Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Sidst i juli får vi nyeste Batman-film til Danmark. Skaberne bag de seneste film har nok indset, at det gik i den forkerte retning med nummer tre og fire ("Put zem in ze freezer", anyone?) og vælger derfor at vaske tavlen ren og starte forfra med Batman Begins. EA misser dog denne oplagte mulighed for at gøre det samme og udsender i stedet for endnu en standard filmlicens.

"Bundniveauet er højt. Desværre er topniveauet lavt." - en klassisk udtalelse, der efterhånden dækker alt for mange filmlicenser. Spil baseret på film, især film om superhelte, kan bare ikke slæbe sig op af karakterskalaen... på nær Spider-Man der som alle ved styrer for hårdt. Electronic Arts har på grund af en relativ tyk tegnedreng råd til at skrabe mange sådanne filmlicenser til sig og det er faktisk lykkes for dem at bryde reglen om at alle spil baseret på film stinker - de har for eksempel leveret nogle ganske glimrende Lord of the Rings spil, men de har også med spil som Catwoman bevist, at superhelte er noget man skal holde sig fra. Desværre minder Batman mere om Catwoman end han minder om Frodo, så det ser ikke godt ud for Batman Begins.

Nørd-bistand

En af de udfordringer, man som anmelder jævnligt konfronteres med, er at skulle sætte sig ind i et spil, man aldrig ville købe, men alligevel være professionel nok til vurdere, hvordan målgruppen vil modtage spillet. Det kan være ganske svært, men i dette tilfælde slap jeg for den udfordring, da jeg allierede mig en vaskeægte tegneserienørd, der var oprigtig spændt på spillet. Anmeldelsen er altså ikke alene udtryk for undertegnedes meninger, men kommer også fra en vaskeægte (og skuffet) fan. Fra selv samme fan ved jeg også, at spillet følger filmen nogenlunde tæt. Her kommer en lillebitte spoiler - jeg fortæller lige kort, hvordan spillet lægger ud rent historiemæssigt. Efter at Bruce Wayne har set sine forældre blive myrdet, befinder han sig ved spillets start i Himalaya, hvor Ducard (Liam Neeson) er hans læremester udi ninja-kunstens hemmeligheder. Til den sidste eksamen dumper Bruce Wayne dog med et brag, da hans moralske skrupler kommer i vejen for den ultimative test. Efter at have undsluppet nærøstens tinder, flyttes handlingen dog hurtigt til Gotham City, så man har Batman, hvor han hører hjemme.

Lineært i anden

Majoriteten af spil, vi ser i dag er lineære i højere eller mindre grad. Batman Begins lægger sig i den første gruppe: Der er altid kun en vej videre i en bane og en fjende skal altid besejres enten med stealth eller vold. På den måde har vi at gøre med et spil, der er totalt blottet for valgmuligheder, fordi der kun er en løsning på ethvert problem. Spillet skal også nok i de fleste tilfælde klart og tydeligt gøre opmærksom på, lige præcis hvad man skal gøre, så man ikke bliver stresset af dumme puzzles. Overalt optræder kontekstsensitive knapper, markeret af en blinkende firkant, så man ikke kommer i tvivl om noget. Brugervenligt eller kedeligt? Jeg er ikke i tvivl. Jeg vil have valgmuligheder i mine spil, for ellers vil jeg hellere bare se filmen. Banernes design er simpelthen arkaisk, hvad det angår.

Selve kampsystemet er enkelt, men velfungerende. Man har et par angrebsknapper, og kan lave dræbende moves på b-knappen, når fjenderne har fået lidt stryg. Kæmper man mod flere modstandere laver flagermusen specielle dobbeltspark og i det hele taget, er der flere spektakulære moves. Ikke nogle, man selv har nogen videre indflydelse på - det klarer spillet skam for dig. Ellers går det derudad med lidt minigames, lidt stealth, lidt action, lidt batmobil og lidt platform hoppen rundt. Intet af det særlig fantasifuldt, men dog en smule afvekslende. Det irriterer, at der optræder en del trial and error, når man skal finde ud af, om en fjende skal overrumples med stealth eller vold. Hvis de skal overrumples med stealth skyder de dig nemlig ned med meget dødelige våben meget hurtigt, hvis du ikke sniger dig. Så selv om man kan forsøge bare at gå på dem, er det ikke en reel valgmulighed, for de nakker en hårdt gang på gang indtil man stealther i stedet for. En ekstra lille gimmick: Efterhånden som Batman drejer på håndtag, der aktiverer dampudslip fra rør i nærheden og derved skolder fjenderne (hvilket optræder en del gange inkl. nogle varianter), opbygger han et rygte så stærkt, at skurkene kommer til at betragte ham som en dæmon, hvilket får dem til at ryste så meget i bukserne, at de er lettere at besejre.

Flot grafik

Grafikken i Batman Begins overrasker mig, for spillet ligner rent faktisk en Xbox-titel, hvor flere lignende titler ofte har et generisk 'multiplatform look', så man pludselig kommer i tvivl om, hvorvidt man sidder på sin lillebrors PS2 i stedet for en Xbox. Uden at man skal forvente et orgie i svedig grafik a la Chronicles of Riddick, så er grafikken i Batman Begins glimrende og med fine teksturer. Mindre overraskende er det, at lyden er i top, for det er den sædvanligvis i denne type spil. Vi har de topprofessionelle skuespillere fra filmen til at lægge stemmer til: Christian Bale som Batman og de endnu mere kendte Michael Caine, Morgan Freeman og Liam Neeson samt Katie Holmes, Tom Wilkinson og Ken Watanabe. Musikken er udmærket, om end den ikke helt kan leve op til stemmerne.

Samme gamle smag

Alt i alt sidder man med samme gamle smag i munden, som man har haft så mange gange før. Batman Begins er et generisk masseprodukt, der udelukkende kommer til at sælge på navnet. Spillet er ganske hæderligt, hvis man både er Batfan og i øvrigt bedst kan lide meget enkle spil, men Batman Begins burde have været udsendt som lavpristitel, for ud over licensen har det ikke rigtig noget at byde på. I hvert fald ikke noget, du ikke kan finde bedre andre steder - hvis du kan leve med, at der ikke står Batman på din æske.

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.