Så kom det endelig – Rockstars meget ventede og mindst lige så omtalte spil, Bully, der nu har fået navnet Canis Canem Edit. Det er noget så fint som latin og betyder “hund æder hund”, hvilket sjovt nok passer meget godt på vores oplevelser i spillet. Nej, det handler ikke om koreanske madvaner, men om hvor onde børn kan være ved hinanden i form af slagsmål, mobning og det der er værre… og hold da kæft hvor er det god underholdning!
Velkommen til Bullsworth Academy
Den karseklippede 15-årige lømmel, Jimmy Hopkins, ligner mest af alt en engelsk hooligan midt i trediverne. Men vi må jo tage spillets ord for at han kun er 15, for han bliver dumpet af sin promiskuøse mor og sin kommende stedfar foran porten til skolen Bullsworth Academy. Det er vist meningen at Jimmy skal have noget, der kan lede tankerne hen på en uddannelse, men i sidste ende ender det med at han bruger det meste af sin tid på at plage de andre elever og tilrane sig magten over skolegårdens forskellige bander og grupperinger. Derfor passer det måske meget godt at skolens motto er Canis Canem Edit – for elevernes omgang med hinanden i skolegården er intet mindre ens skånselsløs.
Det er meget tydeligt at Canis Canem Edit er bygget op omkring Grand Theft Auto-formlen: Man styrer Jimmy rundt på Bullsworth Academy og har frie tøjler til at udforske campus og de forskellige bygninger. Efter det første kapitel bliver der gradvist åbnet op for den omkringliggende by som man også kan bevæge sig ud i.
Ligesom i Grand Theft Auto skal Jimmy løse missioner for at drive spillets plot frem, men tro mod Rockstars berømte designformel er der tusinder af andre ting at foretage sig i Canis Canem Edit. Der er en lang række sidemissioner, der er masser af minispil og der er den obligatoriske jagt på gemte små dimser som ligger skjult i de meget omfangsrige og detaljerede omgivelser. Fans af Grand Theft Auto vil med det samme føle sig hjemme i spillet, hvis de ellers lige kan leve med at man ikke kan stjæle biler eller skyde gamle damer ned med tungt militært isenkram.
Spilmekanikken er grundlæggende som i Grand Theft Auto. Laver du ballade eller noget direkte ulovligt på Bullsworth Academy eller i byen, så stiger dit problem-meter, der elegant har afløst politistjernerne fra Grand Theft Auto. Dette vil få skolens vagtkorps i form af dukse og andre voksne skolegårdsfascister til at jagte dig. Heldigvis falder dit problem-meter hurtigt, så kan du finde et godt gemmested, såsom en skraldespand eller en skab, kan du ofte undslippe gårdvagterne. Udenfor skolen er det politiet, der huserer, så der skal man være mere varsom med sine handlinger – med mindre man vil have lovens lange arm i nakken.
De mange forskelle
Men her begynder sammenhængen mellem Grand Theft Auto og Canis Canem Edit også at smuldre, for dybest set er Canis Canem Edit et unikt spil bygget på en teknologisk base leveret af Grand Theft Auto. Det mest markante ved Canis Canem Edit er at man trods alt er en studerende – i hvert fald i det omfang man gider troppe op til timerne. Der er en fast rutine hver dag: Man vågner klokken otte om morgenen, har en klasse om formiddagen før en frokostpause og derefter en klasse om eftermiddagen. Hvad man fordriver tiden med i pauserne eller efter eftermiddagsklassen er op til en selv, så længe man overholder visse lukketider og ellers er i seng inden klokken to om natten. Senere i spillet får man mulighed for at sove andre steder end på campus, hvilket forbedrer ens mulighed for at blive ude i byen længere.
Det lyder måske en smule irriterende, at være underlagt et skoleskema, men det er det faktisk ikke. Det giver nemlig spillet en helt særlig stemning, når man lige skal nå at lave lidt ballade i et frikvarter eller når man gemmer sig i sit skab for at skulke fra en time, så man kan løbe en mission for et tøsebarn man gerne vil holde lidt i hånd med. Faktisk leder det tankerne hen på gode gamle School Daze, som undertegnede har spildt en stor del af sin ungdom med.
