Darkwatch

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 18+PEGI Violence

Jericho Cross er en fredløs, ja næsten en ganske almindelig landevejsrøver, der desværre under en af sine tyvagtige aktioner kommer i vejen for en vampyr-boss, der med sikkerhed overstiger de flestes værste mareridt. Lige så kedeligt og trivielt, som det lyder på skrift, er det dog heldigvis ikke. I samme øjeblik denne anmelder ifører sig cowboyhat og en sammenbidt attitude, stiger spændingen i takt med at western-musikken breder sig over lokalet og røgsløret stiger til vejrs.

Darkwatch foregår i det hjemsøgte vilde vesten i 1876, hvor en horde af levende døde har overtaget styringen. Cross præsenteres kort og præcist som en togrøver, og det første, man ser af ham, er den klassiske revolver, som alle nok forbinder med en god, gammel western.

Alt lader til at lægge op til et typisk, halvkedeligt western-drama, lige indtil du, i rollen som Cross, overraskes af en såret hest med et kæmpemæssigt åbent sår og et par krumbøjede, små monstre, der med ubarmhjertighed i blikket angriber dig frontalt. Og i den tro, at du åbner et ganske almindeligt pengeskab, åbner du for selveste Satans søn, Lazarus, der forvandler dig til en vampyr. Det eneste, som kan forhindre Lazarus i et tilintetgøre verden, er en hær kaldet Darkwatch. Cassidy, en af hærens overordnede, har set, hvad du gjorde på toget, og hun eskorterer dig hen til det hemmelige tilholdssted for dette broderskab mod ondskaben, som for fremtiden bliver det eneste du kan stole på - du er nu en ægte vampyrhelt.

God balance og variation

Darkwatch har været længe ventet, ikke mindst fordi det har været undervejs hos et par firmaer efterhånden, men nu er det her, og det har også været en del af ventetiden værd. Her er en masse af den fandenivoldskhed som kendetegner et godt, gedigent FPS. Gameplayet er ellers så simpelt og lineært, som det kan blive. Man ser begivenhederne fra et førstepersonsperspektiv og skal ellers skyde løs på stort set alt hvad der bevæger sig - ud fra en historie, der ikke er vildt uddybende, men dog fungerer som et bindeled til en masse action og en god oplevelse. I stedet for, som vampyrer ellers normalt gør, at suge livet ud af fjenderne, skal man ved hjælp af et stort arsenal af pistoler, rifler, snigskytterifler, en lækkerbisken af en armbrøst og meget andet nedlægge flokke af ildelugtende væsener på sin vej mod retfærdigheden. Det gode ved de forskellige våben er, ikke blot at de er cool lavet, men også at de er ganske nyttige, selvom de skulle løbe tør for ammunition. Jericho er en stærk mand, og med våbnene kan man med de stenhårde tingester slå det meste rakkerpak i smadder med et enkelt slag.

Men også variationen af våben er fint afpasset. Bruger man armbrøsten, vil man opdage, at den er praktisk til store horder af fjender, idet dens ammunition er antændt dynamit. Tvillinge-revolverne er lækre, fordi de kan skyde dobbelt så hurtigt som andre våben, og snigskytteriflen er rigtig god til langdistanceskydning - logisk nok. Hvert enkelt våben har sin egen rolle i spillet, og da man kun kan bære rundt på to ad gangen, bliver det hurtigt et must at kombinere et kraftigt våben såsom en shotgun med et træfsikkert et af slagsen, hvilket for eksempel kunne være snigeskytteriflen. Særligt originalt er det langt fra, men med en god fysikmotor og en herligt rungende efterklang, når ammunitionen borer sig ind i en fjendes døde krop, er det egentlig ret tilfredsstillende.

Tilfredsstillende shooter-oplevelse

For Darkwatch er tilfredsstillende på mange måder. Gameplayet holder sig for det meste til FPS-genren, men der er også nogle herlige variationer undervejs. For eksempel kommer man ud for at skulle ride tværs over prærien, og dette er udført godt med gode effekter og en generelt set god grafik. Derudover kommer man også ud for et vanvittigt, men hylende skægt ræs henover tonsvis af skeletter med en vogn - og andre glimrende udfordringer for spilleren, så det hele ikke går ud på blot at løbe og skyde.

Grafikken og lyden er sprød og dyster, og der er ikke de store fejl på disse kanter. Banerne er små, hvilket betyder mange checkpoints, hvilket er godt på den ene side, således at man ikke skal til at starte forfra efter mange timers spil, når man dør, men det gør desværre også at glimrende gameplay-varianter såsom banerne på hesteryg føles skuffende hurtigt overståede.

Indskrænket holdbarhed

Hvor spillet desværre falder lidt ved siden af, er på dets levetid. Den almindelige spiller vil typisk gennemføre spillet på 10-12 timer, og det er simpelthen ikke nok, når man tager multiplayer i betragtning, der end ikke - i modsætning til Xbox-versionen - kan gå online. Man kan sammen med 3 andre kammerater spille split-screen multiplayer, men det føles efter et par timers leg noget trivielt. Mere interessant er muligheden for at gennemføre spillet sammen med en anden, idet der så kommet et underholdende taktisk aspekt ud af det. Men så er luften også gået af ballonen.

Et godt bud på en god FPS

Darkwatch er ikke noget mesterværk, og det kommer karakteren også til at fremhæve, men hvis man går rundt og mangler et vellykket skydespil, der opfylder de fleste krav, som genren stiller, er der god grund til et køb her. Fra start til slut er der nemlig god underholdning, men man kan i den grad diskutere holdbarheden, der i sidste ende er en anelse tyndbenet.

Om Lars Haslev