Resident Evil 4

Score: 10
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 18+PEGI Violence

Kunne du lide Resident Evil 4 til GameCube, kan du lige så godt forberede dig på den samme fremragende oplevelse på PlayStation 2. Capcom leverer atter en gruopvækkende filmisk gyseroplevelse, der næsten får film som The Ring til at fremstå som børnefilm. Sådan skal det altså gøres!

Man må sige at Resident Evil-serien gennemgik en meget stor forandring i Resident Evil 4, da Capcom i første omgang lancerede det til GameCube som en eksklusiv titel. Men man må samtidig erkende at man atter oplevede et superfedt actionspil, der både holdt sig tro mod serien som helhed, men også tilføjede en helt ny dimension til denne type gyserspil. Med udgivelsen af en revideret PS2-udgave er alt det gode bibeholdt - nyt er en bunke lækkert bonusmateriale og endda alternative baner. Som altid ses det hele i widescreen, så der er et meget filmagtigt touch over det hele.

Meget sprødt gameplay

Når det handler om gameplay, er der i hvert fald ingen forandringer i forhold til GameCube-versionen. Man ser det hele over skulderen fra hovedpersonen Leon, der er ankommet til et sted i Europa for at infiltrere en afsidesliggende landsby, men pludselig opdager at tingene ikke er som det skal være. Leon Kennedy mødte vi første gang i Resident Evil 2, og nu er han tilbage for at finde og redde præsidentens datter. Men noget hærger landsbyen, og hvad der i første omgang var en almindelig redningsaktion, udvikler sig til noget større - ikke mindst, fordi beboerne, eller rettere sagt de umenneskelige væsner, pludselig vender sig om og angriber vor helt med et noget slattent udtryk i øjnene. Perspektivet er altså set fra tredjeperson, og som sådan ligner spillet egentlig et ganske almindeligt skydespil.

Men man skal ikke lade sig narre. Gameplayet er tro mod sine forgængere. Styringen af ens karakter er nogenlunde det samme som tidligere - man skal stadig holde en knap nede for at løbe, holde en anden knap nede for at trække sit våben frem, hvorefter man skal tage sigte med den analoge styrepind og skyde med en helt tredje knap. Her er ingen automatisk sigtefunktion, hvilket gør spillet endnu mere uhyggeligt, når man nærmes fra alle sider af skumle, ulækre kvinder og mænd. På den anden side kan det til at starte med være en smule besværligt at vænne sig til sigtekornet, da PS2-controlleren ikke altid er lige præcist at håndtere og det kan hurtigt blive afgørende. Man kan heller ikke løbe fra side til side, hvilket tværtimod gør det endnu mere chokerende, når man pludselig vender sig om og opdager et par grimme ansigter.

Dog ikke zombier denne gang

Man skulle næsten tro at det var zombier og en eller anden farlig virus, der forvandlede mennesker til udyr, havde hærget, men disse mystiske skabninger er ikke ude på at bide og smitte. Tværtimod er de både klogere, hurtigere og stærkere end zombier ville være. De kan finde ud af at håndtere våben, de kan udtænke taktiske planer og hvad der ellers kræves for at nå frem til Leon. Hvad der i virkeligheden går af dem, finder man først ud af til slut - og indtil da må man undres, overraskes tilmed, af deres rødglødende øjne og deres pludselige lyst til at slå én mand ihjel. Noget er i hvert fald galt, når de pludselig hører en klokke ringe og forsvinder sporløst ind bag en bygning. Mystikken er enorm og overraskelserne kommer på samlebånd allerede efter første intense nærkamp.

Kampe med såkaldte "bosser", der er hårdere og afrunder et kapitel i spillet, er der mange flere af end nogensinde, og heldigvis kan man derfor også finde mere kraftfulde våben. For eksempel er snigskytteriflen aldeles brugbar - grunden til dette er logisk i sig selv - og den robuste shotgun er et af spillets vigtigste våben for overlevelse. Hvis man er god til at ramme fjenderne, der primært er førnævnte vanskabte mennesker, i hovedet er der bestemt også god grund til at gøre brug af den gode gamle pistol. Bliver man såret, ligger en masse helbredende urter spredt ud over det hele - nogle gange efterlader fjenderne også dette, ammunition eller måske endda penge, når de bliver dræbt.

Fantastisk action - virkelig fantastisk!

