Titan Quest

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+

Selvom det efterhånden er nogen år siden, vi sidst spillede Diablo på livet løs, er den gode gamle Diablo-ånd stadig ikke forsvundet. I hvert fald ikke hos udviklerne af Titan Quest, der essentielt set har kopieret hele det meget succesfulde Diablo-koncept og skabt et fantastisk vanedannende og fængslende rollespil i nogle yderst usædvanlige rammer.

Diablo Quest

Som nævnt har Titan Quest mere end en hel del tilfælles med de klassiske action-rollespil Diablo I og II, der stadig står som nogle af de bedste spil i action-RPG genren. Essentielt set er Titan Quest også et actionbaseret rollespil (af den slags, som nogen måske ville kalde et "Hack and slash" rollespil), men den store forkromede forskel på Diablo og Titan Quest, er Titan Quests meget specielle setting. Spillet foregår nemlig ikke i en fantasy-verden, men i det antikke Grækenland, hvor mytiske skabninger er stand-ins for det sædvanlige monstergalleri, man ellers ville opleve i almindelige rollespil. Det er en dejlig forfriskende setting, der faktisk holder Titan Quest friskt, selvom gameplayet egentlig er velkendt.

Titan Quests handling er ret simpel - kæmperne, kendt som Titanerne, er sluppet fri fra det fængsel, som de græske guder har holdt dem indespærret i, og nu er titanerne sjovt nok en smule knotne - ja de er faktisk en kende hævngerrige, og det lader de gå ud over menneskeheden. Da knotne kæmper, der render rundt og spreder død og ødelæggelse, ikke rigtig er din kop te, spænder du, som den helt du er, dit skjold på ryggen, sætter dit trofaste sværd i skeden og drager derefter ud i verden for at stoppe titanerne. Meget mere får man ikke for den femøre, men nu er det ikke for handlingens skyld, at man skal spille Titan Quest, men derimod for at opleve spillets veldesignede omgivelser og yderst vanedannende action.

I bedste Diablo-stil skal du udforske spillets mange og forskellige områder, der alle er fyldt med fjender, som du skal hugge ned for fode. Der er masser og atter masser af action, så forvent ikke nogen videre taktisk dybde - det er præcis som i gode gamle Diablo, og det er præcis lige så vanedannende at udforske huler og landskaber nu, som det var dengang. Der er naturligvis forskellige personer at interagere med på dine rejser, og de skal som regel have hjælp med et eller andet - dog er langt de fleste missioner baseret på at komme frem til et bestemt monster og slå det ihjel, så det er også til at overskue, hvor komplekst det er.

Som i alle andre rollespil belønnes du i Titan Quest for dine morderiske tendenser. I spillet tjener du erfaring ved at myrde monstre (hvilket næppe er nogen overraskelse), og har du tjent erfaring nok, kan du stige en level og derved blive en smule bedre. Det er omtrent, som man kender det fra alle andre rollespil - dog er Titan Quest en smule anderledes end de fleste mainstream rollespil, idet din karakter ikke har nogen fast defineret klasse, såsom kriger, magiker, tyv og hvad de nu hedder. Okay, det er ikke nogen nyhed, at ens karakter kan formes, som man selv ønsker, uden at man er bebyrdet med klasser og disses begrænsninger, men jeg må stadig indrømme, at jeg finder systemet i Titan Quest befriende enkelt, men samtidig med finesser og dybde nok til at man kan skabe lige den karakter, som man gerne vil have. I Titan Quest får man nemlig en bunke point, hver gang man stiger en level. Disse point kan frit fordeles på karakterens stats, mens en pulje med andre point kan bruges til at specialisere karakterens færdigheder. Der er otte skoler af færdigheder at vælge imellem, så der er rig mulighed for at forme karakteren, som man selv ønsker det - for eksempel som en ren kriger, ren troldmand eller en blanding imellem de to. Det er et glimrende system, der helt sikkert vil begejstre både veteraner og nybegyndere i genren.

