Maiken har engang udtalt, at “hvis nuttethed var kung-fu ville Nintendo have sort bælte”. Og det kan hun jo på sin vis have ret i, for selvom Nintendo med Donkey Konga 2 forsøger at ramme et bredere publikum end med de traditionelle Nintendo spil, så kan de ikke løbe fra, at spillet oser af nuttet Nintendohed (det ord har jeg lige opfundet til formålet). Men hvis du allerede har et sæt bongotrommer til din GameCube, bør du under alle omstændigheder se nærmere på Donkey Konga 2.
Donkey Konga 2 fortsætter mere eller mindre hvor det første tromme-spil, der sjovt nok bare hed Donkey Konga, slap. Det var spillet, der introducerede bongotrommerne til Nintendo GameCube og i sig selv var konceptet da meget sjovt, selvom det blev en smule tyndt i længden. Nu er Donkey Konga 2 så dukket op og langt hen af vejen er denne efterfølger lavet efter det hæderkronede “MADS” princip (Mere Af Det Samme). Vi præsenteres for et repertoire i nærheden af 30 populære pop / rock sange og kun et enkelt klassisk Nintendo nummer. Til disse numre skal man, som i det første spil, hamre løb på sine bongotrommer. Rammer man tonerne rigtigt og klapper man på de rigtige tidspunkter, så tjener man mønter, som man kan bruge til at låse op for nye sange eller nye spilmodes. Så ja, der er altså tale om et musikspil, i helt samme stil som det første spil.
En stor del af de mange spilmodes fra det første Donkey Konga dukker også op i Donkey Konga 2 – der er mulighed for at dyste mod en anden spiller i en række forskellige modes og op til fire spillere kan spille imod hinanden i spillets Concert Mode, hvis du ellers har så mange bongotrommer (kontrollere kan i yderste nødstilfælde anvendes, men det begrænser morskaben og ikke mindst støjen en del). Der er også en række singleplayer modes, hvor du kan træne eller spille for at samle mønster, som du kan købe flere sange eller nye trommelyde fri med. Det er omtrent, som det var i det første spil, selvom de fleste modes nu har fået nyt navn (men de fungerer som de gjorde i det første spil).
Musikken er som nævnt fordelt mellem mere eller mindre kendte pop / rock og R&B numre – der er omkring 30 numre og der er (desværre, vil nogen nok sige) derfor ikke rigtig blevet plads til de klassiske Nintendo-numre og temaer, der var med i Donkey Konga. Det vil sikkert skuffe de virkelig hardcore Nintendo-file, at de mange klassiske Nintendo-temaer fra det første spil har fået øksen. Det er helt klart for at gøre spillet mere mainstream og mere attraktivt for de almindelige brugere, der hellere vil tromme til numre som Losing My Religion og Shaggy´s Boombastic.
Af nye features kan nævnes to nye minispil – et “racerspil” ved navn Barrel Race hvor op til fire spillere kan dyste om hvem, der kan slå hurtigst og mest præcist på trommen og derved vinde dysten. Det andet minispil er Rythm Keeper, hvor du skal holde en rytme for at vinde. Det er glimrende træning i rytmisk sans, hvis du, ligesom undertegnede, heller ikke besidder noget af den slags. Udover at tjene mønter i de forskellige spilmodes, kan man i disse minispil samle mærker fra andre Nintendo spil – en sød lille feature, der nok skal få hardcore fans til at gå amok og bruge alle deres mønter i minispillene, der koster mønster at spille.
Det eneste, der er helt nyt i Donkey Konga 2 (udover nogle af sangene naturligvis) er spillets Freestyle Mode, hvor du kan vælge et nummer at spille på tromme til. Derefter kan du selv hamre løs til du visner af kedsomhed, for der er ingen tidsgrænse eller målere på skærmen – blot en chance for at jamme (i det omfang det nu kan lade sig gøre på et par bongotrommer) til et nummer og samtidig se på en karakter fra Donkey Kong universet hopper undt på skærmen. Hvad denne mode præcis skal bruges til har jeg oprigtigt svært ved at gennemskue, men den underholdt mig da i de 60 sekunder det tog mig at blive træt af den.
Grafisk er Donkey Konga 2 ikke det smukkeste produkt vi har set til GameCube. Grafikken er naturligvis begrænset af at skærmen for det meste er fyldt med streger der indikerer hvornår man skal tromme eller klappe, så det er klart, at spillet ikke kan pakkes op med topmoderne 3D grafik. Men det ændrer ikke på at spillets visuelle fremtoning er en smule ensformig og kedelig, selvom spillet indeholder den klassiske klare og farverige Nintendografik. Lyden er – ja lyden er 30 numre og en masse bongolarm, så det er vel som det skal være.
På bundlinjen er Donkey Konga 2 efter min mening et bedre spil end etteren. Det er det simpelthen fordi det denne gang virker mere gennemarbejdet og mere udadvendt, hvis man ikke er hardcore Nintendofil. Donkey Kongs 2´s playliste virker bedre til fester eller til en omgang trommen sammen med vennerne, da der er flere kendte numre at spille til og derfor har spillet fået bredere og større appel. Okay det er måske ikke alle, der kan dele min begejstring for spillets sange, men personligt mener jeg der er tale om et fremskridt og et skridt i den rigtige retning for Nintendo. Desuden er der mere at lave under sangene så man får hamret mere løs på trommerne end man gjorde i det første spil og det er jo hvad hele herligheden drejer sig om.
Loading ...
