Da Infinity Ward udviklede et af de flotteste krigsspil til PC, måtte de have haft i tankerne at deres seneste grafikbaby ville se lige så smuk ud på Microsofts næste konsolgeneration, Xbox 360. For på alle måder er fornemmelsen for kunstneriske lækkerier og detaljer enorm i udviklerfirmaets efterfølger – ikke mindst fordi det tager et storslået kvantespring fra alt, hvad der hidtil har været udviklet i genren.
Intet under at Infinity Ward er dygtige på området. Efter adskillige udspil, fortsættelser og udvidelser, og ikke at forglemme dybdeborende research og nyttige anvisninger fra krigsveteraner og militæreksperter, har udviklerne med tiden fundet den rigtige formel til et fremragende krigsspil. Og tidspunktet må også siges at være perfekt timet. Med lanceringen af Xbox 360, næste generation af spillekonsoller, var det derfor nødvendigt at finde alt, hvad man havde erfaret gennem årene, frem – da der nu lå nye og større muligheder forude med lanceringen af en ny konsol, der kunne hamle op med grafikkens bredde på en PC. På overfladen er det nemlig ikke muligt at finde nogle mærkbare forskelle på PC og denne Xbox 360-udgave, med mindre man har en dårligere PC end det seneste nye udstyr på markedet. Der er endda tidspunkter, hvor man må gnide sig i øjnene og kigge en ekstra gang. Nogle gange kan det være en yderst medrivende oplevelse at komme så tæt på krigens rædsler, når det er præsenteret så realistisk og gnidningsløst som her.
Krigsførelse af første klasse
Infinity varierer gameplayet hele vejen igennem med veltilrettelagte missioner af forskellig art. Og man behøver næppe at kende meget til Anden Verdenskrig historisk set, før man er klar over, at man som spiller bliver sat ind i en lang række berømte perioder af krigen – i forskellige, afgørende dele af verden. I kampagnedelen deltager man ikke blot som USA, men også det britiske og russiske militær er repræsenteret og har en del hver for sig. Tank-missioner, feltmissioner med bestemte mål og infiltreringer eller ordinære invasioner er bare nogle af de ting, som man kommer ud for. For eksempel kommer man forbi unikke – og sjældent sete – steder såsom den ægyptiske ørken og det iskolde Rusland, men også variationen af taktiske fremgangsmetoder, våben, beklædning og køretøjer med mere er anderledes end så mange andre krigsspil, hvor det kun er den amerikanske hær, man kommer til at få et personligt forhold til undervejs.
Call of Duty 2 er fyldt til bristepunktet med filmiske effekter og fantastisk intense kampe, hvor fly fylder luftrummet op, massevis af computerstyrede fjender og allierede vil udføre deres respektive roller så godt som de kan – samtidig med at heftigt artilleri høres i baggrunden, og håndgranaterne flyver om ørene og krudtrøgen stiger til vejrs i en kæmpe forurenende røgsky. Her er det med at kigge sig omkring, så man får alle oplevelserne med, for det er virkelig flot. Styringen er nem at vænne sig til, og efter op til en time vil man føle sig godt tilpas med knapperne, der sidder meget komfortabelt placeret, så intet føles ulogisk. Knapperne bliver dog også introduceret i en fin lille introduktionsbane begyndelsen.
Røg er sundhedsskadelig!
Den nye Xbox 360 har evnen til at vise realistisk tyk og gennemtrængende røg som den nuværende Xbox mangler, og det har Infinity Ward gjort nytte af ved at inkludere røgbomber i spillerens arsenal af forskellige autentiske våben. Til gengæld for at din fjende ikke kan se dig, kan du heller ikke selv se noget – og til at skabe våbenhvile er røgbomberne perfekte. Dine soldaterkammerater vil til tider anbefale dig til at kaste en røgbombe, så de ikke bliver skudt i smadder, når de bevæger sig fremad. I det hele taget er computerintelligensen god – og sætter du sværhedsgraden op iblandt de fire forskellige sværhedsgrader til den sværeste, får du virkelig brug for at holde tungen lige i munden. Alt bliver pludselig et spørgsmål om liv eller død, ikke mindst fordi realismen og følelsen af at være et individ i en kæmpe krig er storartet. Lidt snyd er det måske dog, at en lille granat-indikator vises på skærmen med en pil i retning af, hvor en granat er blevet kastet.
