Half-Life 2

Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Gordon Freeman er tilbage i et deja-vu af format! Det er lykkedes Valve at putte hele PC-versionen fra sidste år ned på en Xbox-skive, så vi nu også kan opleve Half-Life 2 på konsol.

Det er færre og færre succesfulde titler, der kun udkommer til en enkelt platform. Efterhånden skal udviklerne nok få konverteret enhver salgssucces - også hvor man tror, det er umuligt. Og det er nok i hvert fald næppe alle, der gættede på, at Half-Life 2s imponerende fysikmotor ville kunne køre på en Pentium 733 med 64 RAM - bedre kendt som en Xbox. Men det kan den. Og derfor vil jeg med det samme understrege, at Half-Life 2s singleplayer-del til Xbox er præcis det samme spil som til PC. Der er intet nyt at komme efter, hvis man har spillet det, og tilsvarende er der ikke skåret områder væk på grund af Xboxens begrænsninger.

Vi befinder os nogle år efter katastrofen på Black Mesa. Gordon Freeman vækkes efter en lang dvale og opdager, at det er gået ned ad bakke for menneskeheden. Ret langt ned ad bakke faktisk. Samfundet er blevet et post-apokalyptisk big brother-samfund, hvor mennesker nærmest er reduceret til slaver i fængselslignende uniformer uden indflydelse på deres eget liv. De bliver flyttet rundt mellem nogle store anonyme byer, og ved spillets start ankommer Freeman til City 17. I den ret stemningsmættede begyndelse på spillet styrer man Freeman gennem ankomstområdet for borgere, der lige er blevet forflyttet, ofte uden at få deres ægtefælle med - hvilket måske, måske betyder mindre, da den kære big brother under alle omstændigheder har frataget de svage mennesker muligheden for at reproducere sig. Heldigvis bliver vi skånet for detaljer om hvordan.

Ret hurtigt bliver Freeman (meget subtilt navn ikke, lidt ligesom Darth Tyranus) kontaktet af en modstandsbevægelse og hvirvles ind i et ganske tyndt plot om at befri den forfaldne City 17 og dens ynkelige eksistenser. Lad det være sagt med det samme: Hvis du kommer her for en god historie, bliver du skuffet. Det er jeg så ikke typen, der gør, når jeg sætter en first person shooter i maskinen, selvom det da ikke er at forklejne, når der en sjælden gang er en alligevel. Diverse gengangere fra etteren optræder i øvrigt på rollelisten, og der er flere referencer til katastrofen på Black Mesa, så fans af etteren burde føle sig hjemme. Omvendt var det ikke noget problem for mig, der er Half-Life n00b, at følge med.

Med min hakke min skovl... og mit koben!?

Gennem det meste af spillet er det grundlæggende tema, at man er en jaget (Free)mand. Og den hæsblæsende jagt begynder allerede 10 minutter inde i spillet. Heldigvis giver en af dine kumpaner dig et koben at forsvare dig med. WTF!? Åbenbart er det et legendarisk våben/værktøj fra etteren, men jeg undrede mig noget. Et par timer senere måtte jeg så erkende, at kobenet gameplay-mæssigt holder. Nu forventer jeg faktisk at se Master Chief rende rundt med et i Halo 3 (ok, det gør jeg ikke, men det er et veldesignet redskab). Ret hurtigt føjes en pistol til arsenalet, der udbygges løbende med shotgun, maskinpistol, granater osv. Ellers er Gordon Freeman iklædt det grå environment suit, som vi har set ham iført på alle plakaterne for spillene. Dragten virker som en slags rustning, så man ligesom i Halo først har sit skjold og derefter ens energi. Modsat chefens skjold lader Freemans dragt dog ikke automatisk op, men diverse power-ups og stikkontakter kan afhjælpe dette problem. Det helt store scoop er dog den såkaldte gravity gun, som man får nogle timer inde i spillet.

Indfaldsvinkel = udfaldsvinkel

Gravity gun'en er manifestationen af det, Half-Life 2 blev allermest berømt for, da det udkom til PC sidste, nemlig den imponerende og ret realistiske fysikmotor. Og selvom der er gået et år, er fysikken stadig beundringsværdig, for det er jo første gang, vi oplever den så realistisk på konsol. Med ens gravity gun kan man suge objekter til sig, for derefter at skyde dem af sted igen. Den er det ultimative stykke legetøj, hvis man synes det er sjovt at teste spillets fysikmotor helt igennem, men den er også et godt våben. Spillets fysikmotor udnyttes i øvrigt også godt i flere af spillets puzzles.

