Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Superhelte er vel mere hotte lige for tiden, end de har været i årevis. I hvert fald at dømme efter antallet af Hollywood-film med superhelte vi har fået de senere år. Ganske ligesom nævnte film, har spillene svinget gevaldigt i kvalitet. Dog mest i den forkerte retning.

Superhelte er vel mere hotte lige for tiden, end de har været i årevis. I hvert fald at dømme efter antallet af Hollywood-film med superhelte vi har fået de senere år. Derfor er det også kun naturligt, at vi får en række spil baseret på disse film. Men Marvel Nemesis - Rise of the Imperfects er faktisk ikke baseret på en af de mange film. Det har sit helt eget manuskript.

Der er en god og en dårlig nyhed. Den gode nyhed er, at du både får et beat'em up og et fighterspil i en samlet pakke. Den dårlige nyhed er, at du både kan få beat'em ups og dedikerede fighters, der er noget bedre. Og man kan reelt set ikke spille fighterdelen uden at spille beat'em up-delen, da man skal spille beat'em up-delen for at låse de figurer op, man skal slås med i fighterdelen. For lige at klarificere: Et fighterspil er f.eks. Soul Calibur og Dead or Alive - altså et spil, hvor to (eller flere) karakterer slås mod hinanden i en form for arena. Et beat'em up er den den type spil, hvor man styrer en karakter gennem diverse miljøer, mens man bliver angrebet af fjender fra højre og venstre. De ældre af os vil huske Double Dragon som et af de tidligste eksempler.

Spillet er, hvad de smarte reklamemænd i dag kalder 'pick up and play', hvilket på dansk betyder, at det er så simpelt, at man ikke for alvor behøver sætte sig ind i det for at kunne spille det. Det er noget usædvanligt netop for fighter-spil, hvor man oftest skal dedikere en god portion tid på at lære et væld af forskellige slagkombinationer. I Rise of the Imperfects er det klassiske fighter-gameplay erstattet af et noget simplere, hvilket passer ret godt til spillets beat'em up-del, men forekommer meget simpelt til fighter-delen. I hvert fald hvis man er vant til at spille fighter-spil. Lad mig uddybe. A, B, X og Y bruges til hhv. hop, samle ting op/kaste disse, slag og blokering af slag. Derudover har været karakter en smule særpræg, og det er enkelte knap-kombinatoner, men reelt set bruger man altså mest X-knappen. Man bruger dog også kasteknappen en hel del, for man kan kaste med mange ting rundt omkring på banerne - biler, tønder osv.

Helte og skurke

Der optræder en række mere eller mindre kendte superhelte i spillet. Eller det vil sige for visse folk i min omgangskreds skal de nok være kendte alle sammen. Under alle omstændigheder drejer det sig om Wolverine, Storm, Spider-Man, Iron Man, The Thing, Human Torch, Magneto, Elektra, Daredevil og Venom. Dertil kommer nogle superskurke, nemlig the Imperfects, som jeg aldrig har hørt om, men nu tilbringer jeg heller ikke min fritid med at læse amerikanske tegneseriehefter, hvor hver anden side er en reklame for nyeste spil fra Square og hver anden side har en række billeder af enten en muskelsvulmende mand i stramt tøj eller en muskelsvulmende kvinde med über junger i stramt tøj. Som regel ikke ret meget stramt tøj.

Ved at spille spillets beat'em up-del, også kendt som spillets historiedel, kan man som nævnt låse op for at bruge alle disse helte og skurke i fighter-delen, men man kan også låse op for diverse trading cards, videoklip og tegneserier. Sandsynligvis guf for en Marvel-fan. Men beat'em up-delen er bare ikke så spændende, for modstanden er bortset fra bosskampene begrænset, men værst af alt ensformig. Jeg følte i perioder, at de samme tre-fem fjender bare dukkede op igen og igen. Et snedigt lille tiltag er, at man oplever miljøerne fra forskellige heltes synspunkter, da man mellem de mange korte missioner veksler mellem heltene.

Live og andet multiplayer

Man kan spille mod hinanden. Det bliver spillet naturligvis ikke mere komplekst af, men det skal være inkluderet i fighters, og det er mildt underholdende, men så absolut heller ikke mere. Ganske som resten af spillet får man trykket virkelig meget på X. Der er fuld online understøttelse, så man kan dyste mod andre spillere rundt omkring i verden. En skæg lille feature er, at man kan se, hvor mange spillere, der er online. I anmeldelsesperioden har jeg maksimalt oplevet fire (ja 4!) online spillere ad gangen. Det ene spil, jeg fik, kørte dog perfekt helt uden lag, men det lader til, at selve Live-interfacet er gammeldags, så man bliver splittet op fra sin modstander efter hver eneste kamp. Noget, jeg savner, er en mulighed for at spille co-op i spillets beat'em up-del. For mig er det det, der kan redde gameplayet i et hjernedødt tæskespil.

Grafik i den bedre ende

Grafisk set er spillet teknisk meget, meget vellykket. Specielt teksturerne står klart, skarpt og massivt. Heltene ligner simpelthen sig selv. Miljøerne kan også smadres - der er mange ting man kan gi' en på goddag'en og så går det rent faktisk i stykker. Og det er noget af det, de unge vil have i dag. Lyden har jeg knap bemærket, så den er nok temmelig neutral, om end jeg lagde mærke til at stemmeskuespillet bestemt er godkendt i forhold til denne type spil.

For fighter begundere

Mange simple spil kan man let komme til at hærge unødigt, og lave unfair sammenligninger. Men sagen er, at Rise of the Imperfects ikke forsøger at være en fighter med et dybt og udfordrende gameplay i stil med Soul Calibur, Street Fighter osv. Rise of the Imperfects skal snarere ses som en introduktion til fighter-genren - ikke ulig hvad EA også gjorde med Lord of the Rings-rollespillet Third Age. Det er ikke et spil, du skal købe, hvis du er på udkig efter et af de bedste fighter-spil på markedet. Det er et spil, du skal købe, hvis du vil have et let-at-gå-til spil med de Marvel-helte, du kender. Med andre ord: Et simpelt spil for fans af franchisen - og det er der vel heller ikke noget underligt i.

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.