Soul Calibur III

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Måske er det manglen på intens konkurrence på markedet, der gør Soul Calibur til et af de bedste kampspilserier til nogen konsol. Måske er det bare fordi at det simpelthen er så godt. Namco står også bag kongen af kampspil, Tekken, så deres erfaringer på området er store. Tredje udspil i serien - egentlig det fjerde, hvis man inkluderer seriens spæde start på PSOne under andet navn - har rigtig meget substans, men kun lidt af det tilfører egentlig nyt til spiloplevelsen i det lange løb. Men hvad gør det?

Hvad enten man vælger at kalde Soul Calibur III for et helt nyt spil, eller blot en videreudvikling af den aldeles fremragende toer, må man ikke benægte at det stadig hører til på listen over de bedste kampspil på markedet overhovedet. I modsætning til andre kampspil, kæmper figurerne i Soul Calibur med våben såsom sværd, økser og knive, så der er lidt flere muligheder for at slå sin modstander ihjel på end bare almindelige cirkelspark på leveren.

Finpudsningsprodukt?

For eksempel er en af de vigtigste finpudsninger, som Namco har foretaget, at de medvirkende karakterer er blevet mere ligeligt balanceret, så man ikke længere finder nogen, der har nogle helt særlige tricks og comboer, der kunne give dem en klar fordel imod alle andre. For eksempel er Ivy langt mindre overlegen i Soul Calibur II, så man har en chance, og hos Mitsurugi, der for mange var en noget laset fætter tidligere, uden så mange hårdtslående tricks, vil man glædeligt opdage at også her er der kommet nye forstærkninger.

Derudover har Namco tydeligvis rettet nogle små finesser til såsom genrejsning og forsvars- og angrebstaktikker. Det er blevet lidt lettere at slå sin modstander omkuld end tidligere, ikke mindst fordi blokeringstimingen ikke længere handler om udelukkende at ramme tasten på det rigtige tidspunkt. Nu gælder det også at kunne lære sig selv at bruge sidestep for effektivt at undgå angreb eller forebygge dem. Det betyder også at intensiteten i kampe mellem to virkelige spillere af kød og blod er blevet langt højere! Og man kommer vidt omkring i arenaerne, der også har fået et ordentligt ansigtsløft.

Kampspil - nu med real-time strategi

Det der trækker spiloplevelsen lidt ned ved dette tredje udspil, er manglen på nyskabende elementer, der kan give lidt mere udfordring end de normale versus-kampe. Der er ellers forsøgt på det, bevares, men det ellers fine strategikoncept i spillet, "Chronicles of the Sword", som er kampspillenes svar på real-time strategi, falder desværre til jorden ved at være ganske uinteressant i længden. Egentlig handler det bare i bund og grund om at finde modstandere og slå dem til plukfisk med sin rollespilsagtige karakter. Det begynder ellers lovende med at man udstyrer sin karakter med personlighed, udseende med alt lige fra hårfarve til sokker og våben, og herefter sendes man ellers ind på et landkort, hvor man skal rende rundt indtil man kolliderer med en fjende.

Selvom man bliver lovet egentlige strategiske elementer, synes man aldrig at støde på noget i den boldgade. Faktisk er det, når det kommer til stykket, så simpelt at hjernecellerne aldrig kommer på arbejde. Jo, det skulle så lige være, når duellerne går i gang og man indtræder den velkendte Soul Calibur-arena. Man kan også vælge at lade computeren slås, men hvorfor skulle man dog det? Så ville der ikke være noget at lave i strategidelen.

Mange muligheder - man dog har set før

Her fungerer den ganske almindelige arkadedel altså langt bedre. Man vælger under menupunktet "Tales of Souls" en af karaktererne og spiller igennem deres personlige historie. Undervejs får man lov til selv at vælge vejen, man går, så man har en smule kontrol over hvilke modstandere man møder. Her er ingen dikkedarer - kun gedigen kamp til sidste åndedræt. Udover de to førnævnte spiltyper, kan man også kæmpe i små turneringer, man kan træne sine kundskaber, spille en verdensturnering mod computeren og selvfølgelig den klassiske survival, hvor det gælder om at overleve så mange modstandere som muligt.

Der er praktisk talt et væld af muligheder i Soul Calibur III. Man kan dog diskutere om ikke man efterhånden mangler noget alternativ til disse spilformer, men de fleste fungerer jo godt, og det er da også det der gør det tilgiveligt at skulle spille dem igen. Som bonus for sine anstrengelser åbner man også løbende op for en masse bonusmateriale i form af konceptgrafik, tegner, filmklip og meget andet.

Vidunderlig grafik og lyd

Grafikken er simpelthen fantastisk. Man kommer ikke udenom at den tekniske præsentation ligger helt i top allerede fra introsekvensen, der er smukt eksekveret. Baggrundene, 25 af slagsen er inkluderet, er blevet stærkt forbedrede, karaktererne, som der findes hele 30 forskellige af, og ikke mindst deres kostumer er sprøde og skarpe. Faktisk er der ikke noget dårligt at sige om spillets grafiske look - her har udviklerne fundet formlen til noget nær den ultimative PS2-grafik. Det er i hvert fald tæt på at nå God of War i skarphed.

Det samme kan man sige om spillets lyd. Især musikken er fyldt med kvalitet med alt lige fra dramatiske klassiske stykker til mere bombastiske, lettere rockede temaer. Effekterne er ikke til at tage fejl af. Sværd der klinger mod hinanden, karakterernes kommentarer undervejs og deres skrig og skrål, stønnen og prusten, står stærkt. Desuden oser mellemsekvenserne af professionalisme. Jovist, Namco kan deres kram.

Og dommen på bunden

Er Soul Calibur III det hidtil bedste udspil i serien? Ja, det er det. Alle der kunne lide forgængeren, fans såvel som almindeligt interesserede PS2-ejere, vil finde den samme fornemme præsentation, som de altid har fået. De nye tilføjelser, som skulle bringe serien et skridt længere, virker dog lidt halvsløje, og manglen deraf på nyskabelse samt muligheden for at spille online trækker ned, men grafik og lyd finder man ikke flottere og mere iørefaldende i noget andet kampspil på markedet. Soul Calibur III er et bevis på at også lidt nyt har ret, fordi sin ganske glimrende underholdningsværdi har serien stadigvæk.

Gamesector Anbefaler

Om Lars Haslev