Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Sex

Du er lige flyttet ind på Wisteria Lane, en smuk vej i en smuk amerikansk forstad. Med i bagagen har du din mand, din søn, og et hukommelsestab, så du ikke husker de første 20 år af dit liv. Disse ingredienser gør dig til den perfekte nabo, for er der noget dine naboer kan lide, så er det hemmeligheder, intriger, og muligheden for at stikke hinanden i ryggen.

Bitch-simulator

Desperate Housewives er opbygget som en simpel version af The Sims. Du ser din karakter skråt oppefra, og skal med musen klikke rundt på skærmen for at få hende til at interagere med ting og tale med folk. Systemet virker fint og intuitivt og er lige til at gå til. Du starter med at lave din familie i en karaktergenerator, hvor du kan ændre på ansigtet, håret etc. Karaktergeneratoren er meget simpel og uden de store muligheder, hvilket jeg synes er lidt synd.

Du har, som i The Sims, nogle behov der skal opfyldes. De er Appearance, Socializing, Composure og Happiness. Om du gør det eller ej har ingen umiddelbare konsekvenser. F.eks. skal du for at tilfredsstille dit Appearance-behov gå i bad og skifte tøj. Jeg har spillet igennem tre episoder uden at skænke det en tanke, og selvom jeg måtte have lugtet som en våd sko, var der ingen konsekvenser, hverken for min karakters væremåde eller andres reaktioner overfor hende.

Handlingen i spillet er delt op i episoder, hver med deres mål, der skal fuldføres, før man kommer videre til næste episode. Der er dog også en masse små opgaver, som man kan vælge at fuldføre (en slags sidequests) men har man ikke lyst til det, kan man sagtens ignorere dem. Spillet foregår for det meste på den vej du bor på. Den eneste mulighed du har for at forlade vejen, er hvis du vil besøge det lokale indkøbscenter for f. eks at udvide din garderobe, gå til frisøren eller besøge din terapeut.

Hele atmosfæren i spillet lægger op til, at du skal vælge hvilken sti du vil følge. Du kan for eksempel være et dydsmønster, og holde dine og andres hemmeligheder for dig selv, eller du kan være en ægte sladdertante. Du kan også forføre alle dine naboers mænd - eller du kan lade være. Desværre har det ikke nogen større indflydelse på selve historien om du gør det eller lader være, og det er en skam. Det er som om der ikke altid er nogle konsekvenser af dine handlinger - jeg har f.eks. stået og kysset Gabrielle's mand lige foran hende, hvorefter jeg vendte mig om og havde en samtale med hende om modetøj - den var ikke gået i virkelighedens Wisteria Lane! Andre gange har små ting en enorm indvirken på dit forhold til de andre, og dette gør at man aldrig helt lever sig ind i spillets atmosfære.

Desperate Housewives er et simpelt spil, men på trods af dets simple opbygning, mangler og fejl, er det ganske underholdende. Man kan hurtigt finde sig selv i at blive grebet af historien, og til tider er historien ganske interessant og spændende. Ud over at man skal finde ud af, hvad der egentligt foregår bag de lukkede døre når lyset er slukket, skal man også finde ud af, hvem man selv er, og hvad der egentligt skete i de 20 år, som man ikke kan huske. Der er masser af dialog i spillet, og selvom det er sjældent at dine valg har nogen større effekt på spillets gang, er der masser af små nuancer der gør, at man har lyst til at prøve en anden vej næste gang.

Grafisk er spillet flot, uden at være prangende. Et stort plus er, at der virkeligt er gjort meget ud af, at få dine naboer til at ligne karaktererne fra tv-serien, og det er lykkedes over al forventning. Lyden er også ganske god, og selvom det ikke er de originale skuespillere der har lagt stemmer til, er det lykkedes at fange tv-seriens atmosfære. Musikken er der heller ikke noget at udsætte på, den er meget atmosfærisk og passer perfekt.

Desperate Housewives er ikke nogen revolution, hverken grafisk eller historiemæssigt. Alligevel er det svært ikke at blive grebet at de intriger og hemmeligheder som udfolder sig i spillet. Kan man lide tv-serien, er Desperate Housewives ikke et helt tosset valg at bruge en uges tid på, men i længden er der for mange fejl og mangler til, at dette spil kryber sig op over gennemsnittet.

Om Lasse Sloth