Som det fremgår af ovenstående, er det tit nødvendigt at gemme sig eller snige sig forbi skolens eller byens vagter, når man er ude på ballade eller er jagtet vildt. Til dette formål har man en smart radar i det øverste hjørne af skærmen som man blandt andet kan bruge til at undgå vagter, der er markeret med rødt. I bedste Metal Gear Solid-stil kan man endda se hvilken vej vagterne kigger, når de er på jagt efter Jimmy, så man kan snige sig forbi dem når de har ryggen til. Radaren kan også bruges til at finde frem til personer som giver missioner, det klasselokale du skal have time i samt butikker og mulige jobtilbud.
Du har seks forskellige slags lektioner som alle, på nær fotolære, tager form som et lille minispil. Hver klasse skal bestås fra niveau et til fem, og hvert niveau låser op for en eller anden fordel, som for eksempel en BMX-cykel, et kamera eller bedre sociale færdigheder. Minispillene er meget forskellige – for eksempel er engelsk-lektionerne klassiske ord-puzzles, hvor du skal danne så mange ord som overhovedet muligt ud af seks bogstaver, mens kunsttimerne er en klon af det gamle Qix-arkadespil, hvor man skal afdække et billede ved at male firkanter på skærmen, mens man undgår fjender. Andre lektioner, såsom gymnastik, er små minispil som dodgeball eller brydning, mens kemi og værkstedslære er så klassiske “følg tastekombinationen”-spil. Den sidste slags lektioner er fotolære som i sig selv ikke er et minispil, men blot er udfordringer om at tage billeder af bestemte ting eller personer på skolen.
De seks forskellige slags lektioner er glimrende supplement til resten af spillet som også flyder over med andre typer af minispil – såsom arkademaskiner, som man kan bruge sine lommepenge på, diverse skolegårdslege, såsom en form for dødbold, eller små jobs i form af for eksempel en avisrute eller en tjans med at slå græs for husejere i Bulsworth. Der er myriader af ting at tage sig til i Canis Canem Edit, og traditionen tro er det op til dig selv at bestemme hvad du vil og hvornår. Men selv hardcore Grand Theft Auto: San Andreas-fans kan blive helt stakåndede over udbuddet af mulige gøremål i Canis Canem Edit.
Skolegårdens brutale hierarki
Både de hoved- og sidemissionerne i Canis Canem Edit bringer dig i kontakt med de forskellige grupperinger i skolegården. De forskellige elever på Bullsworth Academy tilhører for de flestes vedkommende en af fem forskellige overordnede grupperinger, der kan kendes på deres beklædning, opførsel og interesser. De forskellige missioner vil gøre dig enten mere elsket eller hadet af de forskellige grupper, og det kan resultere i at en gruppe hader dig så meget at de forsøger at banke dig hvis du render ind i dem.
De andre grupper omfatter blandt andet nørderne som ofte skal have hjælp til at bekæmpe bøller – og ellers fordriver tiden med at spille rollespillet Grottos and Gremlins på skolens bibliotek. I den modsatte ende af coolheds-skalaen finder vi the jocks – sportsidioterne, der holder til omkring gymnastiksalen – og the greasers, der er som snuppet ud af Grease, idet de med deres læderjakker, gelé-satte hår og interesse for biler minder meget om John Travoltas slæng i filmen. Sidst, men ikke mindst, er der de rige, unge og smukke preppies, der er skolens yuppier samt de altid nærværende bullies – der generelt bare er irriterende bøller som banker løs på alt og alle.
Som nævnt får man ofte en eller flere bøller på nakken, og så kommer det til håndgemæng. Faktisk er Jimmy lidt af en slagsbror, der sagtens kan håndtere to og tre modstandere på en gang. Igennem spillet kan han desuden lære forskellige slag-kombinationer som han kan bruge sammen med de almindelige slag, greb og kast, som Jimmy mestrer fra starten af spillet. Det mest underholdende ved slagsmålene er umiddelbart at man kan ende dem med en komplet ydmygelse af sin modstander i stedet for et knockout. Canis Canem Edit er et brutalt spil, men dog ikke så voldeligt at Jimmy slår nogen ihjel – derimod er diverse beskidte tricks, såsom spyt i ansigtet, armvridere og ørefigner ikke under hans værdighed. Er Jimmy for presset eller ude af stand til at håndtere sin modstander, kan man også forsøge sig med en ydmygende undskyldning – hvilket han bliver bedre til hen ad vejen.
