Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Violence

Rare har altid været et af de spilfirmaer, som jeg har haft størst respekt for - de har før i tiden begået nogle fantastiske spil, men helt ærligt, så har de haft svært ved at leve op til mine forventninger her på det seneste. Jeg havde håbet på at Kameo kunne lave om på den tendens, men måske havde jeg håbet på for meget?

Fra GameCube til Xbox 360

De fleste med bare den mindste interesse i computerspil har sikkert allerede hørt om Rares Kameo. Det startede egentlig med at blive udviklet som et spil til Nintendo GameCube, men blev siden da ændret til et Xbox spil og er nu endelig udkommet, efter fire års udvikling, til Xbox 360. Selvom det kan være svært at se på grafikken, at dette spil i princippet har fire år på bagen, så kan det desværre mærkes på gameplayet, der ikke rigtig har dybde nok til at holde spillerens interesse fanget over længere tid.

Kort fortalt er Kameo et fantasy-action adventure. Da der ikke rigtig er udkommet rollespil til Xbox 360 må fans af den genre "nøjes" med Kameo, der i det mindste formår at præsentere en rystende smuk fantasy setting. Selve plottet i Kameo er første advarsel for spillets manglende dybde, for der er tale om et yderst banalt og temmelig kliche-fyldt plot hvor vores kvindelige hovedperson (der sjovt nok hedder Kameo - pudsigt sammentræf, ikke?), skal ud på et eventyr for at redde verden og ikke mindst sin egen familie fra en ond troldekonge - eller noget i den stil. Det er ikke et plot, der kræver nogen videre fordybelse eller skaber ret megen interesse omkring hovedpersonen, men nu er Kameo jo også et action-adventure og ikke et regulært rollespil.

Kameo (pigen red.) skal igennem Kameo (spillet red.) rejse mellem en håndfuld landsbyer, der hver især fungerer som en form for hub-område, hvor hun kan få tildelt og derefter løse missioner. Følger man det centrale plot målrettet kan man gennemføre det på godt og vel 10 timer, mens det kan tage noget længere, at komme igennem spillet, hvis man tager alle små sidemissioner med, men da de ikke er essentielle for spillets gennemførsel, kan de let springes over.

Nu er Kameo ikke en helt almindelig og hjælpeløs teenagepige sluppet løs i en verden fyldt med trolde, drager og andet godt med grønt hud og store tænder - hun kan nemlig forvandle sig til forskellige typer af væsner, der hver har specielle færdigheder, som hun skal bruge til at besejre fjender med eller til at forcere forskellige forhindringer. Undervejs igennem spillet låser man gradvist op for de ti forskellige "powers" eller "krigerformer", som den kære Kameo kan forvandle sig til og undervejs gennem spillet kan man desuden befri nye og bedre færdigheder til hver af de ti former. Desværre anvendes dette formskiftnings-system slet ikke optimalt - der er måske for mange forskellige former. Flere af dem får man næsten ikke brug for i spillet, mens andre hurtigt bliver favoritter grundet nogle af deres specielle færdigheder, når det kommer til stykket, at forcere terræn eller baske fjender. Enkelte gange skal man anvende to eller tre former i kombination, så man udfører en handling med den ene og derefter hurtigt skifter til en anden form for at anvende en anden supplerende færdighed. Desværre avendes denne slags "team work" alt for lidt i Kameo og det kan være derfor systemet ender med at føles en smule overfladisk.

Ser man bort fra hele forvandlingskonceptet i Kameo, så er spillet et ret traditionelt action-adventure, med en hovedperson, der, når hun ikke er "morphet", egentlig råder over forbløffende få bevægelser og angreb. Som i de fleste andre spil af denne type, skal der samles forskellige objekter op, der for eksempel kan bruges i butikker i spillet, bruges til at opgradere Kameos forskellige "krigerformer" eller blot til at ændre de enkelte "krigerformers" udseende. Enkelte boss-monstre dukker op her og der, og som i så mange andre lignende spil, gælder det i Kameo også om at gennemskue hvilken taktik og angrebstype, der skal bruges for at besejre den enkelte boss og samtidig undgå hans angreb, der typisk udføres i let gennemskuelige mønstre.

Nu er 10 timer måske lidt i underkanten for et spil i Kameos prisklasse, så man kan glæde sig over, at det også er gået op for udviklerne hos Rare. Derfor er der proppet lidt ekstra muligheder ind her og der, der kan give kunstigt åndedræt til levetiden i Kameo. Det er nemlig muligt at gennemspille missioner, som man allerede har gennemført, på tid, så man kan dyste med sig selv eller venner om hvem der er den hurtigste og det bliver desuden muligt at spille sammen med en anden spiller om nogle af missionerne. Dog er det tvivlsomt om disse tiltag vil redde mange ekstra timer ud af Kameo, men Rare har da i det mindste forsøgt at rette op på en ellers al for kort levetid.

Smukkeste launchtitel?

Hvis man ikke bliver imponeret af Kameos noget lineære og en smule tynde gameplay, så bliver man med sikkerhed imponeret over spillets grafik, for Kameo er et fantastisk smukt spil. Spillet er pakket til bristepunktet med ufattelig smuk og helt utrolig detaljeret grafik. De yderst varierende og veldesignede omgivelser spænder vidt og bredt i hele fantasy-genren fra små idylliske landsbyer over store og majestætiske skove til åbne heder eller mørke og uhyggelige huler - alt sammen udført ned til mindste perfekte detalje og proppet med animationer, der giver omgivelserne liv. Skærmen flyder over med små detaljer og flotte effekter, som for eksempel yderst velfungerende lys- og skyggeeffekter og det kan let tage pusten fra en. Hvilken Xbox 360 lanceringstitel, der er den smukkeste, kan man sikkert diskutere i evigheder, men Kameo har i hvert fald forbløffende flot grafik.

Lydeffekterne og musikken i Kameo er temmelig typisk fantasy: pompøs og episk musik skaber den helt rigtige stemning, mens ganske velskrevet og glimrende indtalt dialog giver de forskellige personer i spillet en smule liv. Lydeffekter og den episke baggrundsmusik går i flere perioder af spillet op i en højere enhed og skaber en rigtig god og episk fantasy-stemning, som virkelig understøtter den utroligt flotte og stemningsfulde grafik. Ser man samlet på den tekniske udførsel af Kameo, er der vist ingen tvivl om, at spillet på det tekniske område er den bedste reklame, vi endnu har set for hvilke kræfter, der gemmer sig i Xbox 360. Bare en skam at gameplayet så halter bagefter.

På bundlinjen er det svært ikke at blive imponeret over Kameos meget smukke grafik og storslåede lydspor. På den anden side er det lidt skuffende at man kan spille igennem hele spillet på under en weekend og at selve spillet, når det kommer til stykket, ikke er voldsomt varierende eller nyskabende, til trods for den imponerende indpakning. Alt for kort levetid og et lidt for tyndt gameplay ender med at trække den samlede karakter noget ned, for som de fleste mennesker ved, så skal man aldrig bedømme bogen på omslaget, men se på de indre værdier - og der halter det altså for Kameo.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).