Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence

I stort set alle sci-fi spil tager man menneskernes side i kampen mod rumvæsnerne, men i Destroy All Humans! får man endelig muligheden for, at give de dumme mennesker en lærestreg i rollen som rumvæsen. At det så forgår som i en B-film fra 1950'erne er kun med til, at give det nyeste spil fra Pandemic en helt speciel stemning.

Destroy All Humans! kommer fra Pandemic, som nok er bedst kendt for Full Spectrum Warrior, Star Wars: Battlefront og Mercenaries. Spillet er et 3. persons actionspil, som udspiller i 1950'erne hvor frygten for rumvæsner og kommunismen var udbredt, takket være mediernes utallige historier om flyvende tallerkener og de onde russere. Som noget nyt, ser man menneskernes verden fra rumvæsnernes synsvinkel og det giver anledning til nogle ret sjove episoder. Man tager rollen som det lille arrige rumvæsen af racen Furon, med navnet Cryptosporidium 137, også kendt som Crypto blandt venner. Han bliver sendt til Jorden, da Cryptosporidium 136 er blevet skudt ned ved et uheld og omkommer i ørkenen ved foden af sin forulykkede flyvende tallerken. Crypto bliver sendt til Jorden, for at fortsætte arbejdet med at indsamle DNA. Furons har nemlig et problem med at videreføre sin art, da det kun kan gøres vha. kloning, men for hver ny bølge af kloner som kommer, bliver resultatet mere og mere ustabilt. De har dog fundet ud af, at i hver eneste menneskehjerne, sidder en smule rendyrket Furon DNA som de skal bruge for at holde deres race ren. Derfor er høsten på friske menneskehjerner gået ind.

Man bliver som det lille menneskehadende rumvæsen sendt til Jorden på en række, ikke særlig forskellige, opgaver. Man får tildelt en række opgaver som skal løses, f.eks. at høste et vist antal hjerner eller finde et tilstrækkelig dumt menneske som skal bortføres og bruges som forsøgsperson - denne person viser sig naturligvis at være vinderen af Miss Rosswell skønhedskonkurrencen afholdt i et lokalt tivoli. Banerne er åbne i stil med de tidligere spil fra Pandemic, så man bliver ikke tvunget til at følge en fast rute på vej mod sit mål. Da det ikke er hver dag man ser et gråt rumvæsen, skaber Crypto en del opsigt. Derfor kan det være klogt af og til at holde lav profil, for jo mere død og ødelæggelse man skaber, jo mere opmærksomme bliver menneskerne og de har det jo med at sladre til politiet og snart er hele området fyldt med politi, militær og skydegale bønder med deres shotguns.

Når ens opgaver i en mission er løst, kan man returnere til moderskibet for nye missioner, men man kan også blive på Jorden, for at høste ekstra DNA. DNA kan nemlig også bruges som betaling i moderskibets butik til at købe opgraderinger til sine våben for. Man kan også bare, som ethvert rumvæsen ville gøre det, sprede død og ødelæggelse overalt - bare for sjov. Man kan spille nogle små minigames som er placeret rundt omkring i området, eller man kan tage en flyvetur i sin flyvende tallerken mens man smadrer huse, biler, tanks og andet på Jorden med sin Death Ray. Rumskibet er ligeledes udstyret med en Abductor Beam, som kan løfte tanks, lastbiler og andet fra jorden og op i luften for at skabe ekstra ravage og frygt blandt de dumme mennesker. Der er altså et eller andet fedt ved, at flyve rundt i sit rumskib og sprede totalt kaos overalt, selv om det ikke altid betyder ikke noget for spillet eller den pågældende mission - det er bare sjovt. I hvert fald i en periode.

Crypto har en række specielle evner han kan bruge i jagten på DNA. Han kan f.eks. skanne mennesker og dyr for at læse deres tanker og han kan ved hjælp af tankens kraft løfte og smide dem gennem luften. Han kan få hjerner til at poppe ud af hovederne på folk, han kan hyptonisere dem og plante forskellige kommandoer i deres hjerner så de gør hvad han ønsker og han kan i perioder tage form som mennesker for ikke at skabe så megen opmærksomhed. Han har ligeledes en række våben til sin hjælp. Man starter ud med Zap-O-Matic, et lille gevær som lammer fjenderne og man får hurtigt en Anal Probe, som resulterer i voldsom diarre, så den ramte spæner ud over stepperne og holder sig for bagdelen indtil hovedet eksploderer. Både våben og evner kan som nævnt tidligere opgraderes i moderskibets butik.

Stemningen i spillet er rigtig god og den emmer af typisk amerikansk 1950'er med Elvis, milkshake og klistret hår. Humoren er ligeledes glimrende og er et af spillets stærkeste sider - specielt Furons' observationer af menneskerne er god underholdning. Grafikken er flot med gode lyseffekter, gode animationer og gode effekter fra våbnene. Der er dog en del draw-in specielt når man flyver rundt i sin flyvende tallerken. Det betyder, at forskellige objekter som træer, huse, biler og andet ikke kommer flydende til syne i horisonten, men bliver tegnet et stykke foran spilleren - det er ikke direkte generende, men det ser dumt ud. Lydsiden har samme gode stemning af B-film fra 1950'erne som grafikken, med et tidstypisk soundtrack og gode lydeffekter. Tilsammen leverer lydsiden og den grafiske fremtoning en komplet pakke af 1950'er kitsch, som passer perfekt til spillets tema.

Destroy All Humans! er ikke det dybeste spil - der er dog masser af ting at give sig til i de store åbne områder, men det er stort set det samme man kan og skal gøre igennem hele spillet, blot i forskellige omgivelser. Når begejstringen fra den fede 1950'er B-film stemning, og kaoset man kan skabe i sin flyvende tallerken, har lagt sig, står man tilbage med et standard 3. persons actionspil, som går hen og bliver noget ensformig og en smule kedeligt efter lidt tid. Men tag ikke fejl, Destroy All Humans! er ikke noget direkte dårligt spil, og den specielle B-films stil og den gode humor, gør spillet værd at tjekke ud. Men forvent ikke at blive underholdt de næste mange dage.

Om Palle Jensen