Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Er der en bog med trolde, nisser eller andre fantasivæsener, er der også en film - og hvor der en film, kommer der hurtigt et computerspil. Vi har kigget nærmere på PC versionen af Disneys film over C. S. Lewis bog og er sprunget ind i skabet til Narnia.

Ikke et filmselskab med respekt for sig selv, lader nogen historie der bare lugter lidt af trolde og nisser, gå deres næse forbi i øjeblikket. Og da Walt Disney Studios bestemt har en hel masse respekt for sig selv, så har de grådigt sat kløerne i C. S. Lewis historier om fantasilandet Narnia. Det er der dels kommet en film ud af (som i skrivende stund går i de danske biografer) og naturligvis også et computerspil som er fremstillet til alle de platforme man overhovedet kan drømme om.

Herhjemme har vi fået en dansksproget version af PC spillet, med den elegante og mundrette titel: "Fortællingerne om Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet" - af pladshensyn herefter blot kaldet Narnia.

Spiludgaven af Narnia følger meget tæt historien i filmen, faktisk så tæt at vi faktisk kun kan fraråde at give sig i kast med spillet inden man har set filmen. Mellem spillets kapitler bliver historien bundet sammen af lange filmklip der er taget direkte fra filmen. Faktisk er der brugt så mange og lange filmsekvenser, at det føles som om det meste af filmen er inkluderet på spillets DVD.

Denne gang springer vi ind i skabet

For de der ikke kender historien i forvejen kan vi, uden at ødelægge spændingen, fortælle at Narnia er historien om 4 søskende der kommer til det magiske vinterland, Narnia, ved at gå ind i et magisk garderobeskab. Magisk eller ej, så er intet som det burde være, så børnene må kaste sig ud i alverdens farer for at redde Narnia fra den onde heks der truer landets eksistens.

Hele spillet er for det meste opbygget som en slags 3. persons actionspil, hvor du på skift styrer en (eller to) af de fire søskende. Lucy, Peter, Susan og Edmund har hver især deres unikke evner som du skal bruge undervejs i spillet. Peter er muskelmanden du kan bruge når Narnias onde skabninger skal have en afklapsning, Susan kan bruge bue og pil, snebolde og andre skydevåben!, Edmund kan ikke foretage sig ret meget fornuftigt, men kan til gengæld klatre i træer og endelig er der Lucy, som er praktisk talt ubrugelig når det går voldsomt for sig, men hun er til gengæld så lille at hun kan gå på tynd is og klemme sig ind gennem de mindste åbninger.

Du har altid mindst to af søskendeflokken, men ofte alle fire, til rådighed og kan frit skifte mellem dem ved et enkelt tryk på en knap. Du har også mulighed for at binde to søskende sammen og udføre specielle dobbeltangreb. Men i praksis er det ikke ret brugbart, da det kræver al for meget millimeterkoordination i kampens hede. Kun når spillets handling direkte forlanger at du udfører et dobbeltangreb, er der reelt set brug for det.

100 kroner for at smadre bornholmeren

De enkelte baner er typisk opbygget efter nogenlunde samme mønster, hvor der er en masse fjender som Peter kan tæve løs på, nogle fjender der er svære at nå, som Susan kan smide noget efter, samt et par træer, lygtepæle og små huller til ære for Edmund og Lucy. På din færd gennem banerne ligger der en masse mønter og flyder, som du kan samle op og bruge til at købe nye evner til de fire børn. For eksempel kan du købe ekstra styrke til Peter eller købe evnen til at helbrede de øvriges skader til Lucy. Selve møntindsamlingen virker imidlertid en anelse fjoget og unødvendig og har overhovedet ingen betydning for spillets handling. Særligt fjollet er det, at det udløser en jævn strøm af mønter hvis man går rundt og tæver løs på alle møblerne med en pind (I mit barndomshjem havde det udløst et par på hovedet og 14 dages stuearrest, men børneopdragelse i England er åbenbart anderledes - anm.).

Spillet er forholdsvis kort og bør ikke tage dig meget mere end 10 timer at komme igennem, med mindre du bruger for meget tid på at banke møbler til pindebrænde. Har du set filmen (eller læst bogen) er du desuden heller aldrig i tvivl om hvor langt du er kommet i spillet. Der er ingen mulighed for justering af sværhedsgraden i spillet, men spillet er ikke sværere, end at alle der er gamle nok til at forstå handlingen også bør være i stand til at gennemføre det uden alt for store problemer undervejs. Men for at få det fulde udbytte af spillet er det næsten påkrævet at man har en gamepad. Spillet er tydeligvis først og fremmest produceret med konsolmarkedet for øje. Forsøg på styring med almindelig keyboard og mus er ikke bare hasarderet fingergymnastik, men er også langsommelig at komme i gang med, da standardopsætningen er helt umulig at spille med. Med gamepad fungerer alting derimod som en leg.

Det gode og det onde slås om keyboardet

Narnia kan også spilles sammen med en anden, hvor man hver har styringen over et af de fire børn og skal arbejde sammen om at gennemføre spillet. Samarbejdsspil er klart sjovere end at sidde og bakse med spillet alene, men kræver også i endnu højere grad et gamepad. Alternativet, en slåskamp med 20 fingre på tastaturet samtidig, er sikkert glimrende materiale til en hjemmevideo, men ikke synderligt anvendeligt.

Som forventet når Walt Disney har en finger med i spillet, så er grafik og lyd overbevisende og kompetent udført. Fantasilandet Narnia i spiludgaven har nøjagtig samme stemning som filmen har og det virker aldrig unaturligt eller påklistret når spillet skifter frem og tilbage mellem selve spillet og klippene fra filmen. Den danske versionering er (heldigvis) begrænset til dansksproget manual, danske menuer og hjælpetekster, samt dansk undertekst på alle filmklip.

Samlet set fremstår Narnia som en af de mere veludførte anvendelser af filmlicenser. Spillet følger loyalt filmen uden at gå på kompromis med en meningsfuld spiloplevelse. Men isoleret set, er der intet i spillet der er nyskabende, overraskende eller som ikke er lavet mindst lige så godt masser af gange før. Narnia fungerer kun som spil i forlængelse af filmen og vil ikke fange mange andre end dem der allerede på forhånd er blevet Narnia fans inde i biografernes tusmørke.

Om Jesper Søtofte