Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Så kom den endelig, Battlefield 2 til konsollerne. Hvad PC ejerne har kunnet hygge sig med i evigheder, er nu endelig tilgængeligt for os konsolfans. Kast dig på sofaen, tænd for fjernsynet og surround forstærkeren, og nyd et af de største actionbrag på din Playstation 2 i lang, lang tid.

Action for alle pengene

En optakt med rigtig mange hidsige trailere på nettet, har virkelig formået at holde redaktionens... kaffe... i kog op til lanceringen af Battlefield 2. Egentlig er det fjollet at kalde den "2", eftersom den ikke har optrådt på konsolform før, og den heller ikke er enægget tvilling til PC versionen. De skumle kapitalistiske planer, med at kalde titlen noget, der leder tankerne hen på PC sællerten, kan vi kun gisne om. Måske for at sløre dette har EA valgt at givet spillet undertitlen "Modern Combat".

Nu er det ikke fordi det skorter med krigsspil generelt, ej heller first person shooters specielt. Alligevel har Battlefield 2 allerede inden lanceringen formået at slå sig fast som værende særdeles ambitiøst. "Stealth sucks" har tekster i trailerne proklameret på bombastisk vis. Nu holder jeg personligt meget af stealth genren, men når Battlefield 2 melder ud, at stealth elementet bevidst er fravalgt, må vi tage det som et udslag af en målrettet mening med gameplayet. Og når jeg skimmer hen over min spilsamling, ser jeg masser af titler, der prøver at spænde over det hele, og på den måde ender i et lunkent tomrum hvor ingen af elementerne fungerer specielt godt, når de sættes sammen. Her går Battlefield 2 målrettet efter masser af lige-på-og-hårdt action. Og respekt for det.

Konflikter - igen

Som sædvanlig er der ballade i en eller anden fjern slyngel-stat, og denne gang er det Kazakhstan, det skal gå ud over. Gennem en række nyhedsudsendelser ind imellem missionerne, holdes man ajour med udviklingen i det uroplagede land. Introerne maler et fint bagtæppe til spillets handling, men decideret medrivende bliver de nu aldrig. Til gengæld veksler videoerne en del i indhold og synspunkt, eftersom man ser nyhedsudsendelser fra begge sider af de stridende parter. Skulle man have hang til lommefilosofi, er der rig mulighed for at gejle sig selv op over hvor forskelligt en konfrontation dækkes alt efter hvilket bagland, man anskuer den fra.

Bundlinien er, at FN i form af amerikanske & kinesiske tropper, rykker ind for at få ro på gemytterne. Og ro skabes åbenbart bedst ved at skyde fjenden til plukfisk.

Imponerende specifikationer

Bagsiden af kassetten praler af intet mindre end 50 forskellige våben og 30 fartøjer, til lands, vands & i luften. Om det er en decideret rekord på Playstation 2 tør jeg ikke sige, men det må være tæt på. Dertil kommer at et hold naturligvis er opdelt i forskellige roller. Man kan være angrebssoldat (altså en slags all-round angrebskriger), snigskytte, specialsoldat (udstyret med lyddæmpere - og larmende C4 sprængstof - er sabotage hans område), ingeniørsoldat, og endelig støttesoldat (kan tilkalde morterangreb samt heale sårede kammerater).

Alle spillere kan dog også nedkalde et artilleri angreb, hvilket foregår fra en kommandocomputer. Artilleri kan dog kun anvendes med visse mellemrum, men det er en fin tilføjelse til et spil af first person shooter typen.

Missionerne er generelt set pænt varierede. Angrib stillinger, bykamp, forsvar områder, snigskytteopgaver. Den sædvanlige sang, hele herligheden kender vi selvfølgelig fra mange andre spil. Generelt er missionerne veludførte og slet ikke så kedsommelige set i forhold til, hvad man kunne frygte, når der nu på forhånd er reklameret så meget for online-delen. Der er sindssygt meget gang i den lige fra første færd, og paradoksalt nok er det samtidig en af singleplayer delens største svagheder. Det er fedt at spille online, men nogle gange kan det også være rart at følge en pænt struktureret mission fra punkt a til b, for på den måde at få en fornemmelse af fremdrift i handlingen. Mange af de færdigstrikkede missioner minder meget om at spille online, når fjenderne vælter frem i en lind strøm, selv på lokationer som ikke længere er primære objektiver. Decideret felt-taktik såsom ild og bevægelse, er der ikke meget af. Fuld knald på, og aftrækkeren i bund. Og det kan godt blive lidt ensformigt i længden.

Din nye bedste ven: Hotswapping

First person shooters handler om tons tyk action, men hånden på hjertet: hvor mange gange har du ikke trasket rundt i flere minutter for at indhente hovedstyrken, følge med en venligtsindet konvoj hvor du ikke nåede at hoppe ombord i tide, etc? I Battlefield 2 kan man, i tilfælde af at man ikke lige synes, man står der, hvor det sner, hotswappe sig over i en anden person. Man peger simpelthen bare på den person, man gerne vil være, trykker på knappen, og vupti turbozoomes man over i en ny identitet. På den måde kan man i en mission prøve at være mange forskellige typer soldat, og det giver fortrinlig afveksling! De første 5 gange man skifter karakter skal man lige vænne sig til det - det virker lidt som snyd - men herefter vil man undre sig over hvordan man nogensinde har kunnet leve uden. Herligt.

Bland andet takket være denne hotswapping, kommer man i de fleste missioner til at prøve rigtig mange forskellige transportmidler. Her knækker kontrol-filmen desværre en smule. Feelet og styringen af f.eks. en kampvogn, leder mest af alt tankerne hen på radiobilerne i Tivoli. En stor skam eftersom styringen af soldaterne, skift af våben og så videre, kører som en kniv i varmt smør.

Forskelle

Taget den relativt gamle Playstation 2's hardware i betragtning, er Battlefield 2 lidt af en bedrift. Var dette spil kommet som releasetitel da konsollen udkom, havde jeg prompte kørt min daværende PC på lossepladsen. Men der er sket meget siden dengang, og Playstation 2 versionen af Battlefield 2 kan, grafisk og for den sags skyld også lydmæssigt, ikke helt hamle op med en nogenlunde god PC. Men med de midler, der er til rådighed, gør EA et flot stykke arbejde.

Hvor man på PC kan spille op til 64 spillere samtidigt, må man i øvrigt "nøjes" med 24 på Playstation 2. Det gør nu heller ikke så meget - 24 er rigeligt efter min mening. Ud over antallet af samtidige spillere på en bane, må vi desuden erkende, at der ofte er stor forskel på måden de fleste spiller online på. Det er svært at mønstre det samme sammenhold som på PC, måske fordi de fleste konsol-online spillere er mere "casual gamere". Derfor bliver Battlefield 2 også nemt en mere kaotisk, og derfor i længden knap så medrivende, oplevelse. Men når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om at man med Battlefield 2 får mange underholdende timers gameplay, såvel online som offline.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).