I Resident Evil 4 behøver man nemlig ikke længere finde våben på gammeldags facon. Undervejs, når man nedslagter fjender, finder man penge, eller points som nogen også vil kalde dem. Disse penge kan man så købe våben for hos en maskeret sælger, der af og til dukker op i banerne. Udvalget består blandt meget andet af de basale våben, men også maskinpistoler, raketkastere og en aldeles hårdtslående revolver bliver en mulighed. For der er ingen tvivl om at man får brug for disse våben, hvis man skal klare sig igennem spillets mange prøvelser - og senere i spillet beskytte Ashley (hende du skal redde). Lidt irriterende er det dog, at når man skal skifte våben, helbredes for sine sår eller lignende, der afviger fra egentlig action, skal man ind i en helt separat menu. Dette kan endog i pressede situationer blive lidt forvirrende, hvis man som undertegnede ofte glemmer, at man står omringet af vrede, forheksede bondekoner med greb og spade.

Den megen action, der til spillets fortjeneste har et meget uhyggeligt og skræmmende præg over sig, er dog fremragende eksekveret, og ofte er det endda eminent timet og varieret. Måske er det mestendels den realistiske følelse af selv at stå midt i infernoet, der gør Resident Evil 4 til så vidunderlig en oplevelse. Man skal ofte udtænkte sig sine egne taktikker, for at undgå at blive revet, flået eller slået til mos - og omgivelserne bliver en vigtig brik i løsningen af adskillige mysterier. Går man efter et rendyrket skydespil skuffes man også slemt, da det i høj grad også er vigtigt at kigge sig omkring, sondere terrænet og for alt i verden udse sig en flugtplan, hvis fjenderne kommer for tæt på. Er man først omringet bliver det svært at kæmpe sig fri - især hvis ammunitionen slipper op og man er nødsaget til at bruge sin kniv. Og en række mellemsekvenser, mærkværdige små hints og hentydninger undervejs, opretholder spændingen på et meget neglebidende niveau. Sværhedsgraden er også til at føle på. Selvom man spiller på spillets lette niveau, skal man ikke regne med at få kærlig behandling.

Teknisk trendsættende

Grafikken er intet mindre end fremragende og udnytter hardwaren i PlayStation 2 til det yderste. Skal man endelig sammenligne lidt med GameCube, vil man opdage en lille nedtoning i omgivelsernes farvelade og detaljeringsgrad, men det er ikke generende på nogen måde. Fjenderne er realistisk animerede, ligesom omgivelserne også skaber en meget virkelighedstro atmosfære. Som PS2-spil er det tæt på at være det ypperste man kan få presset ud af citronen - ikke mindst, når man forventer en flydende grafisk fremtoning.

Ligeledes på lydsiden ser vi seriens absolutte højdepunkt. Dialogen kan til tider føles en smule stivbenet, men det skyldes især manuskriptet, der af og til tager en lille slapper i replikkerne. Til gengæld lyder omgivelserne fantastisk. Kobler man sin PS2 til hjemmebiografen, som man selvfølgelig er ejer af i forvejen, vil man ikke kunne gå i seng om natten på grund af den fremragende, men samtidig makabre stemning, der sammen med grafikken gør det til en meget helstøbt oplevelse samlet set.

Ekstra guf til PS2-folket

Det nye i den konverterede PlayStation 2-version, og det som denne anmelder mener, udligner de små irritationsmomenter - som kunne trække den samlede karakter lidt ned - er den store bunke ekstramateriale, man kan åbne op for. Efter at man har gennemført spillet den første gang, åbner man ikke blot op for nye våben og beklædning - som for eksempel Leons klassiske "kostume" fra Resident Evil 2 - men også en helt nye alternativ kampagne med en gammel kending, agenten Ada Wong, bliver tilgængelig. Capcom har udviklet en helt ny sidehistorie til Leons primære plot, én stor lækkerbisken på adskillige ekstra timer, og her udvides informationerne for spilleren og en masse spørgsmålet, der ellers var de rene gåder for ejerne af GameCube-versionen, bliver besvaret. Derfor vil det for fans være oplagt at købe dette, hvis man for eksempel var interesseret i at vide, hvorfor beboerne i den hærgede landsby fluks går ind i en bygning, når kirkeklokken ringer. Herligt!

Det perfekte køb

Resident Evil 4 var en klassiker til GameCube - og nu er det en klassiker til PlayStation 2. Med tilføjelsen af en ekstra sideløbende minihistorie, der afslører yderligere spændende oplysninger, og en masse lækkert bonusmateriale, har Capcom bevist at også konverteringer kan være interessante. Fremragende grafik, lyd og action gør dette til en helstøbt, stemningsfyldt og ikke mindst skrækindjagende oplevelse, der vil huskes som den perfekte trendsætter for genren og et mindeværdigt spil.

Gamesector Anbefaler

Om Lars Haslev