Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

Efter Tomb Raider: Angel of Darkness, troede man ikke at der ville komme flere spil i Tomb Raider serien. Man Eidos ville det anderledes og nu er Tomb Raider: Legend udkommet - kan det nye udviklerteam få serien tilbage på rette spor eller er det de sidste sørgelige krampetrækninger for en legendarisk spilserie?

For næsten 10 år siden udkom det første Tomb Raider. Det tog ganske enkelt alle med storm og var et revolutionerende 3D action-adventurespil, som satte standarden for spil i genren i flere år frem. Der er gennem tiden udkommet en lang række Tomb Raider spil og de har alle været udviklet af engelske Core Design. Den ene efterfølger tog den anden, men ingen af dem kunne måle sig med originalen. Efter det fatale Tomb Raider: Angel of Darkness, som efter utallige udsættelser, var et af de mest fejlbefængte spil i nyere tid, fik californiske Crystal Dynamics (Legacy of Kain, Pandemonium) ansvaret for at bringe serien tilbage på rette kurs.

Gammel vin på nye flasker - på den gode måde

Crystal Dynamics har satset på det sikre, det som engang gjorde Lara Croft og Tomb Raider til to af de mest eftertragtede navne i spilindustrien - og det kan man bestemt ikke bebrejde dem, for de havde en uhyre vanskelig opgave foran dem. De har endda hyret Toby Gard, en af de bærende kræfter bag det første Tomb Raider spil, som konsulent på spillet, for at grave Tomb Raider op af sin egen grav. Når man starter Tomb Raider: Legend er man ikke i tvivl om, at det gode gamle Tomb Raider er tilbage - alle de ting som man elskede ved det første spil er der - meget er ændret, men alligevel er det som at sidde med en gammel kending.

Tilbage til hulerne

I Tomb Raider: Legend er Lara på jagt efter sin egen fortid. Hun undersøger sin mors mystiske død og hun er på jagt efter et mystisk sværd, hvis dele er spredt over hele verden. Historien er ikke den mest interessante, men den går an. I sin søgen kommer Lara bl.a. til Peru, Bolivia, Ghana, Tokyo, Kasakhstan og England. Banerne er rimelig varieret og alle meget flotte. Problemet ved de forrige Tomb Raider spil var, at der næsten ikke var noget "tomb raiding" tilbage, da det meste af spillene foregik alle andre steder end i huler og ruiner og ofte deltog man i biljagter og alt muligt andet. I Tomb Raider: Legend vender Lara heldigvis tilbage til de huler og grotter hvor hun i virkeligheden hører til og de er da også klart de bedste (og flotteste) levels. Hun kommer dog også til high-society fest i et kontorhus i Tokyo, gennemsøger en fabrik i kolde Kasakhstan og deltager i highspeed jagter på motorcykel, men det er ikke nær så udtalt som tidligere. Laras enorme hus er ligeledes tilbage, hvor man kan gå på opdagelse i de store rum.

Fremragende styring

I løbet af de første levels får man gennemgået de mange moves som Lara kan udføre og hun står ikke tilbage for Prince of Persia på noget tidspunkt. Hun har endda lært noget af prinsen, da hun kan hopper over fjenderne, hvorefter tiden går i slowmotion og mens hun hænger i luften, kan hun fylde dem med varmt bly. Generelt er styringen rigtig god og meget præcis og det er en fornøjelse at hoppe fra afsats til afsats i ruinerne - lidt mere frustrerende er det, når man kommer i skudvekslinger med banditter. Her kan man låse sit sigte på en bandit, men da Laras forskellige våben har forskellige rækkevidder, skal man nogle gange tæt på for at ramme fjenden, andre gange kan man holde sig på afstand. Når man holder sig på afstand, fungerer sigtemetoden fint, men kommer man for tæt på især flere fjender, kan der gå kludder i sigtekornet og man må trække sig tilbage for igen at kunne sigte ordentligt. Af og til kan man skyde på ting i omgivelserne, f.eks. de klassiske eksplosive tønder, løse klippestykker eller andet, som kan tage livet af en håndfuld fjender ad gangen. Man lærer at leve med den lidt klodsede sigtemetode, men kampsekvenserne er alligevel langt fra spillets stærke side.

Tomb raiding

Det er det klassiske Tomb Raider gameplay, hvor man undersøger grotter og huler, som fungerer klart bedst. Der er ofte gåder og der skal løses før man kan komme videre og selvom det mest er noget med at aktivere nogle knapper, som åbner op for nogle døre og lignende, er det klart det sjoveste og det som fungerer bedst. Til sin hjælp har Lara en specielt kikkert med en RAD (Remote Analysis Device) tilknyttet, som kan analysere forskellige ting i omgivelserne, f.eks. fortæller den om tingene kan flyttes, om det er noget der kan ødelægges eller om det er en mekanisk dør. Lara har også en såkaldt "Metallic Grappling Device", som er en krog der kan tage fat i ting i omgivelserne, hvorefter Lara kan trække tingene nærmere. Det kan være kasser, håndtag eller andet, som hun ikke ville kunne nå hvorfra hun står. Denne krog er særdeles brugbar og en ganske smart gadget og spillets fremragende fysik gør det til en fornøjelse at bruge den.

Meget flot og stemningsfuldt

Tomb Raider: Legend ser overraskende godt ud og er enormt stemningsfuldt. Banerne hvor man bevæger sig igennem ruiner, tæt jungle og grotter er klart de smukkeste, med fantastisk natur udendørs og fremragende arkitektur og lyssætning overalt inde i ruinerne. Stjernen i spillet er naturligvis Lara Croft. Hun er smukt animeret og igennem spillet ser man hende i flere forskellige kostumer, lige fra det velkendte Steve Irwin kaki outfit, til høje hæle og nedringet aftenkjole i Tokyo. Det er en flot detalje, at Laras tøj og hud tydeligt bliver fugtigt efter en tur i baljen (forvent dog ikke noget miss wet t-shirt show drenge, beklager). Lydsiden er ligeledes god, med gode stemmeskuespillerpræstationer, fine lydeffekter og passende musik, som nærmest kun er svag baggrundssummen når man udforsker de smukke ruiner.

Et overraskende og herligt comeback

Spillet negative sider er få og til at overse. For det første er spillet meget kort, det kan gennemføres på under 10 timer hvis man er øvet i denne genre - men igen, hellere 10 gode timer end 20 kedelige timer. En anden ting er de noget irriterende lange loadetider hver gang man dør - det kan være pænt frustrerende. Alligevel er Tomb Raider: Legend et glimrende comeback til en serie, som de fleste havde dømt ude. Gameplayet er underholdende og varierende, spillet ser fremragende ud og det er ganske sjovt at spille. Der er dog sekvenser, som kunne have været bedre, f.eks. motorcykelsekvenserne, som er direkte kedelige og ikke særlig godt udført samt sigtemetoden som kunne trænge til noget finpudsning. Fans af serien kan roligt købe Tomb Raider: Legend, da spillet igen byder på det gameplay og den stemning, som gjorde det første spil til en klassiker og et spil, som blev brugt som målestok for action adventure spil i flere år. Lara Croft er tilbage.

Gamesector Anbefaler

Om Palle Jensen