Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI DrugsPEGI Violence

True Crime har indtil videre været det spil, der er kommet tættest på at genskabe stemningen og "feelet" i Rockstars udødelige Grand Theft Auto serie. Spillet fik godt nok en blandet modtagelse, også her på GameSector.dk, hvor konsolanmelderne elskede det, mens undertegnede gav Pc-versionen en kølig modtagelse. Nu sidder vi så med efterfølgeren til True Crime Streets of L.A., nemlig True Crime New York City og vi må indrømme, at det desværre er et kvantespring bagud.

Good cop - bad cop... igen.

True Crime følger denne gang den småkriminelle gangster Marcus Reed, der undergår en temmelig stor personlig omvæltning, da han bliver kriminalbetjent - den slags har hårde kriminelle tilsyneladende ingen problemer med at blive i USA. Som Marcus skal man rydde op i den kriminelle underverden i New York (eller i hvert fald i en del af den). Fire store sager skal opklares igennem spillet, der på mange måder er opbygget omkring de samme rammer som det første True Crime spil.

Man kan frit navigere Marcus Reed rundt i hvad, vi får at vide, er en ret tro kopi af New York (da jeg aldrig har været der, tager jeg gerne Activisions ord for at byen i spillet ligner virkelighedens New York), hvor man som i det første spil har mulighed for enten at vade rundt til fods eller snuppe en bil eller en motorcykel. Ønsker man at forfølge spillets plot målrettet, vil man hurtigt komme igennem de fire sager, der desværre er temmelig lineært opbygget og generelt fokuseret på, at man finder en skurk, banker oplysninger ud af ham og drager hastigt videre for at banke den næste skurk, indtil man når frem til bagmanden... hvis bare rigtigt politiarbejde var så simpelt.

Da man kan gennemføre "plottet" med de fire førnævnte sager ved at banke og skyde sig vej igennem en bunke forbrydere på fem eller seks timer, er der naturligvis behov for en utrolig mængde fyldstof og det er der heldigvis blevet plads til i True Crime. Spillet er spækket med muligheder for at føre sig frem enten som kriminel eller som god og lovlydig betjent. Når man færdes i byen, lytter man konstant til politiradioen, og der kommer med jævne mellemrum oplysninger om forbrydelser, der finder sted i din nærhed. Dem kan man reagere på og derved gribe ind i en lang række kriminelle handlinger, lige fra overfald til røverier og kidnapninger. Klarer man sig godt ved at arrestere eller myrde de kriminelle, får man Career Points, så du kan stige i rang og derved lære nogle nye smarte moves.

At løse forbrydelser og generelt være en mønsterborger, der gør tingene efter reglerne tjener dig "Good Cop" point, men det er dog meget lettere at tjene "Bad Cop" point, der i sidste ende kan koste dig en rang i korpset. Bad Cop points får du for at overtræde loven eller generelt bare for at være lidt for "ivrig" i dit arbejde. Du kan arbejde på den lyssky side af loven og løse små missioner for diverse kriminelle, eller du kan snuppe mere Grand Theft Auto inspirerede jobs, som f.eks. taxachauffør. Det giver ekstra skillinger i kassen og penge er jo altid rare at have til diverse indkøb - for eksempel en ny smart bil. Bliver du over-ivrig, kan du stoppe tilfældige fodgængere på gaden og undersøge om de har noget ulovligt på sig - såsom pornografi, stoffer eller tyvegods og modsætter de sig arrestation kan du naturligvis give dem et lag tæsk. Har de ikke noget ulovligt på sig, kan du naturligvis plante beviser, men den slags vinder dig ikke titlen som "årets medarbejder" på politigården, og det er i hvert fald ikke vejen til "Good Cop" point.

Kamp, som der er en masse af, kan enten foregå med nogle af de forskellige skydevåben i spillet, såsom pistoler eller maskinpistoler, eller som nærkamp. Ildkamp er lige så simpelt her, som det er i Grand Theft Auto - sigt og tryk på aftrækkeren til fjenden er død. Der er mere variation i slagsmål, hvor du kan gribe fat i personer, smide med dem, slå dem ned, smide dem ind i ting som vægge eller parkerede biler og så videre. Du har adgang til træningscentre i byen, hvor du kan træne nye spark og slag, så du kan blive en regulær kung-fu mester, der kan dele seriøse øretæver ud. Det giver lidt mere kulør på spillet, og det er efter min mening også noget af det mest underholdende ved spillet.

