Chromehounds

Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Kamprobotter går aldrig af mode i Japan. Så enkelt er det. Det er en naturlov og så længe, der er japanske teenagere med en drøm om at blive kamprobot-pilot (jockey, chauffør eller hvad man nu er, når man styrer sådan en dingenot), vil der være lidt ældre japanske teenagere, der laver spil om at styre klodsede futuristiske robotter. Go figure...

Futuristiske lejesoldater

I fremtidens krige er lejesoldater ikke snuskede, ildelugtende og midaldrende mænd, med alt for store overarme og en traumatiseret barndom med sengevæderproblemer til langt op i teenageårene - nej, i fremtiden er lejesoldater snuskede, ildelugtende og midaldrende mænd med alt for store overarme og en traumatiseret barndom med sengevæderproblemer til langt op i teenageårene i kamprobotter. Vildt!

Der er vist et plot gemt et eller andet sted i Chromehounds. Plottet prøver, så vist jeg kunne forstå, at forklare hvorfor, der nu igen er krig og hvorfor hele verden pludselig er blevet sure på hinanden. Længere kunne jeg ikke følge med for jeg blev ved med at falde i søvn. Handlingen i spillet er nemlig uden sammenligning noget af den tyndeste gang savl jeg personligt har været så uheldig, at skulle stave mig igennem i et computerspil. Med andre rod: historien, baggrunden og selve plottet i Chromehounds er ikke værd at skrive hjem om og at en stor del af plottets udvikling sker via hakkende og mystisk malplacerede dialoger under og efter missionerne, hjælper heller ikke ligefrem på situationen.

"Okay, men nu spiller vi jo ikke Mech-spil for historiens skyld" - nej det gør vi heldigvis ikke, for så havde Chromehounds godt nok været i flere problemer end det allerede er. For selvom du placeres midt i en international konflikt, i rollen som hårdkogt lejesoldat og ejer af din egen fine kamprobot (en såkaldt "hound"), så er der faktisk ikke meget at komme efter i Cromehounds single player. Så selvom man er fan af genren, så vil man blive slemt skuffer over middelmådigheden, der lyser ud af Chromehounds.

Gameplayet som sådan er egentlig simpelt nok. Du får en mission, der ofte involverer, at du skal nedskyde bunker af fjender eller rasere en fjendtlig base, hvorefter det går løs i terrænet med din hound. Din kamprobot lunter af sted tungt læsset med missiler, kanoner og alskens andet militært isenkram, og du kan konstant holde dig opdateret om din position på det taktiske kort, så du kan finde frem til dine objektiver og reducere dem til slagger.

Problemerne opstår dog ret hurtigt, når man starter sin mission. Chromehounds er nemlig et langsommeligt spil i en næsten latterlig grad. Din hound lunter af sted, i et så mageligt et tempo, at man konstant forventer, at se gamle damer med deres rollator, suse forbi dig. Når du endelig får luntet dig frem til dit objektiv, kan du så få lov til at undre dig over hvorfor spillet ikke har givet dig noget sigtekorn på skærmen. Der er godt nok et lille billede øverst i højre hjørne af skærmen, hvor der vises et sigtekorn og det er muligt at skifte til første persons synsvinkel for at sigte mere præcist, men det sker på bekostning af dit udsyn, så du får det rare valg imellem pest eller kolera. Her er det på sin plads, at påpege, den himmelråbende idioti udviklerne udviser ved at lade skade til din hound gøre den endnu langsommere - så se frem til langsomme krybeture i sneglefart igennem terrænet, hvis du er uheldig nok til at blive ramt. Rystende!

Så selvom spillet tilbyder episoder med glimrende action, hvor man kan folde sig ud med missiler og andet godt i dueller med andre hounds, så er Chromehounds i single player forbløffende kedeligt. Det er dog muligt, at forsøge sig med seks forskellige typer af hounds, som man sågar kan udstyre med forskellige komponenter, man kan anskaffe sig under missionerne, men denne velkendte "byg eller ombyg din egen mech" er bare ikke nok til at rette op på det faktum, at single player missionerne i Chromehounds er intet mindre end kedelige.

Dette forbedres umiddelbart ikke af spillets grafik. Eksplosionerne og effekterne er stort set det eneste jeg lige kan komme i tanke om ved Chromehounds, som jeg syntes så rigtig godt ud. De enkelte hounds er da også okay animeret og ganske veldesignet, med synlige tegn på skader, men det ændrer ikke rigtig på der faktum, at omgivelserne simpelthen er definitionen på begrebet "trist". Problemet er at de fleste baner foregår i ørkner, der for det meste er en rødbrun omgang grafisk vælling uden nogen synderlige lyspunkter, udover firkantede kasser, der for det meste repræsenterer bygninger (hvis du ellers er så heldig, at være i nærheden af bebyggelse). Nogle missioner foregår om natten, hvilket blot udskifter de rødbrune omgivelser med grønsorte omgivelser. Okay så er der missioner i snelandskaber, hvilket giver hvid-grå omgivelser - I kan sikkert selv danne jer et billede af problematikken. Udviklerne hos From Software burde slæbe den grafiker, der havde ansvar for omgivelserne ud på p-pladsen og skamprygle ham med en sæk fyldt med rustne søm og brugte bleer - det fortjener han.

Multiplayer redder æren

Om så Chromehounds kom med et gavekort til en gratis lapdance af Paris Hilton, så kunne det ikke rette op på det faktum, at spillet er elendigt, langsommeligt og for det meste temmelig kedeligt. Dog kommer spillets multiplayer til undsætning. Det er måske ikke verdens bedste Xbox Live spil, men i det mindste er det betydeligt mere underholdende end single player kampagnerne. I multiplayer kampene skal spillerne arbejde sammen om at overtage kontroltårne fra modstanderens side - hvilket kræver, at spillerne lytter til deres Tactical Commander - en speciel type hound, der fungerer som kommandocentral. Spilleren, der styrer en Tactical Commander, kan følge slagets udvikling på sit taktiske kort og formidle ordrer til de andre spilleres hounds - i teorien en glimrende funktion, men det kræver naturligvis at spillerne lytter til og følger ordrerne.

Under alle omstændigheder så er et af Chromehounds få lyspunkter multiplayer funktionerne. Så vær sikker på, at du er på Xbox Live, før du overhovedet så meget som overvejer at købe spillet. Dog er selv multiplayer delen af Chromehounds plaget af det luntende tempo, der også hjemsøger resten af spillet, så selvom der er mere underholdning, at finde online, så forbliver spillet stadig lidt af en anstrengelse at spille.

På bundlinjen er Chromehounds en skuffelse. Det viser nogle gode takter med glimrende effekter og flotte robotter og en ganske velfungerende multiplayer, men det er bare langt fra nok til at rette op på alle de problemer, der med lynets hast hober sig op i spillet - elendigt designede og kedelige omgivelser, alt for langsomt gameplay, manglende sigtekorn, kedelige missioner og ikke mindst et plot, der kan kede de døde ihjel. From Software - det her er vist en OM´er vi ikke snakker mere om.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).