Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Så er der dømt masser af superhelte-action uden alt for megen hjerneaktivitet bagved. Til gengæld er der masser af smæk for skillingen og stramtsiddende spandex med dertilhørende udvendige underbukser.

Gode gamle Diablo. Et spil der godt nok kun kom til PC, men hvis genre flere gange med succes er overført til konsol. Her tænker jeg specielt på de glimrende Baldur's Gate: Dark Alliance-spil, men også på de to X-men Legends-spil - og flere andre titler. Genren er ren action set ovenfra og med rpg-elementer i form af stats, der kan forbedres, og udstyr, der kan opgraderes. Det er en både underholdende og velkendt formular, og den er også benyttet til det nyeste Marvel-spil med undertitlen Ultimate Alliance.

Marvel: Ultimate Alliance kommer på imponerende vis så godt rundt i Marvel-universet, at hele 140 kendte eller mindre kendte figurer optræder i løbet af spillet. Det er virkelig kræs for kendere. Over 20 af disse karakterer er fuldt spilbare. Naturligvis ikke alle sammen fra starten. Nogle støder automatisk til efterhånden som historien skrider frem, mens andre er mere hemmelige. Yderligere kan forskellige kostumer findes til karaktererne, så hvis den slags interesserer en, er der sikret en god lang levetid på spillet, for man finder næppe det hele første gang. Scoopet i spillet er i det helle taget figurerne og deres specielle superkræfter, der optræder detaljeret og varieret - og så vidt jeg kan bedømme tro mod tegneserierne. Man har heller ikke alle kræfter fra starten, men låser dem gradvist op.

Historien... well... det er lidt svært for en voksen mand som mig, der ikke har læst Marvel-tegneserier siden 4. klasse, at tage den seriøst. Faktisk er det svært ikke at trække gevaldigt på smilebåndet. Historien fortælles decideret ufrivillig komisk og overdrevet, overgearet amerikansk. Det er nok sådan, de fleste, der ikke læser amerikanske superheltetegneserier vil opfatte den, men vi er vel sådan set heller ikke målgruppen. For at skitsere historien, så har Dr. Doom samlet en gruppe superskurke under det subtile navn Masters of Evil, der ved spillets start angriber Nick Furys helicarrier. Fury sender et nødsignal ud, og Captain America, Thor, Spider-Man og Wolverine kommer til undsætning. Under Nick Furys ledelse dannes nu en alliance af superhelte, der skal bekæmpe ondskabens mestre. Iron Mans Stark Towers bliver brugt som hovedkvarter, og så går det ellers derudad gennem et væld af flotte lokaliteter. Som sagt er det en historie for fans, sådan er det, og det er hverken noget underligt eller forkert i.

Heldigvis er selve gameplayet godt nok til at det kan nydes af alle, og det er jo, hvordan vi end vender og drejer det, det vigtigste. For at starte med det allervigtigste, så er der fuld mulighed for at spille co-op gennem hele spillet og endda op til fire spillere. Der er essentielt for denne genre. Man kan enten spille på samme skærm eller gå Live og nyde muligheden for at spille online. Man kan også dyste i noget kamp-agtigt noget mod andre spillere, men denne type spil er meget mere velegnet til co.op. Som tidligere nævnt er der et væld af figurer, og de har alle deres egne kræfter, og udvikler flere og flere, efterhånden som de stiger level. Man kan skifte ud i sit party, der består af fire helte, når man er ved et save point. Inaktive helte får en del af ens optjente erfaringspoint, så de typisk kun er en enkelt level bagefter og således stadig er fuldt ud anvendelige.

Lyden irriterer mig, men det er nok på samme måde som den barnlige historie irriterer mig: Stor og bombastisk med overdrevne - meget overdrevne - stemmer. Jeg gætter på, at hvis man kan lide det ene, kan man også lide det andet. Grafikken derimod er der ikke noget at udsætte på - det er indtil videre klart det flotteste spil, jeg har prøvet i genren, men det er så også det første, jeg har prøvet på Xbox 360. Teksturerne står knivskarpt, og det er lækkert at se på specielt i hi-res. Figurerne (dem jeg kender) ligner rigtig godt og på mange måder er det som at spille en tegneserie. Når det er sagt, så er der dog heller ingen tvivl om, at fremtidens spil i samme genre, kommer til at se endnu flottere ud, for det er ikke tabe-kæben-grafik i Gears of War-klasse.

Når alt kommer til alt, er Marvel Ultimate Alliance et spil for fans af Marvel-superheltene og endda et rigtig vellavet et af slagsen. Omvendt er det også en ganske simpel genre. Man trykker en masse på A-knappen, og tæsker derved en masse fjender. Spillet ligger på et pænt syvtal, for selvom det er simpelt gameplay er det også underholdende. Hvis du er Marvel-fan og for alvor kan nyde de mange karakterer og især deres unikke superkræfter, så kan du godt lægge en karakter til. Gameplayet hænger altså også sammen uden licensen - og det er vel de færreste, der ikke har kendskab til de mest berømte helte. Spiderman anyone?

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.