Ballade og mobning
En stor del af de kontroverser, der har været i medierne om Bully – som det tidligere har heddet – har været omkring spillets fokus på mobning. Jimmy er en bølle. Så enkelt er det, og en stor del af humoren og underholdningsværdien i spillet kommer fra alle de små ting han kan gøre – såsom at bryde ind i andre elevers skabe, true nørderne, give andre elever en olfert, smide dem i en skraldespand eller låse dem inde i deres klædeskab.
Når man har haft et par kemitimer kan man udvide sit ballade-sortiment med blandt andet kanonslag, kløpulver og stinkbobmber, og så er der virkelig lagt op til fis og ballade. Vi ved godt at det ikke burde blive ved med at være underholdende, at give den tykke nørd en olfert – men det er det altså, så måske er det bare os som har et problem.
Nu med det modsatte køn
Ser man bort fra at det er forbudt for drenge at færdes i pigernes dorm, så er der masser af muligheder for at charme sig ind på det modsatte køn i Canis Canem Edit. Jimmy er ikke en fyr som holder sig til en enkelt fast kæreste, så man kan sagtens have en hel flok. Der er mange piger på campus, og nogle af dem er lettere at få fat på end andre. Enkelte kræver at du gennemfører en mission eller to for dem, hvorefter du vinder retten til at kysse løs med tøsen eller tage hende en tur i byen, så I kan holde lidt i hånden. Andre kræver lidt mere benarbejde i form af diverse gaver – som for eksempel chokolade eller blomster.
Er man på udebaneholdet, kan man sågar forsøge at score drengene på campus, men hvordan det fungerer, vil vi blankt indrømme, at vi ikke ved noget om (Lars ved det med sikkerhed, så spørg ham)!
Nydeligt at se på
Grafisk ligner Canis Canem Edit sin storebror Grand Theft Auto: San Andres en hel del – hvilket nok skyldes at de to spil deler samme tekniske fundament. Jimmy er ikke noget kønt syn, men det er umiddelbart næppe meningen at han skal fremstå som smuk. Det imponerende ved Canis Canem Edit er dog mangfoldigheden i grafikken. Der er masser af detaljer, små smutveje og ting at opdage. Områderne, både på campus og ude i byen, er spækket med ting som Jimmy kan interagere med, og på den måde virker spillet mere levende, interessant og vedkommende end Grand Theft Auto. Dog kunne man godt ønske sig lidt flottere filmsekvenser, men det er i småtingsafdelingen.
Det absolut værste ved den tekniske udførsel er kameraet. Det er for det meste din værste fjende. Canis Canem Edit er nemlig betydeligt lettere end Grand Theft Auto. Langt de fleste problemer, som du kommer til at løbe ind i, er med sikkerhed når du skal slippe væk fra mange vagter på én gang og du får vendt Jimmy et sted, hvor der ikke er så megen plads. Dette får kameraet til at snurre en halv omgang, og så løber Jimmy pludseligt i den stik modsatte retning af hvad han gjorde sekundet før. Er du på flugt betyder det naturligvis at du løber tilbage i armene på dine forfølgere. Det er ikke et dræbende problem, og man kan sagtens leve med det, men ikke desto mindre er det en kende irriterende når det sker.
Lydsiden i spillet består, i modsætning til Grand Theft Auto, ikke af en lang række musikstykker. I stedet kører der et glimrende baggrundsbeat som faktisk fungerer rigtig godt. Spillets stemmeskuespil fungerer ligeledes rigtig godt, med en relativt stærk dialog som fra tid til anden brillerer med god humor. Men for det meste er det dine egne handlinger og drengestreger, der leverer spillets mest humoristiske indslag.
Når alt kommer til alt, og den sidste nørd er blevet godt og grundigt mobbet til han bryder sammen i krampegråd, er Canis Canem Edit stadig meget anderledes underholdning. Spilteknisk kan spillet ikke bryste sig af megen nytænkning i forhold til andre Rockstar-spil, men indholdsmæssigt er Canis Canem Edit et flot eksempel på at man sagtens kan gå udenfor de vante rammer og lave en kæmpe succes. Så, når du nu sidder og kigger på dine mange lommepenge, eller din enorme opsparing, og overvejer hvad den skal bruges til, så er der kun et svar og det er Canis Canem Edit. For vores vedkommende er det noget af det sjoveste som vi har oplevet på PlayStation 2 i lange lange tider. Skrub så ned og få det købt… din nørd!







