Velkommen tilbage til Liberty City. Rockstar har taget hele essensen af deres elskede serie, og drysset det som tryllestøv ned i PSPen. Du bliver sluppet løs i et herligt, hårdt, humoristisk univers. Det her er stor underholdning.
Vi er ved at være igennem første skylle af spil til PSP. På nær nogle ganske fremragende lanceringstitler har udvalget ikke været vildt prangende. For mange spil er blevet ført direkte fra konsollerne over på den håndholdte. Resultatet har været en række middelmådige titler præget af lange ventetider og tekniske problemer. Faktisk er det gået så vidt, at min maskine er blevet forvist til skabet. Det var indtil GTA Liberty City Stories (LCS), dumpede ind gennem brevsprækken. De fleste af mine bange anelser blev gjort til skamme. Det her er et glimrende eksempel på, hvor meget maskinen reelt set kan rumme.
Vi er tilbage i Liberty City. Byen som lagde asfalteret ryg til GTA III. Fra start indtager man rollen som den karismatiske gangster Toni Cipriani. Historien fortælles med et herligt lunt glimt i øjet. Vi befinder os et par år før eposet, vi tidligere har haft kørende i vores PS2. Leone familien er omdrejningspunktet, som får hevet den stakkels Toni godt rundt i trædemøllen. Et vittigt forløb med stærke referencer – både seksuelle som voldelige – står klart ved dine fingerspidser. I neonlysets skarpe skær ruller man overlegent ned gennem gaderne. Hele byen ligger åben – nu skal indbyggerne se ravage, der overgår deres vildeste mareridt.
Lad det være sagt med det samme: GTA LCS er en utroligt imponerende teknisk bedrift. Det er lykkedes at skubbe de kæmpe åbne landskaber ned i maskinen. Vel at mærke uden at skære alt for meget fra. Hentetiderne er relativt begrænsede, utålmodigheden når aldrig at snige sig med som blind passager. Spilformen er for det meste ideel til lidt hurtig underholdning. Mens toget rumler af sted, og landskabet forsvinder forbi vinduet, kan man sagtens nå et par missioner. Eneste anke er, at det ville være rart med flere muligheder for at gemme.
Den underliggende historie er – ganske naturligt – relativt lineær i sit forløb, men du får rig mulighed for at gøre tingene på din egen facon. De mange historiebærende missioner spædes op med masser af valgfrit sjov. Vejen frem er naturligvis brolagt med eksplosioner, døde kroppe og biljagter. Action har altid været omdrejningspunktet i GTA serien, og overgangen til den bærbare verden ændrer absolut ikke på dette faktum.
Man kastes ud i en masse absurde situationer, hvor man kommer til at pumpe godt med kugler gennem gader og stræder. Det er vanvittigt underholdende, men har dog også visse problemer. Værst af disse er sigtemekanismen. Fornuftigt nok benyttes et autoaim, men denne får ofte nogle underlige ideer. Uskyldige mennesker kan let blive ofre for dens lyster. Det kan ikke undgå at blive frustrerende, især når man er fanget i et i forvejen hektisk opgør. Sværhedsgraden på missionerne virker samtidig en smule ubalanceret. For det meste kører det relativt glat, men fra tid til anden snubler man over opgaver, der er noget nær umulige.
Det kan dog ikke undgås at føles som petitesser, når nu resten af oplevelsen er så overvældende positiv. Fanget i et hektisk opgør, hvor skærmen sværmer med forbrydere, politi og helikoptere, kan man tilgive meget. De fleste missioner er bundet op på trofaste koncepter såsom at samle eller destruere ting. Spillets force ligger i måden, tingene præsenteres på. Nogle af de senere missioner er ganske enkelt geniale. Der er et forrygende samspil mellem historie, humor og afsindigt hektisk gameplay. I disse situationer kan man let miste fornemmelse for tid og sted. Det var noget, jeg mærkede på egen krop, da jeg i tog drønede direkte forbi min destination, imens jeg febrilsk prøvede at manøvrere en båd.
Teknisk er LCS noget af en bedrift. Liberty City er fremragende gengivet badet i lyseffekter. Jeg vil faktisk påstå, at spillet gør sig endnu bedre end GTA III gjorde på PS2. Frække teksturer i høj opløsning, flydende animationer og læssevis af små lækre detaljer. Det er uundgåeligt, at hastigheden må hakke lidt til tider, men det bliver faktisk aldrig et rigtigt problem. Uundgåeligt er det også, at Rockstar nødvendigvis har måttet skære i udvalget af sange. Alligevel får man trods alt 10 radiostationer, hvor emsige DJs er med til at puste humor ud af højttalerne. Et andet glitrende lyspunkt er spillets multispiller del. Op til seks personer kan muntre sig med en række specialdesignede udfordringer. Det er uhyre fængende.
GTA Liberty City Stories er en imponerende bedrift, som alle med en PSP bør overveje kraftigt. Det er lykkedes over alt forventning at konvertere et fantastisk bredt spil. Teknisk ligger vi på niveau med PS2, uden det betyder afsindige hentetider eller vilde hak i hastigheden. Det her er forrygende underholdning, som let kan fylde tomrummet mens man rejser. For øjeblikket har det faktisk også skubbet de stationære konsoller ud på et sidespor derhjemme.
Loading ...
