Lille Kylling

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

For nyligt havde animationsfilmen Lille Kylling (eller Chicken Little for dem, der så den på originalsproget) premiere i Danmark. Og enhver med et minimalt kendskab til spilbranchen ved, at så strømmer der snart en stribe spil ud på markedet, bygget over filmens figurer og tema. Og Lille Kylling er skam heller ingen undtagelse. Det spændende ligger ikke i OM der kommer et spil, men snarere om det er så rædselsfuldt, som mange af den slags spil desværre ofte er.

Endelig et spil for os

Bagpå kassetten står der "nu er det smart at være lille", og det er jo lige noget for den vat-armede GameSector.Dk redaktion. At være lille var faktisk det, vi var bedst til i skolegården, så vi har allerede flere års grundtræning.

For de uindviede kan filmens plot kort opsummeres således: Efter at have latterliggjort sig selv overfor hele byen (med det klassiske plot: et agern falder i Kyllings hoved, og han tror himlen er ved at skvatte ned), får vores fjerede helt og hans abnormt nørdede venner chancen for at redde dagen og Verden, og på den måde genvinde selvtilliden og respekten.

Filmen fik mildest talt blandede anmeldelser, men da jeg var i biffen lød det umiskendeligt som om ungerne morede sig på de rigtige steder. Selv var jeg underholdt, om end filmen efter min ringe smag ikke lever op til genrens klassikere ala Shrek og Nemo. Dertil var filmen for uoplagt.

Film og spil, hvad er forskellen?

Spillet prøver at flette filmens handling ind i gameplayet, naturligvis krydret med mellemsekvenser vi så i biffen. Det hele starter med, at skolebussen kører fra Kylling, og så gælder det ellers om i bedste platformsstil at hoppe en genvej til skolen. Undervejs skal samles agern, klatres/rutsjes på forhindringer, og bekæmpes fjender med yo-yo.

Lille Kylling består egentlig ikke at ét spil, men af en række sammensatte minispil. Den platformverden, man starter ud i, er klart den mest gennemførte. Man skal samle kort for at komme videre, finde mønter for at kunne tage en tur til sodavandsautomaten og så videre. Platformselementet er klassisk, og desværre er de klassiske problemer med kameraføringen fulgt med. Kameraet prøver ihærdigt at vise spillet fra de vinkler, man har brug for, for at kunne hoppe videre eller undgå fjender. Det lykkes dog ikke altid, og så må man ty til manuel styring for at genvinde overblikket. Det er jo også fint nok, som voksen spiller er jeg vant til det, men på dette punkt bliver de yngste spillere nemt hægtet af. Det er ret synd, da dette spils målgruppe helt klart ikke er voksne.

Det er sejt at være lille - gælder det også minispil?

De andre minispil er ret forskellige. Man skal f.eks. flyve en fast rute og undgå forhindringer, løbe spidsrod gennem skolens gange, eller deltage i den klassiske dødbold i gymnastiklokalet. De ret forskellige opgaver er med til at gøre spillet afvekslende som sådan, desværre virker det i de færreste af spillene som om der har været ret meget tid til at kæle for detaljerne.

Det værste er dog, at sværhedsgraden mellem de forskellige minispil veksler ret ekstremt. Med mindre de yngste spillere har ældre søskende eller voksne forældre til at tage over når det kniber, bliver Lille Kylling let en frustrerende oplevelse. Personligt er jeg en stor tilhænger af at man spiller sammen, og set i det lys er det sådan set ok at der nogle gange skal skiftes spiller når en bane bliver for svær. Men lidt mere feel for gameplayets krav til spilleren, havde været rart.

Grafisk er Lille Kylling på det jævne. Hverken værre eller bedre end hvad man kan forvente i 2006. Lyden er også ok, og selvfølgelig er stemmerne på dansk (og menuerne med, for den sags skyld). Alle taster kan konfigureres, så hvis børnene har et andet spil "i fingrene", er det let at indstille Lille Kylling så det styringsmæssigt minder om noget, de kender.

På bundlinien er spillet Lille Kylling forbløffende sammenligneligt med filmen, såvel indholdsmæssigt som kvalitetsmæssigt. Ingen af delene er rædsler, og ingen af delene er geniale. Film og spil leverer hver for sig underholdning på det jævne. Ikke af den slags man løber skrigende væk fra, men heller ikke noget man vil huske til sine dages ende. Spillet er klart sjovest, hvis man kender filmen, men det er ikke et must.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).