Nintendo er ved at udvide deres horisont – I hvert fald når det kommer til rollespilsgenren. De har tidligere leveret et rollespil med Mario og Luigi i hovedrollen, dengang til GameBoy Advance, men nu er det blevet tid til en efterfølger, der naturligvis udkommer til Nintendo´s dobbeltskærmede DS konsol.
Mario og Luigi. nu med tidsrejser
Partners in Time er ikke det første actionrollespil fra Nintendo, og den opmærksomme læser vil sikkert kunne erindre Mario & Luigi Superstar Saga, der for en rum tid siden udkom til GameBoy Advance (det var tilbage i 2003, hvis du ikke lige kunne huske det). Partners in Time er efterfølgeren til Superstar Saga, og da det ypperste Nintendo kan præsentere i håndholdt teknologi for tiden er Nintendo DS, udkommer spillet naturligvis til den platform, selvom DS konsollens specielle funktionalitet ikke er voldsomt udslagsgivende for spillets gameplay.
Selvom Partners in Time har et twist på det klassiske “Prinsesse Peach er i fare”-plot, der er anvendt i flere Nintendospil end jeg kan huske, så burde spillets plot alligevel være velkendt for enhver, der tidligere har spillet et Mario spil eller to. Det omtalte twist er, at det er rumvæsner, der er skurkene og at Mario og Luigi, som titlen antyder i det lille ordspil på “Partners in Crime”, kommer til at rejse i tiden for at redde prinsessen og det halve kongerige (faktisk hele kongeriget, når det kommer til stykket). De onde invaderende rumvæsner er nemlig så smarte, at de invaderer Mushroom Kingdom i fortiden og så er der jo ikke andet for end at rejse tilbage i tiden og sparke seriøs bagdel. Igennem spillets plot kommer man, i bedste Day of the Tentacle stil, til at spille både i nutiden og i fortiden, hvilket giver et interessant twist til spillets handling, der ellers er temmelig banal.
Spilteknisk virker Partners in Time som en forbedret udgave af Superstar Saga – har man spillet det første spil vil man nemlig straks føle sig hjemme i efterfølgeren. Som i Superstar Saga vil man bruge en del tid på at udforske områder i Mushroom Kingdom, som det sig hør og bør i et rollespil, og der er naturligvis en række skæve og mærkelige eksistenser at interagere med og en række puzzles, der skal løses på den ene eller den anden måde. Alt sammen relativt velkendt, hvis man er Superstar Saga-veteran, og selv hvis man ikke er det, er Partners in Time stadig let at gå til. Udover at kontrollere Mario og Luigi, får man også mulighed for at styre Baby Mario og Baby Luigi (naturligvis Mario og Luigi fra fortiden). Igen et interessant twist, der giver spillet lidt ekstra kolorit, idet de to små babyer kan kravle ind i huller og gennem passager, der er for små til de voksne udgaver af den dynamiske blikkenslager-duo, mens de voksne versioner naturligvis besidder egenskaber og kræfter, som babyerne ikke har.
Som sin forgænger kombinerer Partners in Time traditionelle rollespilselementer med klassiske Mario moves og platformselementer. Rollespilselementerne er de velkendte muligheder for at tjene erfaringspoint og derved stige i level og gøre sine karakterer bedre samtidig med at man kan samle mønter, som man kan bruge til at erhverve sig nyt udstyr eller tøj – det er hverken så dybt eller omfattende, som man kender der fra mere dedikerede rollespil, men rollespilselementerne i Partners in Time er ikke desto mindre en central og velfungerende del af spillet. I stærk kontrast til de klassiske rollespilselementer er de mere klassiske Mario hop og spring og specielle moves, som karaktererne i spillet kan udføre enten alene eller i samarbejde med hinanden. De er en vigtig del af spillet og flere af dem er endda ret opfindsomme (såsom at man kan klemme babyerne helt flade, så de kan komme ind ad smalle sprækker).
Kampene er til dels også som man husker dem fra det første spil. Dog med den undtagelse, at man råder over et større arsenal af specielle angreb og moves, takket være, at man nu kan kombinere de enkelte karakterers angreb med baby Mario og baby Luigi. Okay det er godt nok noget af en omvæltning for de hardcore computerrollespillere (som undertegnede), at man i kamp kan få hjælp af spædbørn! Hvad angår bosskampene, så er de som man kunne forvente det – relativt udfordrende, men stadig varierende og som sædvanligt er det vigtigt at kunne gennemskue hvilket mønster bossen angriber i, og hvilke svagheder han fremviser.
Visuelt er spillet ganske nydeligt. Det er blevet mere farverigt og grafikken er skarpere end den var i det første spil til GameBoy Advance, men spillet bibeholder samtidig den klassiske Nintendo-agtige grafik, som de fleste fans af firmaet holder så meget af. Spillet benytter sig af store klare sprites og begge versioner af Mario og Luigi fremstår klare og velanimerede. Alt i alt er den grafiske side af Partners in Time ganske udmærket og fuldt oppe på den standard vi kunne forvente os af et produkt med det officielle Nintendo stempel på pakken. Der, hvor spillet fejler en smule, er i den tekniske implementering på DS konsollen og ikke mindst på lydsiden. Lydsporet er simpelthen for ensformigt og kedeligt med nogle hæsligt irriterende lydeffekter og stemmer. Men lige så skuffende er det, at Nintendo DS konsollens tekniske formåen ikke rigtig udnyttes – i hvert fald ikke særligt meget. Man kunne forvente flittigt brug af touch screenen og de andre “gimmick” funktioner konsollen har, men det udnyttes stort set ikke i Partners in Time og i de tilfælde, hvor det sker, virker det mest af alt påklistret. Men okay, når nu spillet er så stort og omfangsrigt og ikke mindst underholdende som det er, er det måske ikke værd at klage over at lyden er lidt for ensformig, og at man ikke kan få lov til at gnubbe på skærmen i et væk.
På bundlinjen er Partners in Time en glimrende efterfølger til et i forvejen rigtig godt spil. Der er masser af god underholdning og flot grafik at komme efter hvis man kan leve med det relativt simple rollespilskoncept. Men ikke desto mindre er det kærkomment, at få fingre i nogle Nintendo DS spil, der er en smule dybere end de fleste andre spil, der er dukket op til konsollen, hvilket i sig selv gør Partners in Time til et interessant bekendtskab. Så var man en af de mange nintendofile, der blev opslugt af Superstar Saga, kan man roligt slagte sparegrisen for til trods for et spring til en nyere konsol og et par vitale ændringer her og der leverer Partners in Time samme høje grad af kvalitetsunderholdning.
Loading ...
