Det er endnu engang bevist at de mærkeligste spil nu engang udkommer til Nintendos konsoller. Chibi-Robo kan med rette kaldes en rengørings-simulator, hvilket sikkert kan få de fleste gamere til at rende skrigende bort. Men når alt kommer til alt, har spillet faktisk både humor og charme, og det kan som bekendt redde en hel del.
Digital skraldemand
Der er ikke mange computerspil, der handler om at være skraldemand. Faktisk kan jeg kun komme på Trashman fra New Generation Software, og det udkom i 1984! Men nu er der altså kommet et til af slagsen, og det har fået navn efter hovedpersonen i spillet, nemlig Chibi-Robo, der er en 10 centimeter høj rengøringsrobot. Det er der i sig selv jo ikke noget sjovt ved. I hvert fald ikke før Chibi-Robo bliver købt af familien Sanderson. Det bliver nu hans din opgave, som robottens sjæl, at gøre rent og løse simple opgaver for familien, men da Chibi-Robo ikke kan tale, formidles alt dette af hans ven og sidekick, Telly Vision. Nej, plottet er ikke videre dybt og spillet er i realiteten blot en lang række af ensformige rengørings og kurer-opgaver, men spillet er bestemt ikke uden charme.
Hele spillet foregår i Sanderson-familiens beskedne hus og mindst lige så beskedne baghave, som står til fri udforskning, hvis du skulle have lyst til det. Udover Hr. Sanderson, der er arbejdsløs og en dovendidrik, og Fru Sanderson, der naturligvis er rengøringsfreak, bebos huset af familiens datter og hund. Men der er en lang række andre væsner at interagere med i huset – nemlig Hr. Sandersons ret omfangsrige samling af legetøj, der i bedste Toy Story-stil vækkes til live når der ikke er mennesker i nærheden. Legetøjet i huset udgør et temmelig broget, men meget opfindsomt og morsomt, persongalleri.
Som sådan har spillet ikke nogen overordnet historie. Du vandrer rundt i huset og interagerer med personerne for at få opgaver. Din generelle opgave er at holde husets beboere glade og tilfredse med deres nye investering – dette gøres for eksempel ved at samle affald og skidt op eller ved at gøre rent med en kost (hvilket faktisk er en tandbørste), som du kan fjerne pletter med. Hvis du vil slå et slag for at gøre en af beboerne en smule mere lykkelige, kan du snakke med vedkommende og derved få en målrettet opgave, der stort set altid handler om at finde et bestemt objekt – eller i de mere komplicerede tilfælde: mere end bare et objekt. Når du udfører dine opgaver, tjener du to ting: Happy Points, der er en direkte måling af hvor glade familien i huset er for dig, samt Moolah, der er penge, som du kan bruge på nyt udstyr.
Ekstra udstyr kan være nye batterier, som du kan få ved at tjene Happy Points nok, og batterier skal du nok lære at blive glad for. Udviklerne af robotten har nemlig ikke hørt om lang levetid på batterier og da Chibi-Robo skal bruge strøm for at kunne bevæge sig, så skal han konstant rende til en stikkontakt for at genoplade sine batterier. I starten af spillet har batterierne kun få minutters levetid hvilket kan blive temmelig frustrerende, da alle ens opgaver konstant afbrydes af behovet for at stikke det stik, som Chibi-Robo slæber efter sig, i en stikkontakt. Men efterhånden som man optjener flere og bedre batterier kan man begynde at vandre længere og længere væk fra stikkontakterne og udforske huset grundigere. Moolah kan desuden bruges på diverse smarte opgraderinger til Chibi-Robo – forskellige ting, der gør det daglige arbejde i huset en smule lettere, for eksempel en lille propel så Chibi-Robo kan flyve.
En anden ting, der kommer til at dominere dit arbejde i Sanderson huset, er døgnrytmen. Chibi-Robo skal naturligvis ikke sove, men spillet skifter mellem nat og dag på faste tidspunkter, defineret af hvilket ur du har købt (det kan være alt fra hver femte minut til hvert kvarter). Når det skifter mellem nat og dag, flyttes du automatisk tilbage til Chibi-basen hvilket betyder, at du skal starte forfra på eventuelle opgaver du lige var i gang med – hvilket naturligvis kan blive en smule frustrerende, da man så skal til at bruge tid og energi på at løbe tilbage til det pågældende sted. Ligesom snakken om batterierne kan dette godt afhjælpes senere i spillet, når man får råd til en bedre timer, der gør nat og dag en smule længere, men i starten kan det virke meget hæmmende.
Ser man bort fra ovenstående, fungerer Chibi-Robo på mange måder som et regulært platformspil. Man styrer Chibi-Robo rundt i huset, alt imens man skal tage sig i agt for de få fjender, spillet byder på. Disse, nogle metalinsekter, kan dog let dræbes med Chibi-Robos laservåben, hvorefter de efterlader noget metalskrot, som man kan bruge til at købe udstyr for – dette udstyr er ikke det samme som man kan købe for Moolah. For skrot kan man købe stiger, broer og lignende som kan placeres på prædeterminerede steder, så Chibi-Robo lettere kan komme rundt.
Masser af Charme
Det er dog charmen og humoren i spillet, samt de noget utraditionelle opgaver, som den lille Chibi-Robo skal løse, der sikrer at Chibi-Robo ender med at være ligesom fisk (slet ikke er så ringe endda, red.). Der er noget underholdende ved at udforske et hus som en 10 centimeter høj og genopladelig robot, og der er noget charmerende ved for eksempel at anvende en teske som en skovl for at løse en opgave eller finde og bruge en tandbørste som kost. Spillets banedesign, med enorme møbler, er desuden med til at skabe en anderledes oplevelse, selvom spillet i princippet blot er et platformspil med et twist. Grafikken, der er farverig og temmelig Nintendo-agtig, er med til at give spillet en masse charme. Grafisk er spillet ikke direkte banebrydende eller smukt, men det er anderledes og ganske velfungerende til den specielle lidt skæve stemning spillet har.
Lyden i Chibi-Robo fortjener nærmere omtale, for den er dog meget speciel, men yderst velfungerende. I stedet for lydeffekter anvendes små toner og musikstykker, hver gang Chibi-Robo foretager sig noget – om det så er hans fodtrin, så frembringer de musikalske toner i stedet for de sædvanlige tramp man normalt hører i spil. Faktisk er der kun meget få lydeffekter i spillet – alt i selve lydsporet består af musik eller små toner der samlet skaber et anderledes, men yderst velfungerende og meget nuttet lydbillede.
Det er svært at komme med en endelig dom over Chibi-Robo. Det er nemlig et charmerende spil med en masse positive elementer og gode ideer rullet ind i et gameplay – som med lidt kritisk røst kunne kaldes “traditionelt platformsagtigt”. Spillets største problem er at mange af de opgaver, som man skal løse i spillet, hurtigt bliver ensformige og trivielle, selvom de i starten virker humoristiske og anderledes. Underholdningsværdien i at gøre rent i et virtuelt hus er kun marginalt højere end den er i virkeligheden, så Chibi-Robo er så absolut et spil som skal indtages i mindre doser. Heldigvis hjælpes gameplayet godt på vej af et spændende lydspor, et yderst charmerende persongalleri og ikke mindst en fantastisk sjov verden at udforske. Derfor klarer Chibi-Robo karaktermæssigt lige præcis frisag.
Loading ...
