Still Life

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:


Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Violence

Der er langt mellem adventurespillene for tiden og der er endnu længere mellem adventurespil til konsollerne, for slet ikke at nævne hvor mange lysår, der er mellem GODE adventurespil til konsollerne. Still Life er i det mindste et spil i genren til Xbox, men om det er et godt et af slagsen må du selv læse dig frem til i vores anmeldelse.

Nu med seriemord

Der er adventurespil, der er farverige og humoristiske og der er adventurespil, der forsøger at være spændende og realistiske - Still Life befinder sig i det yderste ekstreme af de spændende og visuelt realistiske adventurespil, så man ved med det samme, at man har med et spil for hardcore fans af genren at gøre og vi ved derfor også med det samme, at Still Life næppe vil vinde nye fan til genren, blot henrykke dem, der længe har ventet på det næste adventurespil skulle dukke op på spilhylderne.

Man starter spillet som FBI agenten Victoria McPherson, der arbejder i felten på at efterforske en række mord, der tydeligvis er begået af en seriemorder. Indtil videre har morderen efterladt sig fem ofre, men der er alligevel forbløffende få beviser og spor at arbejde med, hvilket naturligvis frustrerer den gode frøken McPherson, der tilsyneladende er vant til at ordne alle verdens problemer på egen hånd. Da frustrationerne over den mystiske seriemorder bliver for meget for Victoria sætter hun sig op i sit XC-44 "Avenger" rumskib og skal igennem 56 baner afværge angribende aliens... nej... det skal hun naturligvis ikke, så i stedet tager hun til sit barndomshjem, hvor hun ved et tilfælde bemærker sin bedstefars dokumenter, der beskriver hvorledes detektiven Gus McPherson undersøgte en lignende seriemorder sag i 1920´ernes Prag.

De to handlinger, der udspiller sig henholdsvis i nutiden og i 1929, er på nogle punkter relativt ens, selvom mordsagen i 1920´erne med Gus som hovedperson er betydeligt mere uhyggelig og mørk, både fordi hovedpersonen virker mere troværdig (Victoria er en smule for dumsmart efter min mening), men også fordi 1920´er settingen er meget mere dyster og mørk. Man får lov til at spille både Gus og Victoria, da handlingen med jævne mellemrum skifter tidsperiode, hvilket faktisk virker forbløffende godt fortællerteknisk.

Spillet fokuserer meget på gerningssteder og efterforskning af de meget grusomme mord man kommer til at opleve både i nutidens Chicago, men også i 1920´ernes Prag. Er man glad for kriminalgåder, så vil man elske Still Life, for man får virkelig lov til at føle sig som en rigtig FBI agent, der undersøger snuskede og ulækre forladte bygninger, hvor der er blevet begået frygtelige mord. Stemningen er naturligvis en vigtig faktor i Still Life og den er forbløffende god stort set hele vejen igennem spillet, ikke mindst takket være rigtig flotte omgivelser og et virkelig gennemtænkt plot.

Som i alle andre adventurespil gælder det om at undersøge sine omgivelser nøje i Still Life. Det gælder om at finde alle de vigtige småting og undersøge dem korrekt og bruge dem de rigtige steder for at bringe handlingen videre. Nej der er ikke meget action, men der er både plads og tid til fordybelse i spillets plot. Desværre kan det mærkes, at Still Life er designet med udgivelse på Pc in mente - kontrollen over Victoria og Gus er en smule kluntet når man kun har en controller og ikke en mus. Det bliver decideret et problem, når man skal udføre præcisionsopgaver, såsom at placere sig få millimeter fra det objekt man vil undersøge eller samle op. Det bliver i sidste ende et studie i frustration.

En anden ting, som man kan rynke lidt på næsen af er animationerne. Som nævnt er grafikken fantastisk flot med smukke baggrunde og virkelig stemningsfulde omgivelser, men personerne selv virker næsten komiske når de bevæger sig - ikke just hvad man har brug for når man forsøger at opretholde en illusion om at være en skræmt politibetjent, der jagter en gal seriemorder i Prags mørke gyder en nat i 1929. Desuden er stemmeskuespillet heller ikke helt i top - der er mange personer at snakke med og al tale i spillet er naturligvis indtalt af stemmeskuespillere, men mange af dem virker lidt uengagerede eller simpelthen bare uegnede på grund af en mystisk accent, der bare ikke rigtig passer til den figur de skal forestille at være i spillet.

Ser man bort fra tekniske problemer og en kontrol, der kan drive folk til vanvid, så byder Still Life på en fantastisk god stemning, et virkelig gennemtænkt plot og rigtig god underholdning så længe det varer. Still Life er relativt hurtigt at gennemspille, hvis man er god til spil af denne slags, og derefter mister spillet sin appel. Men for fans er der slet ikke noget at snakke om - der kommer så få adventurespil, især til Xbox, så kan man lide genren skal og må man eje Still Life.

Om Maiken Schou