Okay jeg indrømmer blankt, at jeg sagtens kan se det seje i at være en hårdtpumpet gangster-rapstjerne – men derfra og så til at være hovedperson i sit eget spil, er der altså et stykke, og det stykke viste sig at være for langt for 50 Cent, der efter dette middelmådige spil officielt bør skifte navn til Hr. Småpenge.
Værre end filmlicens
Der er åbenbart kun en ting, der er værre end spil baseret på film, og det er spil baseret på film baseret på rapstjerner. 50 Cent (en sort gangsterrapper, hvis kost tilsyneladende består af mange steroider med mælk på) er biografaktuel med filmen “Get Rich or Die Tryin´”, der sjovt nok handler om ham selv, Curtis “50 Cent” Jackson, og om hvordan han gik fra en “karriere” i narkohandel til en “karriere” i rapmusik. Den slags er altså for godt til at være sandt, hvis man er spiludvikler, så udviklerne hos Genuine Games støvede en slidt gammel 3. persons spilmotor af, som de opdagede var faldet ned bag køleskabet og udviklede spillet “50 Cent Bulletproof” (måske er det ikke sådan, det er gået til, men det ville da i det mindste undskylde spillets mangel på kvaliteter). De lokkede Terry Winter, en af skribenterne bag tv-serien Sopranos, til at skrive et plot på bagsiden af et frimærke, og så kunne de ellers begynde at sende spil på markedet.
I rollen som Mr. 50 Cent himself begiver du dig sammen med resten af slænget fra G-Unit (folk som Young Buck, Tony Yayo og Lloyd Banks) ud for at redde en ven, men det ender med en god gammeldags ghetto-debat (læs: voldsomt skyderi), og som i virkelighedens verden er der nogen, der pumper “Fitty” fuld af bly. Det dør han sjovt nok ikke af og igennem resten af spillets elendigt fortalte og komplet ligegyldige plot, følger man 50 Cent’s hævntogt igennem snuskede amerikanske baggårde. Det hjalp altså ikke at smide penge efter Terry Winter for at sikre en god historie i spillet.
Som spil fungerer 50 Cent Bulletproof som et temmelig standard 3. persons actionspil – med den ene undtagelse, at der stort set ikke rigtig er noget som Bulletproof gør smartere eller bedre end konkurrenterne i genren. Der er faktisk ikke ret mange ting i Bulletproof, der fungerer, men værst af alt er det nok, at det er ret svært at ramme fjenderne med de forskellige skydevåben, man kan finde undervejs gennem spillet. Sigtesystemet er simpelthen ikke godt nok – det er for bøvlet at få sit sigtekorn hen over fjenderne, og man skal vente nogle sekunder, før 50 Cent sigter på fjenderne for at være sikker på at ramme, men i den tid har fjenderne sikkert søgt dækning eller bevæget sig så meget, at du ikke rammer dem alligevel. Dette problem gør sig gældende med alle spillets våben – lige fra pistoler over maskinpistoler til shotguns og andet godt militært habengut. Problemerne med at ramme de ret mobile fjender kan løses på to måder: enten brænder man en pokkers masse bønner af på lang afstand, eller også løber man helt op i fjæset på fjenden og skyder dem – sjovt nok virker ingen af dele overvældende tilfredsstillende.
På flere af banerne (eller missionerne om man vil) får du assistance fra forskellige G-Unit personer. Disse tøffer trofast efter dig og forsyner dig med specielle egenskaber og med ekstra ildkraft. For det meste render de blot rundt og skyder fjenderne ned i hobetal, hvilket faktisk er en fantastisk stor hjælp taget de nævnte sigte-problemer i betragtning. Enkelte gange skal du bruge nogle af de specielle færdigheder nogle af G-Unit slænget leverer, hvilket sker mere eller mindre automatisk, når du kommer frem til stedet, hvor den specielle egenskab skal anvendes (f.eks. hvis et pengeskab skal dirkes op). Disse AI styrede allierede kan dog have enkelte problemer med at finde rundt, især når man er indenfor, eller når der ikke er meget plads – det kan resultere i at de sidder fast, men det er et problem, der er til at leve med.
Som alle 3. persons skydespil med respekt for sig selv ruller Bulletproof en række gimmicks i stilling – der er en lang række forskellige killing moves, man kan udføre på fjenderne og 50 Cent selv kan lave forskellige fald og undvigemanøvrer eller gribe en fjende og bruge ham som levende (og efterfølgende dødt) skjold. Det er da alt sammen meget fint, og en del af det er faktisk ganske godt udført, men det retter bare ikke op på de fundamentale problemer spillet lider under: det er ensformigt, sigtesystemet er elendigt og plottet er komplet ligegyldigt.
Visuelt er Bulletproof en blandet landhandel. 50 Cent selv og de andre kendte rappere fra G-Unit og folk som Dr. Dre og Eminem, der også dukker op i biroller igennem spillet, ser rigtig godt ud (det vil sige ligner sig selv, inklusiv 50 Cents unaturligt store overkrop). De er flot modelleret, og det er let at se, hvem de skal forestille. Fjenderne er ikke nær så pæne, men stadig ganske nydeligt animeret og selvom de er lidt for ens, så fortjener de stadig ros. Det gør resten af grafikken til gengæld ikke. Omgivelserne er kedelige, grå og uinspirerende. Teksturerne er kedelige og gnidrede, og der er en generel og akut mangel på farver og ikke mindst på detaljer og variation. Det trækker meget hurtigt det samlede grafiske indtryk i negativ retning, og det er med til at gøre spiloplevelsen mere ensformig og kedelig i længden at spillet ikke formår at præsentere mere interesse omgivelser.
Lydsporet består naturligvis primært af 50 Cents og G-units egen musik. Dertil kommer en række ret basale lydeffekter (våben, støn og så videre) samt en relativ banal, men nogenlunde gennemført, dialog. Det er ikke noget at bliver overdrevet begejstret for – selvom der er masser af 50 Cent musik, hvilket måske vil appellere til fans. Det vil den store del af ekstramateriale (musik og videoer) af 50 Cent og G-Unit, der er med i spillet måske også – altså appellere til fans. Dog er dette ikke direkte tilgængeligt, for man skal befri det med penge man kan tjene på missionerne i spillet. Måske okay, hvis man er hardcore 50 Cent fan og i så fald vil man sikkert også være ligeglad med at Bulletproof spilteknisk slet ikke fungerer optimalt.
50 Cent Bulletproof er spilteknisk kort og godt en skuffelse – det kan måske holde en vis appel hos store fans af rapperen, men vil man have en solid og underholdende spiloplevelse, så skal man altså holde sig fra 50 Cent. Spillet har for mange mangler og problemer til at man rigtig kan kalde det andet end middelmådigt. Ser man spillet som en masse ekstramateriale om 50 Cent, inklusiv en bunke musikvideoer og nye remixes samt andet godt, påduttet et middelmådigt spil, kan det være det er en investering værd, hvis man er virkelig hardcore 50 Cent fan…
Loading ...