Spillets flugttema udspilles i en række meget varierede men samtidig meget lineære baner, og når vejen endelig deler sig, så ender den ene afstikker gerne i et rum fyldt med health og ammo. Heldigvis betyder de førnævnte puzzles, at det ikke bliver uinteressant alligevel, for der er mange af dem, og flere af dem er ret gode. Der er varierede fjender, både gamle kendinge fra etteren samt nye. Dumme regeringssoldater - AIen i spillet er ikke noget at skrive hjem om - og robotter samt diverse monstre. På sin færd møder Freeman fra tid til anden frihedskæmpere fra modstandsbevægelser, hvilket gerne afføder en lille cut-scene.

Varierede baner med forskellige settings er jo grundlæggende en god ting, men jeg ville stadig ønske, at de havde udeladt de baner, hvor man i stedet for at bevæge sig til fods primært befinder sig i et af spillets køretøjer. Bevares, det er ikke dårligt lavet, men jeg kedede mig bare og ville hurtigst muligt tilbage til fods. Det skal siges, at det er sjældent, jeg bryder mig om køretøjer i fps'er. Hvis man bliver frustreret, skal det retfærdigvis nævnes, at man kan gemme spillet overalt, så man kan gemme lige inden de sværere steder. Spillet giver også automatisk checkpoints, hvilket jeg er stor fan af. Sværhedsgraden er passende og kan justeres. Jeg har spillet på medium. Load-tiderne er i øvrigt ikke specielt lange i forhold til, hvad man kunne forvente, men de optræder til gengæld for ofte, så man må indstille sig på at blive afbrudt adskillige gange på de omfangsrige baner.

Hvor er mit Counter Strike?

I forhold til PC-versionen, så mangler Counter Strike Source. Og da der heller ikke er mulighed for at spille spillet igennem i co-op, så taler vi altså om en oplevelse, der udelukkende består af singleplayer. Det medfører naturligvis, at levetiden ikke er så lang, som den kunne have været. Selvom spillet er en god oplevelse, ser jeg ikke umiddelbart nogen grund til at spille det igen.

Grafik & lyd

Grafisk set er Half-Life 2 rigtig, rigtig flot. Overalt er der flader med flotte teksturer og lys- og skyggeeffekter. Ingen tvivl om at det tekniske er i orden. Men der er mere end det, for igennem spillet oplever man et væld af forskellige miljøer - ja næsten genrer. F.eks. er Ravenholm-banen en hyldest til Survival/Horror-genren, der er ligeså veludført som de fleste Survival/Horror-spil, jeg har spillet (i al retfærdighed skal nævnes, at jeg ikke spiller så mange af den slags spil, men alligevel - det her holder altså). Så de grafiske hjerner bag spillet har altså formået at lave en teknisk kompetent udført verden med skiftende flotte miljøer. Selvom historien ikke just er i højsædet, så er der som nævnt gjort meget ud ad de miljøer, man bevæger sig rundt i og det er blandt andet på grund af fremragende skuespil. Alle stemmerne er proffe og det er de animerede personer også! De er noget af det tætteste, jeg har set på rigtige skuespillere. Virkelig, virkelig godt lavet. Musikken er benyttet sparsomt, men effektfuldt. Forvent dog ikke at kunne huske noget af det bagefter, for det er underlægning, der støtter resten af oplevelsen uden at gøre opmærksom på sig selv. Lydeffekterne er, som de nu skal være. Ganske glimrende.

Xbox 360

Spillet fik lige en tur i min Xbox 360. Det kører udmærket, men hakker en smule mere end på den gode gamle retro-Xbox, men slet ikke i en grad, der gør det uspilleligt. Selvom grafikken bliver en smule forbedret, ville jeg dog foretrække at spille det på XboxOne.

Rigtig godt køb

Den bedste fps på Xbox hedder stadig Halo 2, og den næstbedste hedder stadig Halo. Men det betyder ikke, at Half-Life 2 ikke også er rigtig, rigtig godt, for det er det. Alle, der bryder sig om genren, bør anskaffe sig dette spil - hvis de vel at mærke kan leve helt uden multiplayer og co-op af nogen art. Men som singleplayer står Half-Life 2 meget stærkt og skiller sig ud fra den rå mængde af Xbox-fps'er, der efterhånden findes til Xbox. At Valve har kunnet lave en så kompetent konvertering, som de har gjort her, understeger bare, hvor dygtigt et udviklerhold de er. Lad os håbe, at deres næste spil også kommer til konsol.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.