Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Hvad der mest minder om en rekrutteringsvideo fra det amerikanske militær byder alligevel på anstændig action. Det er første gang, at Novalogic bringer at afsnit af deres Delta Force serie til Playstation 2, mens serien har en række kapitler til PC - man kan så med alt ret og rimelighed spørge: Delta Force: Black Hawk Down, der udkom for godt 2½ år siden, vil det rykke hos enhver skydeglad gamer?

Vi har hørt om krisesituationen i Somalia i begyndelsen af 1990'erne, vi har set filmen, og vi har spillet spil omkring begivenhederne, hvor FNs styrker forsøgte at kontrollere en borgerkrig. Nu kommer der endnu et bidrag i serien om de meget omtalte og omdiskuterede begivenheder, da glorificerede amerikanske styrker, med overlegen attitude, forsøgte at fange krigsherren, Mohamed Farrah Aidid. Han var en torn i siden på FNs fredsmæglere, der arbejdede på at restaurere freden i et land, hvor mere end 300.000 mennesker havde mistet livet frem til oktober 1993. Det var en pinlig affære for det amerikanske militær, som havde opnået en overlegen selvtillid efter den første Golfkrig i 1991, eftersom operationen i Mogadishu tvang de amerikanske elitestyrker i knæ, og hele to Black Hawk helikoptere blev skudt ned af de 'underlegne' somaliske styrker. Lige siden denne fejlslagne operation har det amerikanske forsvarsministerium, Department of Defense, forsøgt at glorificere den amerikanske tilstedeværelse og handlinger ved at influere mediernes skildring af begivenhederne - og denne indflydelse skinner også igennem i Delta Force: Black Hawk Down.

Skyd! For fredens skyld

Der bliver brugt en del tid på at fortælle, at de amerikanske styrker befinder sig i Somalia for fredens skyld, og man er en del af det gode hold. Så man kan med god samvittighed begynde at plaffe løs på den lokale milits i første-person-perspektiv. Ligesom andre militærskydespil, byder Delta Force: Black Hawk Down på taktisk gameplay, hvor man skal være lederen af et team, som bliver sat ind imod 'the bad guys', hvor de end måtte befinde sig. Man skal tage kontrollen over et hold på fire elitesoldater, hvor man oplever kampens hede gennem øjnene på sergenten, 'Coach'. Det er altid rart med back-up, og ens tropper får da også tyndet ud blandt fjendens enheder, når elitesoldaterne ellers gider at åbne ild og lade være med at gå i vejen, når man skyder - det kniber af og til med begge dele. Der skal gives ordrer til holdet undervejs, såsom 'Heal Team', 'Give Ammo', 'Go to Point' og 'Weapons Ready', så man kan udnytte holdets evner på taktisk vis - har man et headset til sin PS2, kan man udstede ordrerne via Voice Command. De fleste missioner er relativt simple og forudsigelige, eftersom de somaliske militser render hovedløst rundt på banerne, som var det målfigurer i et skydetelt i Tivoli, hvilket tager det meste af gassen ud af ballonen. Dog findes der en smule variation, eftersom man også kommer ud og køre i Humvees og flyve i helikoptere, hvor man får lov til at lege med de lidt større kanoner. Missionernes mål er lige til at forstå, eftersom man skal bevæge sig fra punkt A til B, hvor man så skal sprænge noget i luften, beskytte en konvoj eller evakuere. Dog ender de 16 missioner i singleplayer delen med at blive for meget af den samme tynde kop te, som alt for hurtigt ryger en tur ud i håndvasken.

I stjernernes tegn

Når missionerne er overstået med succes, bliver man vurderet af ens højere rangerende officerer, der glædeligt deler stjerner ud, hvis man har gjort et godt stykke arbejde på slagmarken. Stjerner kan bruges til at opgradere 'Coach', så han bliver en bedre leder, en bedre og hurtigere skytte, eller han kan gøre holdet mere udholdende. Hvis man har været en god skytte på den afsluttede mission, så er det med til at give stjerner, mens loyalitet overfor holdet også er vigtigt - så det er med at få hele ens enhed med hjem i ordentlig stand. Dog er der også problemer her, da man er hjernen bag missionerne, hvilket gør, at man skal være hurtig på aftrækkeren, hvis man vil gøre sig fortjent til stjerner, så man kan købe nye våben og forbedre sine evner, men her opstår problemet. Den dårlige analoge styring gør, at man skal bruge alt for megen tid på at justere ens sigte, hvilket resulterer i, at man misser målet for ofte og dermed mister værdifuld tid, mens ens mænd lider skade i mellemtiden. Og dette influerer direkte på postmissionens vurdering.

Se mod nettet for underholdningsværdi

Okay, dette er et spil, der bliver gammelt i en meget ung alder, så hvorfor overhovedet investere i det? For de PS2 ejere, som ikke kan gå online, skal man virkelig være fanatisk entusiast, når det kommer til taktiske skydespil, mens de gamere, der kan gå online med deres PlayStation 2, får lidt mere for pengene. Brug et par timer på at træne færdighederne i singleplayer delen, hvorefter denne bør droppes til fordel for kampene med op til 32 spillere online i de sædvanlige Deathmatches, Team Deathmatches, Capture the Flag og King of the Hill. Når man er online får man muligheden for at vælge en specialitet; skal det være Medic? Sniper? Assault? Eller Machine Gunner? Hver specialitet giver visse fordele, hvor Assault forbedrer ens evner til at håndtere våben og granater - Rambo-Style!

Tabt i konverteringen

At konvertere et 2½ år gammelt PC spil til PS2 lugter lidt for meget af cash-in, eftersom Novologic, der stod bag udviklingen, forsøger at malke en fordums succes. Desværre har Rebellion, som stod for konverteringen, ikke formået at bringe den grafiske standard med over fra PC versionen, som vores kære redaktør var rimelig begejstret over i sin tid. I dag byder PS2 versionen på klodset udseende - bogstaveligt talt, da grafikken er meget kantet at se på. Ydermere er billedet utydeligt og omgivelserne mangler i den grad detaljer. Man kan ikke lade være med at sidde tilbage med en fornemmelse af, at det skulle gå hurtigt, da konverteringen fandt sted, og måske var budgettet til dette arbejde også beskedent. Dette bliver understøttet af, at de amerikanske soldater ikke ser så flotte ud, som Henrik Schou bemærkede i sin anmeldelse af PC versionen, hvor han gned sig i hænderne over det, han mente var flot visuelt man-candy.

Det er efterhånden en tyndslidt kliché at sammenligne spil med Ridley Scotts film, Black Hawk Down, men lighederne mellem spillets soundtrack og filmens er til at spore. Dog må man sige, at Hans Zimmers musik overgår det, man finder i dette spil, men rytmerne og stemningen er de samme. Lydeffekterne lever op til deres formål på fornuftig vis - det lyder realistisk, når man fyrer skud af, når helikoptere flyver ind over én, og eksplosionerne er som hentet ud af en krigsfilm. Dog må man sige, at de skuespillere, som står bag stemmerne i spillet, skulle overveje et karriereskift - det bliver simpelthen for meget at høre på en flok dilettanter, der roser dem selv.

Om Kasper Nesager-Hansen