Så hvad er problemet?

Hvis True Crime New York City ligner sin forgænger til forveksling, hvad er problemet og årsagen til den lavere karakter så? Problemet er at spillet måske er blevet for stort - i hvert fald er det ikke blevet gennemtestet ordentligt, for der er mange småting, fejl og direkte mystiske ting i spillet. Fejlene, der har fået vores spil til at gå ned her og der og fået hovedpersonen til at blive fanget halvt inde i en væg, er naturligvis utilgivelige, men ikke så fremtrædende, at de direkte ødelægger spillet. Det er de mange fysikfejl derimod med til - spillet har nogle seriøse problemer med collision detection, så det kan f.eks. være en yderst frustrerende opgave at løbe en forbryder op og tackle ham, for du kan være sikker på, at spillet ikke helt har check på hvor du befinder dig i forhold til forbryderen, når du forsøger at tackle ham. Desuden virker bilerne fysik helt forkert - som om de kører på luftpuder, hvilket gør biljagter til en interessant oplevelse.

Dertil kommer det triste faktum, at det er begrænset, hvor sjovt det viser sig at være at banke og skyde endeløse horder af ens forbrydere (ja - figurerne er ens) uden rigtig at opnå noget ved det. Hvis man kan lide ideen om at lege politibetjent i en stor "sandkasse" (i dette tilfælde New York), så kan det måske være meget sjovt, men for mig endte det desværre hurtigt med, at spiloplevelsen blev utroligt ensformig. Der er bare ikke samme spænding ved at udforske New York, som der er ved at udforske sine omgivelser i Grand Theft Auto - i det hele taget mangler True Crime noget, der kan holde spilleren fanget og noget, der kan skabe interesse for at fortsætte med at gennemføre de alt for ensformige missioner, som spillet byder på i endeløse mængder.

Desuden er der den tekniske udførsel. Kontrollen virker en smule løs og det kan godt være det bare er mig, der er krukket, men jeg vil nu gerne have at kontrollen er stram og hurtig. Det er også værd at hive grafikken ind til en tur i manegen, for den er en smule kedelig - grå, trist, lidt for firkantet og uden interessante detaljer. Jeg har hørt lidt brok fra forskellige kanter om spillets framerate og kan da godt se, at der er enkelte problemer her og der, men det er slet ikke så slemt, som jeg synes andre har gjort det til, og når det kommer til stykket, er det i hvert fald et af spillets mindre problemer. Lydsporet er nok spillets egentlige styrke, men desværre langt fra nok til at rette op på hvad der ellers er en middelmådig forestilling. På lydsiden finder man stemmeskuespillere som Lawrence Fishburne, Micky Rourke, Traci Lords (berømt for en karriere indenfor "naturfilm") og Christopher Walken, og som man kunne forvente leverer de kollektivt en kanon præstation, selvom dialogen er temmelig broget og med totalt overdreven anvendelse af bandeord. Musikken består i bedste Grand Theft Auto stil af en række licenserede musiknumre, dog med den væsentlige forskel at der er færre af dem her end i GTA og der mangler den rå mængde af anden radiosnak, der også præger radiobølgerne i Rockstars spil.

På bundlinjen syntes jeg True Crime New York City er et betydeligt skridt bagud for serien. Dermed ikke sagt, at spillet er bundelendigt, men det har mange fejl og mangler og det kunne helt ærligt godt have trængt til lidt længere tid i ovnen, så det var bagt helt færdigt og uden fejl, før det kom på gaden. Var man fan af det første spil vil man sikkert kunne finde en del underholdende timer med New York City, selvom spillet på mange områder, helt unødvendigt gør tingene lidt mere kluntet end sin forgænger. Men er man bare casual gamer, og vil man gerne have en oplevelse i stil med Grand Theft Auto, så skal man være varsom med at smide penge på bordet for True Crime - spillene ligner godt nok hinanden, når det kommer til frihedsfornemmelsen, men der er simpelthen en klokkeklar klasseforskel.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).