Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+

I Jordbærdland bor Jordbær Maria og alle hendes venner, der hedder navne som Appelsin Sofie, Fanny Ingefær, Karen Kagedrys, Agnes Æblekind osv. På engelsk hedder hovedpersonen Strawberry Cheesecake og der er tale om en kendt franchise, man også kan finde på de danske biblioteker. Det er der kommet flere spil ud af. Vi ser her på det nyeste.

Strawberry Shortcake: Ice Cream Island Riding Camp er et pigespil. Ikke på den sædvanlige måde ligesom SIMs og lignende perversiteter, der sagtens kan spilles af lidt vattede drenge. Næh, Strawberry Shortcake: Ice Cream Island Riding Camp er et pigespil af den art, der vil give ethvert hankønsvæsen knopper, kuldegysninger og svedeture. Det er et tøsespil. Efter at have læst titlen og set lidt på den lyserøde æske, kommer det nok heller ikke bag på nogen.

I Jordbærdland bor Jordbær Maria og alle hendes venner, der hedder navne som Appelsin Sofie, Fanny Ingefær, Karen Kagedrys, Agnes Æblekind osv. På engelsk hedder hovedpersonen Strawberry Cheesecake og der er tale om en kendt franchise, man også kan finde på de danske biblioteker. Her anbefales bøgerne til børn fra tre år og op, og det er nok også den målgruppe spillet her henvender sig til. Der er så det lille problem, at spillet indeholder ret meget tekst - på flere måder minder det lidt om en billedbog - men nu spiller små børn jo også Pokémon-spil, de ikke forstår spor af, så det går nok i de fleste tilfælde. Spillet er heller ikke helt så let, som man kunne forestille sig ville være passende til den unge målgruppe.

Nå, men Jordbær Marie og vennerne skal ud til Isvaffeløen, hvor der er rideskole. Efter en lille sidescrollende platformsekvens skal man styre Jordbær Maries båd sikkert over til den store isvaffelø. Her sejler man ind i skærmen. Der er i spillet en del forskellige om end simple typer baner, hvilket giver variation. Vel ankommet til øen, bliver Marie præsenteret for øens heste. Hun kan tage hestene med ind i stalden og blive venner med dem ved at strigle dem, spille musik for dem osv. Det er lidt SIMs-agtigt, for der er to metre, der måler henholdsvis hvor glade hestene er, og hvor godt de kan lide Jordbær Marie. Man kan også ride rundt på øen og hjælpe de små kære dyr, med deres problemer og overkomme udfordringer, hvilket giver belønninger.

Grafik og lyd

Rent visuelt er spillet uden at være nogen perle ganske godt lavet. Der er masser af cutesy faktor og små piger skal nok æde det råt. Det lader også til, at udseendet ligger pænt op ad bøgerne. Flere af musiktemaerne er faktisk glimrende, men jo ret korte og repeterende, så man skal også nok nå at blive træt af dem igen.

Lever ikke helt op til dagens standard

Har man en lille datter, der er vild med heste og børnebøger, er det slet ikke utænkeligt, at hun vil finde Strawberry Shortcake: Ice Cream Island Riding Camp underholdende i et stykke tid. Det ændrer dog ikke på, at der er tale om et spil, der efter dagens standarder halter i kvalitet, så karakteren kommer altså til at ligge under middel. Derfor følger der heller ikke nogen anbefaling med herfra - specielt ikke til fuld pris.

Om Peter Rosenholdt