Som i Diablo er der desuden også rig mulighed for at finde bjerge af skatte - monstrene, der spænder vidt og bredt over en lang række mytologiske væsner, har bunkevis af ragelse på sig, så du får hurtigt fyldt din rygsæk til randen med våben, rustningsdele og andet godt. Det meste er blot ragelse, du kan skille dig af med for at tjene penge, men der er også bunker af våben og rustninger, som din karakter kan anvende. Ligesom i de gode gamle Diablo-dage er jagten på bedre udstyr en integreret den af Titan Quest og en væsentlig grund til at det er så svært, at holde op med at spille, når man først er kommet i gang. Dit inventory styres som i Diablo - hvilket vil sige, at hvert objekt, du propper i din rygsæk, optager et vist antal felter, naturligvis afhængig af objektets størrelse. Spillet kan desværre ikke selv finde ud af at arrangere tingene optimalt, så det betyder, at du ofte må stoppe op og "rydde op" i din rygsæk for at få plads til nye ting. Det er dog ikke noget større problem, men en eller anden form for autosortering kunne have hjulpet en hel del.

Levetid er noget Titan Quest har i overflod. Spillet er enormt og byder på intet mindre end små 50 timers spil (muligvis mere, hvis man bruger lang tid på at udforske alle områderne). Plottet og spillet som sådan er godt nok temmelig lineært, men ikke desto mindre er 50 timers spil stadig en hel del. Synes man ikke det er nok, er der endda tre forskellige sværhedsgrader at lege med. Der er desuden et mod-værktøj med i spillet, så man kan designe sine egne baner og områder, hvilket dog ikke er nær så underholdende, som spillets fantastiske co-op multiplayer, hvor man, som i Diablo, kan spille sammen med en anden spiller og arbejde sammen om at gennemføre spillet. Det er en fantastisk velfungerende feature, der med sikkerhed vil blive brugt en hel del, idet det faktisk er muligt at overføre en karakter fra en single player kampagne til multiplayer co-op.

Den tekniske side af Titan Quest er helt igennem imponerende. Især leveldesignet fortjener ros, da banerne er yderst varierede, flotte og ikke mindst både detaljerede og samtidig enorme. Man får lyst til at udforske sine omgivelser - så varierede og interessante er de faktisk, og det betyder naturligvis noget i et spil som dette. Spillet ses i samme isometriske synsvinkel som Diablo, men Titan Quest kan prale af meget mere varierende omgivelser end Diablo (naturligvis, taget i betragtning hvor mange år, der er imellem spillene). Det er blandingen af størrelsen på kortene og den store variation, som de er designet med, der gør dem indbydende at udforske, så selvom det tager lang tid at hakke sig igennem fjenderne, føler man hele tiden, at man oplever noget nyt. De visuelle effekter og animationerne er desuden også ganske gode, så det er kun småting der er at klage over i den tekniske udførsel af Titan Quest, og dem vil jeg ikke belemre jer med nu.

Lydeffekterne og selve lydsporet i Titan Quest er også ganske godt. Musikken er passende, uden at være så dominerende, at den generer eller distraherer, mens lydeffekter og den generelle lydkulisse er velfungerende og varieret.

Spilmæssigt har Titan Quest måske ikke meget nyt eller banebrydende at byde på - men på den anden side er spillet omtrent så solidt et actionrollespil, som man kan ønske sig og hvem har så behov for nytænkning, når man nu bliver underholdt så godt, som man gør med Titan Quest? Spillet har alle de gode elementer fra Diablo plus lidt mere, samt en meget interessant setting, der efter min fattige mening i sig selv gør spillet interessant at kigge nærmere på. For Diablo fans skal der slet ikke være nogen tvivl - de skal og må købe Titan Quest, helst med det samme, for det vil de ikke fortryde et sekund.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).