Just Cause

Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Hvis det, at hænge efter en helikopter kun med en hånd på haleroret og vælte et grusomt militærdiktatur på en formiddag, lyder som din kop te, så er det med garanti Just Cause du skal se nærmere på. Hører du nemlig til dem der leder efter så meget realisme som muligt i dine computerspil, så kan du godt holde op med at læse allerede her, for Just Cause er simpelthen nøjagtigt så vanvittigt og urealistisk som noget kan blive.

Du spiller rollen som CIA-agent Rico Rodriguez der ankommer til den fiktive latinamerikanske republik San Esperito for at omstyrte det korrupte og undertrykkende regime, der styrer landet. For at sætte dig i den rette stemning fra start af, så ankommer du naturligvis ikke til San Esperito sammen med alle charterturisterne og spritsmuglerne, nej, du ankommer på den fede måde - i faldskærm, og du dumper naturligvis pladask lige ned i din første ildkamp.

Herfra er der kun én vej - og det er fremad. I et spildesign der har tyvstjålet med arme og ben fra GTA 3, kan du frit bevæge dig omkring på hele den ø der udgør bananstaten. Men uanset at spillet byder på en masse flotte landskabsmæssige detaljer, så er du jo ikke kommet for at lege turist. Kort efter ankomsten bliver du derfor præsenteret for dit første tilflugtssted, hvor der altid er våben, ammunition og køretøjer parat til dig og hvor du også bliver introduceret for dine medsammensvorne. Herfra starter missionerne der, en efter en, leder dig igennem historien, og det er også fra dit tilholdssted at du kan gemme dine spil. Efterhånden som spillet skrider frem, bliver flere tilholdssteder tilgængelige for dig, og i tilknytning til dine tilholdssteder har du også garager, hvor du kan gemme dine favoritkøretøjer (lugter det her lidt af GTA?).

Jackass, gå hjem og læg jer!

Hele spillet spilles i 3. persons-perspektiv, uanset om du bevæger dig af sted til fods, eller om du er i bil, båd eller fly. Køretøjerne får du fat i ved at bevæge dig hen til dem og trykke på aktiveringsknappen for at flå føreren ud og overtage dem. Når du nu engang er blevet den (u)retmæssige ejer af et transportmiddel, så får du også adgang til den stuntfunktion, der er spillets helt unikke egenskab. Ved et tryk på aktiveringsknappen, hopper din person ud og står oven på bilen eller hænger i en hånd i flyets haleror (kom ikke og sig du ikke var advaret, om at det var urealistisk). Du skal ikke ret langt ind i spillet før løjerne endda får en ekstra drejning. Så bliver du nemlig udstyret med en smart krog der gør dig i stand til at kaste en snor i alle biler, fly og både, som en anden Spiderman, og med kombinationen grappling hook og din evigt tilstedeværende faldskærm, kan du paraglide efter bilerne tværs over øen.

Desværre for helhedsoplevelsen af spillet, er der gjort alt for lidt ud af at putte noget indhold ind i al den forrygende action som er til stede. Den missionsdrevne, men fuldstændigt lineære, missionsdel af spillet er veludført og afvekslende. Men desværre er den også utroligt kort og ikke særlig svær, og der er heller ingen mulighed for at justere sværhedsgraden. Går man direkte og benhårdt til missionerne, så kan man med lethed gennemføre spillet i løbet af en enkelt dag. Så er der alle sidemissionerne at falde tilbage på. De har ingen betydning for handlingen, men kan give dig nye våben og kan skaffe dig popularitet og dermed hjælp fra øens oprørere og kriminelle bander. Men uheldigvis er der ikke den store pointe i dem, for spillet er i forvejen så nemt at det er helt ligegyldigt for dit fremskridt, om du udfører sidemissioner eller ej. Desværre er sidemissionerne heller ikke ret sjove at spille. Der findes reelt set kun tre forskellige slags sidemissioner og når du har prøvet hver af dem to eller tre gange, så er de så ens at de bare bliver dræbende kedelige at gennemføre.

Ude af kontrol

Just Cause udgives ikke kun på PC, men også på alle de store konsoller. Styringen bærer præg af at PC versionen ikke har været udgangspunktet i udviklingen. Der er kun ganske få taster, der skal anvendes, når der spilles, mens spillet selv prøver at holde styr på hvad tasterne gør alt afhængig af situationen. Det giver konstant nogle frustrerende situationer hvor man for eksempel risikerer at hoppe ned på vejen, og blive kørt over af en lastbil, hvor man troede at man var ved at bruge sin grappling hook til at kapre en helikopter. De frustrationer havde man let kunne undgå ved bedre at udnytte PC'ens keyboard. Standardopsætningen af spillet lader dig styre med W-A-S-D tasterne og hvis du vil lave opsætningen om, så kræver det at du ændrer opsætning for hver eneste type af transportmiddel hver for sig.

På grafikfronten bevæger Just Cause sig hele vejen fra det fantastiske til det forfærdelige. Øen, som hele spillet foregår på, er kæmpestor og fantastisk detaljeret, og de store jungleområder leder tankerne hen på spil som Far Cry og oven i købet kan du frit bevæge dig rundt uden på noget tidspunkt at blive bremset af load-sekvenser. Animationer af biler og figurer er til gengæld ikke imponerende. Din egen person bevæger sig klodset af sted som en chimpanse med diskosprolaps, og bilerne opfører sig mest af alt som legoklodser når de støder sammen og står fine og hele efter et harmonikasammenstød, der burde have krøllet dem sammen som sardindåser.

GTA uden indmad

Når man laver et spil, der læner sig så tæt op af GTA3, som Just Cause gør, så må man også finde sig i at bliver sammenlignet med inspirationskilden. Her imponerer Just Cause bestemt ikke. Persongalleri og dybde i spil og missioner når ikke engang GTA 3 til anklerne og virker underligt overfladiske. Til udviklernes store ros skal det til gengæld siges at man har formået at udnytte de tossede og spektakulære stunts til fulde. Hvis du planlægger at købe Just Cause, så skal du gøre det for at opleve den vildt overdrevne action i spillet. Sat op mod andre sand-kassespil har det desværre ikke ret meget at byde på.

Om Jesper Søtofte