Trolde, orker, zombier, kykloper, nisser og drager . de ligger snart alle stendøde for dine fødder i dette blodige actionspil, hvor du får lov til at myrde løs så meget som du orker.
Hvor er mit Excalibur?
Du har fået tildelt rollen som Sareth, en forældreløs stakkel der har stået i lære hos troldmanden Phenrig. Nej, løb ikke væk endnu, det er IKKE sværdet i stenen. DMMM er derimod en kombination af action og rollespil som foregår i universet fra Heroes of Might and Magic. Men hele spilideen bag Dark Messiah er så langt fra de øvrige spil med Might and Magic navnet, at det faktisk er komplet uforståeligt hvorfor navnet overhovedet skulle anvendes på dette spil. I det hele taget, så er det ikke historien der er den store styrke i dette spil. I bedste fald er den middelmådig og gennemtygget og det kræver ikke den store ledvogtereksamen at gennemskue historien inden du har spillet en time.
Hvis du havde sat næsen op efter det store episke rollespilseventyr i Dark Messiah, så bliver du formentlig skuffet, for DMMM er langt mere et første person actionspil end det er rollespil. Den smule rollespil der er involveret går grundlæggende ud på at du kan udvikle din karakter ved at bruge point på evner indenfor grenene kamp, magi eller “diverse”, hvor point brugt indenfor hver gren åbner op for nye kraftigere (og dyrere) evner. Naturligvis optjener du ikke point nok undervejs til at maksimere alle 3, så du må træffe et valg om hvilken retning der skal være din primære. Som hele spillet er anlagt, er der ikke den store tvivl om hvilken retning langt de fleste vil vælge, så et lang stykke hen af vejen kan evne systemet godt virke en anelse påklistret. Men under alle omstændigheder giver det dig muligheden for at komme tilbage til spillet igen og forsøge at gennemføre det med en ny taktik. Dine points optjener du hen af rejsen, ved at udføre de opgaver du bliver stillet igennem spillets ti, stort set lineært, anlagte baner. Der er ingen erfaringspoint at tjene ved at dræbe fjender, eller andre snedige genveje til at få hurtige point, så du må finde dig I at få dem tildelt i det tempo spillet ønsker det.
Hænderne op eller jeg sparker!
Når alt kommer til alt, så handler DMMM om voldsomme og blodige nærkampe med store sværd mod fæle orker, zombier og drager. Spillet anvender “Source” grafikmotoren fra Half-Life 2, med alt hvad det indebærer af realistisk fysik. I DMMM bliver Source motoren primært brugt til at gøre det muligt at aflive dine modstandere på alternative måder. Har du ikke lyst til at slide på dit sværd, så kan du i stedet sparke dine modstandere ud over klippeskrænter eller sparke dem direkte ind i de metalgitre med pigge der “rent tilfældigt” er placeret på næsten hver eneste væg igennem spillet. Begge metoder betyder den øjeblikkelige død for din modstander. Eller du kan også vælge den endnu mere avancerede metode og få lofter og lignende til at brase sammen over dine intetanende fjender. Ja, faktisk vil du blive overrasket over hvor nemt og enkelt det er at komme af med dine modstandere på denne måde, til en grad hvor du helt glemmer at bruge dit sværd. Det er ellers ikke fordi at kampene med sværd på nogen måde er kedelige. I stil med sværdkampene i Oblivion bruger du forskellige kombinationer af slag og stik som du styrer med mus og retningsknapperne, hvor især dit kraftigste slag der kan sende modstanderens hoved flyvende gennem luften er makabert tilfredsstillende at udføre.
Dark Messiah har også en multiplayerdel, hvor op til 32 spillere kan spille et udvalg af de traditionelle multiplayer spil enten alle mod alle eller i hold. Ideen er umiddelbart ganske glimrende, men i praksis er det egentlig ikke ret interessant at stå og hakke løs på modstanderen med et sværd indtil en af jer falder om.
En fryd for øjne og ører, så længe de er tavse
Fuldstændig som forventet når et spil bruger Source grafik motoren, så er spillet fantastisk flot, hvis du da har en computer der er kraftig nok til at håndtere det når det er skruet op på maksimum. Både landskaber, mennesker og monstre er detaljerede og livagtige at se på. Lydefekterne er også i topklasse, mens indtalingen af stemmer i spillet nærmest er rædselsfuld og amatøragtig i sammenligning. Hvornår lærer den branche dog at bruge de sidste håndører på at få nogle kvalificerede folk i stedet for kantinepersonalet til at indspille stemmerne?
Et andet stort problem ved DMMM er at det kører lige så ustabilt som en damptromle på trillebørshjul. Vi opgav at tælle de mange gange hvor spillet besluttede at gå ned i stedet for at lege videre. Heldigvis gør spillets autosave funtion at du aldrig mister voldsomt meget når det sker og vi formoder stærkt at en patch vil løse problemerne snarest.
Læg hovedet i garderoben
Det kan godt være at Dark Messiah ikke er det spil vi håbede og ventede på, men kan du se bort fra skuffelsen over at få et ukompliceret actionspil i stedet for et avanceret rollespil, så er der masser af timers underholdning i at gå amok i Dark Messiah og myrde og lemlæste løs af næsten endeløse horder af orker og det der er værre. Men forvent ikke at blive udfordret på andet end din udholdenhed og på hvor mange afhuggede ork hoveder du orker at se på.



