper i tindingerne.
Jeg må skamfuldt erkende, at jeg næppe kommer til at gennemføre hele programmet på de 16 uger, dertil finder jeg spillet for ensformigt og kedeligt. Bevares, de første par dage var det ganske forfriskende ikke blot med motion, men med en motionsform jeg ikke har praktiseret siden min yderst korte karate karriere tilbage i den tidlige folkeskoletid. Desværre er spillet så totalt blottet for humor og reel udvikling af ‘plottet’, at det efter få dage blev en sur pligt at udføre de daglige øvelser. Det har ganske givet spillet ind, at jeg måske ikke var videre motiveret til at gennemføre et sådant program, men på den anden side bør et spil som dette vel netop være motivationsskabende.
Loading ...