Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Guderne skal vide, at jeg har en retro-fetich. Jeg er vild med gamle spil i alle tænkelige afskygninger og som de fleste andre fuldblodsnørder, samler jeg på alskens forskellige oldgamle konsoller og spil. Derfor bliver jeg altid henrykt, når jeg får en af disse vidunderlige opsamlinger, fyldt med gamle spil mellem hænderne - men desværre sker det, at der er forbiere iblandt disse opsamlinger.

Hmm er det nu også nødvendigt?

Problemet med opsamlinger af såkaldte "klassiske" gamle arkadespil er ofte, at der er temmelig lidt kvalitet imellem mængden af skidt. De typiske opsamlinger indeholder et eller to rigtig gode og kendte spil, en række mindre kendte og semi-underholdende spil og en bunke skidt, der kun optræder som fyldstof. Nogle samlinger slipper af sted med den slags, fordi nogle af de klassiske spil simpelthen er så gode, at de kan bære hele samlingen, som f.eks. Taito Legends med Bubble Bobble på repertoiret, men det er langt fra alle, der har gode titler nok til at dække over de dårlige.

Namco Museum 50th Anniversary indeholder helt præcis 16 spil, hvoraf kun 14 er tilgængelige fra starten af (hvilket efter min mening er rablende tåbeligt). For at befri de sidste to spil skal man opnå nogle relativt overkommelige scores i nogle af de andre spil. De 14 spil, der er tilgængelige fra starten af, er Bosconian, Dig Dug, Dragon Spirit, Galaga, Galaxian, Mappy, Ms. Pac-Man, Pac-Man, Pole Position, Pole Position II, Rally-X, Rolling Thunder, Sky Kid og Xevious. De to "ekstra" spil er Galaga ´88 og Pac-Mania.

Jeg fornærmer nok ingen ved at sige, at spil som Sky Kid (1986), Bosconian (1984) og Mappy (1984) næppe vil blive ænset mere end få sekunder i denne samling, mens andre spil som Rally-X, Pac-Man, Pole-Position, Dragon Spirit og Rolling Thunder da nok er et nostalgisk gensyn værd, men næppe noget du vil bruge mange minutter på, når gensynets glæde først har fortaget sig (hvilket i mit tilfælde tog fire minutter og 17 sekunder). Tilbage står vi så med nogle enkelte spil, som Dig Dug og Xevious, der da er ganske underholdende og værd at vende tilbage til med jævne mellemrum, men man kan ikke komme uden om at denne samling ligesom mangler nogle spil, der virkelig batter.

Dertil kommer at ingen af spillene er blevet ændret eller forbedret - i stil med de versioner af spillene vi så i PSP opsamlingen af gamle Namco klassikere. I det hele taget virker Xboxens mange muligheder med harddisk og netværksspil slet ikke udnyttet. Ja ser man bort fra de 16 spil, så er Namco Museum 50th Anniversary faktisk en sørgelig omgang uden nogen form for pynt eller glimmer. De 16 spil vælges fra en roterende menu, der af ukendte årsager er kluntet og langsom til at loade. Køn er den desuden heller ikke, hvilket bestemt ikke hjælper med på det samlede indtryk af pakken. Lidt ekstra kræs ville helt sikkert have hjulpet karakteren lidt på vej.

På bundlinjen er dette ikke en af de mest imponerende opsamlinger jeg har været vidne til. De få gode spil opvejer simpelthen ikke mængden af ligegyldigt fyld og manglende ekstramateriale, og en grim sløv menu hjælper bestemt ikke på helhedsbilledet. Så med mindre du er hardcore fan af et eller flere af spillene eller bare skal og må eje alle retro-opsamlinger, ville jeg nok overveje om denne pakke er investeringen værd, før jeg kaster mig over den.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).