Der er sikkert mange, der vil mene, at Monster Hunter er et forsøg på at genskabe Phantasy Star Online – hvilket er forståeligt, når man tager Monster Hunter´s opbygning i betragtning. Men hvis det virkelig er et forsøg på at kopiere fra Phantasy Star, så skulle Capcom måske prøve at spille Phantasy Star Online FØR de prøver at efterligne det.
Ensformige dino-dage
Monster Hunter tager dig med tilbage til en tid hvor mænd var mænd og hvor man levede i stammer, hvis hobby det var at jagte dinosaurer… eller noget i den stil. Det er en alternativ verden hvor der er dinosaurer i massevis (de ligner i hvert fald dinosaurer) og når der er meget af noget, så ligger det dybt i menneskets natur, at vi nødvendigvis må hjælpe de stakkels dyr ved at tynde ud i bestanden. Dinosaurerne er ikke alene om at være “monstrene” i spillet – der er andre væsner, der er taget mere eller mindre direkte ud af fantasylitteraturen, for eksempel drager, men det er jo bare fint, for så er der flere væsner at slå ihjel… for artens bedste naturligvis.
Før man bliver sluppet løs på heden for at tynde ud i monstrenes bestand, skal man skabe en karakter. Det er relativt basalt og begrænser sig da også kun til at man kan vælge køn og udseende, hvorefter man starter i en lille landsby. I byen kan man alle de ting man traditionelt set kan i rollespil af denne type – man kan modtage missioner, sælge og købe udstyr, snakke med de lokale eller bygge helt nyt udstyr til sig selv, hvilket generelt er den bedste måde at få det seje gear på. Når man føler man er klar – har det våben og den rustning man vil have og man har fået et par missioner (gerne den slags hvor man skal slå X monstre ihjel og bringe et eller andet stykke af dyret med tilbage eller finde svampe og urter og levere dem inde i byen), er det på tide at vandre uden for landsbyen.
Derude finder man monstre i rå mængder, så det er bare om at slå sig løs med sit våben. Spillet er godt nok bygget op som et rollespil, men når det kommer til kamp er det ren action. Så det er bare om at tæve løs på fjenderne og eventuelt forsøge at snige en combo eller to ind, hvis man ser sit snit til det. Kampsystemet er desværre ikke helt så detaljeret eller varieret, som man kunne ønske og det bliver derfor meget let ensformigt – taget den mængde af monstre man kommer til at hakke sig igennem i betragtning. Desuden er kontrollen en smule kluntet. Man kan let komme til at opleve, at man står og slår huller i luften ved siden af en fjende, der er på størrelse med en campingbus – simpelthen fordi der ikke er noget auto-target eller lock-on system, der sikrer, at du i det mindste slår i den rigtige retning. Da fjenderne bevæger sig under kampene, kan man således risikere at en hel combo bliver fyret af i den forkerte retning, hvilket ser dumt ud og er temmelig irriterende.
Selv på de missioner hvor man bare skal drage til en fjern sektor udenfor landsbyen og samle nogle ting op fra jorden kan man dårligt undgå at støde ind i monstre, der skal have tæsk. Så der er meget action i Monster Hunter, måske endda lidt for meget, for som nævnt så er mængden af angreb og comboer altså ikke så stor, at det forbliver morsomt at banke horder af ensformige dinoer. Keder man sig i single player kan man jo hoppe online og det er her Monster Hunter ligner Phantasy Star Online (en smule).
Online kan man trisse rundt i en lidt større version af landsbyen og teame op med op til tre andre spillere, som man kan tage ud på mission sammen med. Det er de samme omgivelser, de samme typer af missioner og umiddelbart de samme problemer man oplever både offline og online. Den formildende faktor er naturligvis, at det altid er sjovere at gøre ting, hvis man kan gøre det sammen med flere spillere. Desværre virker selve online systemet også en smule tungt – spillet understøtter ikke headsets, så man kan forestille sig hvor besværligt kommunikation med de andre spillere er og dertil kommer, at der er en begrænsning på hvor mange spillere, der kan være i byen af gangen (nærmere bestemt otte), hvilket simpelthen får spillet til at føles som en gang online Diablo… og det spil er så gammelt, at man skulle tro, at Capcom havde lært lektien.
Visuelt fejler Monster Hunter sådan set ikke noget. Spillet er ikke blændende smukt, men grafikken er nydelig, varieret og ikke mindst ganske funktionel. Omgivelserne i de enkelte områder i spillet er godt nok en smule ensformig, men monstrene, der i sig selv er ganske nydelige, pepper omgivelserne lidt op. Alt i alt er Monster Hunter et godt stykke over middel, når det kommer til den visuelle præsentation og det same gør sig gældende, når man snakker om lydsporet. Musikken er nogenlunde og der er godt med lydeffekter, der understøtter spillets action.
Monster Hunter er særpræget japansk – kun japanere ville inkludere minispil til alting – for eksempel når din karakter vil riste et stykke kød for at få sig noget at spise, så skal man spille “pas nu på du ikke brænder kødet på” minispillet. Det bliver forståeligt nok trættende i længden, på samme måde som spillets ensformige action og manglende kontrolmuligheder bliver trættende. Har man tålmodighed og mod på at spille Monster Hunter vil jeg ikke nægte, at det sikkert kan være sjovt i en time eller to, men det kommer let til at føles som arbejde i stedet for underholdning. Vær opmærksom på at Monster Hunter ikke er et traditionelt konsolrollespil i stil med Final Fantasy, men et actionspil, med mange elementer lånt fra rollespilsgenren – så er man til hardcore rollespil, så skal man holde sig væk.
Loading ...