Skal man endelig sætte fingre på noget, er det den manglende grundlæggende røde tråd. Et egentlig personligt bekendtskab får man aldrig, da en historie eller en enkelt legendarisk person ikke portrætteres, hvilket kan give helhedsindtrykket et lille hak. Snarere føles det hele som spredte, usammenhængende fragmenter, men hvilke fragmenter! Fra start til slut er der fuld fart over feltet, om end kampagnedelen slet ikke er klaret på et døgn. Missionerne er lange og fyldige, og heldigvis kan man gemme undervejs – og der gemmes automatisk rimelig ofte – så man ikke skal starte forfra, når man af og til får en kugle for panden. Det fungerer fremragende.
Lækker multiplayer med små skønhedspletter
Når det handler om multiplayer, er der heller ikke meget at kritisere. Det anbefales dog at man sammen med op til tre andre kammerater får lidt træning gennem split-screen, før man giver sig i kast med Xbox Live, men så er der ellers også rigtig gode oplevelser i vente. Man kan spille alene mod alle, hold mod hold – de allierede mod tyskerne & co. – fang fjendens flag, søg og destruér – den missionsbaserede del – og ikke mindst spiltypen hovedkvarter, hvor det gælder om at opsætte radiopositioner og derefter beskytte dem for points. En af nyskabelserne her er muligheden for at se sine sidste sekunder i live, når man dør, og se hvordan man blev slået ihjel, og hvor fjenden befandt sig. Dette underholdende koncept giver glimrende morskab i ventetiden op til genindsættelsen. I skrivende stund er der stadig nogle små begynderproblemer i form af spil, der pludselig kan bryde ned og ustabile server-hosts – og af og til kan man smides uprovokeret af. Om det er denne anmelders net, som klodsede i det, er tvivlsomt, om end problemet heller ikke er så stort, at det ødelægger oplevelsen. Smides man af, går man bare ind igen.
Fantastisk grafik og lyd
Xbox 360 er overlegen PC versionen, med mindre man ejer en super-PC med det bedste grafikkort og hurtigste hardware på markedet. Frameraten er høj, opløsningen er i krystalklart HD-format og lækre partikeleffekter, for ikke at nævne tidligere nævnte røgslør, giver det hele et fuldendt helhedsindtryk. Slagmarken er stor, bred og føles så detaljeret, at man på et tidspunkt i ørkenen, hvor man har overblik over det hele og skal beordre ens artilleri til at bombe indkommende tanks føler, at man er til stede selv. Sådan er det ofte i løbet af spillet. Sneen falder, vejreffekterne er strålende, eksplosionerne er storslåede og benytter de fleste af Xbox 360′s fantastiske tekniske kvaliteter. Anden Verdenskrig har aldrig set mere realistisk ud end i Call of Duty 2, og går man efter et grafiktungt skydespil, er det et must.
Ved at gøre brug af alle kanaler i ens hjemmebiograf, er lydeffekterne også aldeles fremragende. Alle eksplosioner, stemmer og lyde høres konstant fra alle retninger og accenterne på russisk, tysk og britisk er meget troværdige. Våben og eksplosioner har stor dybde og baslyd – og med denne enestående 5.1-mulighed lyder det meget bedre end de fleste andre krigsspiltitler. Musikken er desuden værd at bemærke som værende fremragende. Symfoniorkestret skærer igennem som var det en sentimental spillefilm.
Bundlinien
Går man efter den mest realistiske, flotteste og mest gennemførte simulation af Anden Verdenskrig på nogen platform til dato, skal man købe Call of Duty 2 uden at tøve. Som udviklerplatform beviser Infinity Ward bestemt at Xbox 360 har en fremtid som et eminent alternativ til PC med effekter, som er praktisk talt umulige på de nu ældre konsoller, og et fænomenalt lydbillede, medrivende underholdning og multiplayer, der holder i lang tid. Skal du kun have ét spil til Xbox 360 er dette et super bud!
Loading ...
