Auto Assault

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Hvad har æggeshampoo med on-line rollespil at gøre? Og hvorfor er orker og troldmænd nu begyndt at køre rundt i bil? - Vores anmeldelse af Auto Assault kan give dig svaret.

Forventninger...!!!... Dengang man troede, at man havde forklaret moster Oda, at det var en racerbane man skulle have i julegave. Glæden og forventningen, afløst af vantro og undren når man opdage at det i stedet blev til et helt års forbrug af æggeshampoo.

Ikke fordi vi har tænkt os at sammenligne Auto Assault med æggeshampoo, men på samme måde, så var det bare ikke lige det vi havde gået og forventet. Vi troede vi skulle have en on-line multiplayer version af filmen Mad-Max, med grupper af spillere, der flakkede omkring på landevejene i hjemmedesignede biler i jagten på ære berømmelse og par ekstra dråber benzin til dagen og vejen. Der var ikke det Auto Assault blev til. Heldigvis blev det heller ikke til æggeshampoo, men i stedet til et forholdsvis almindeligt "MMORG", hvor troldmandshatten er blevet udskiftet med soltag og den magiske amulet er en forkromet kølerfigur. Eller med andre ord; Auto Assault indeholder nøjagtigt samme gameplay, som vi er vant til at se i on-line rollespil, det foregår blot bag rattet på en bil i en fremtidsverden efter dommedag, i stedet for at være hensat til en verden med drager, alfer og nisser.

Mænd, mek og mutanter

Forhistorien til spillet, er en altødelæggende konflikt, der har efterladt jorden øde og forurenet. Det der engang var menneskeheden er nu delt i tre racer, der mildest talt ikke har ret varme følelser for hinanden. Mennesker, mutanter og biomeks, lever hver især i beskyttede byer, hvorfra de eventyrlystne kan drøne på missioner ud i ødemarken for at slås mod forskellige bander og muterede dyrearter. Inde i byerne foregår spillet til fods, mens al trafik udenfor byerne foregår i specialbyggede og sværtbevæbnede biler.

Fra spillets start skal du vælge din karakter mellem de tre forskellige racer og vælge klasse mellem fire forskellige klasser. Racevalget mellem mennesker, mutanter og biomeks er dog mere af navn end af gavn. Alle tre racer indeholder nøjagtigt de samme klasser, så du reelt set blot vælger mellem fire specialistklasser iklædt forskelligt tøj. Klasserne har forskellige navne alt efter valg af race, men dækker alle over, kriger, mekaniker, leder og spejder. Balancen mellem klasserne virker ikke helt perfekt, for mekanikerne og krigerne virker generelt som om de har langt bedre overlevelseschancer end de to mere specialiserede klasser. (Eller også er det bare os der er for dumme til at udnytte deres potentialer).

Palle alene i on-line verden

Auto Assault kan du spille meget længe uden at tænke over at det rent faktisk er et multiplayerspil. Dels fordi langt de fleste af dine missioner sagtens kan klares alene og dels fordi der aldrig er ret mange spillere on-line af gangen. Når du så endelig møder en på din vej, så er det formentlig en person, der alligevel enten befinder sig på for højt eller for lavt niveau i forhold til dig. Men heldigvis kan du sagtens få tiden til at gå alene. Der er masser af missioner du kan påtage dig i spillets små og kedelige byer og missionerne er som regel ikke mere komplicerede, end at de kan overstås på forholdsvis kort tid. Derfor kommer Auto Assault heller aldrig til at føles som den tidsrøver som on-line rollespil ellers har for vane.

Selve missionerne bringer dig typisk ud på en tur i ødemarken for at slå en eller flere fjender ihjel. Til det formål har du et fastmonteret våben på fronten af din bil og et bevægeligt skydetårn på toppen. Efterhånden som du stiger i graderne får du desuden mulighed for at opgradere din bil med flere og bedre våben og pansring. Kampene er typisk korte, hektisk, underholdende men ensformige, hvor du drøner rundt og spreder død og ødelæggelse blandt fjendtlige biler, soldater og muterede dyrearter.

Døden skal have en årsag - men ingen konsekvens

Besynderligt nok, er det helt risikofrit at blive slået ihjel i Auto Assault. Når du dør, bliver du blot fløjet tilbage til den nærmeste reparationsplads. Her bliver du repareret helt gratis og uden nogen form for pointmæssig straf. Reparationspladserne er desuden strøet ud over landskabet med gavmild hånd, så du kan sagtens dø adskillige gange under en kamp, for blot at drøne tilbage og tage kampen op igen, indtil det til sidst lykkedes dig at få udryddet alle fjenderne.

Dine missioner er det der fylder mest, når du spiller Auto Assault. Men der er også andre ting du kan bruge tiden på. En af de mere interessante, er at reparere og forbedre ødelagt udstyr, eller skabe helt nyt udstyr fra grunden af. Det gør du ved hjælp af vragdele du samler op når du ødelægger bygninger og dræber fjender. Efterhånden som du laver nye ting, stiger dine evner og du får mulighed for at lave kraftigere og mere avancerede ting. Desværre kan der være langt imellem at du finder de rigtige ting til processen og du vil ofte være tvunget til at splitte velfungerende ting, som du har i forvejen, ad blot for at træne dig selv i at lave nye ting.

En grim fremtidsverden

Teknisk set, holder spillet sig på midten af vejen. Grafikken er middelmådig og store ting i landskaberne har en tendens til bare at poppe op af ingenting, når du kommer tæt på. Til gengæld er landskaberne kæmpestore og "Havoc" fysikken gør et imponerende arbejde med at vise alle ødelæggelserne på en realistisk måde. Der har også været meget tale om tekniske problemer med spillet, men om det er os der er svineheldige, eller det er alle de andre der er en samling tudefjæs, lader vi være usagt. Vi havde nemlig ingen problemer med Auto Assault, der kørte som en drøm på vores system.

Auto Assault giver en frisk og tiltrængt afveksling, især hvis du er gået kold i rollespil fyldt med trolde med spidse næser og flyvende heste. Men spillet leverer desværre ikke ret meget nytænkning bortset fra de rammer det foregår i. Med primitivt missionsdesign og tyndt befolkede servere leverer det slet ikke den samme følelse af fællesskab som de helt store rollespil - f.eks. World of Warcraft og Everquest. Det føles derfor heller ikke umiddelbart som en særlig klog beslutning at opkræve månedlig betaling for at spille spillet og nøgternt set, kunne spillet sagtens være udgivet som singleplayerspil i stedet for. Heldigvis kan du glæde dig over at de første 30 dage er gratis, så du har rigelig tid til at vurdere om du vil tegne et abonnement efterfølgende, eller om du vil bruge pengene på æggeshampoo i stedet.

Om Jesper Søtofte