Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
PEGI 16+PEGI Violence

Taktisk betonede first person shooters er ikke nogen mangelvare på Xbox. Alene fra Tom Clancys hånd har vi jo fået en hel perlekæde af gode spil i netop denne genre. Men er der andre firmaer end Ubisoft, der kan levere varen?

På Close Combat: First to Fights æske står skrevet: "Based on a training tool developed for the United States Army". Sidst jeg havde med den slags at gøre, var det Full Spectrum Warrior. Full Spectrum Warrior var et vellykket nyskabende spil, der flyttede fokus fuldstændig fra action til strategi, men på en action-præget måde. First to Fight er lidt i stil med FSW, men man får denne gang selv lov til at styre sigtekornet. Vi har altså at gøre med en klassisk taktisk præget FPS. Og selvom Full Spectrum Warrior objektivt set er et bedre spil, så passer First to Fights gameplay bedre til mit temperament. I sidste ende vil jeg selv have lov til at skyde.

Det er svært ikke at drage paralleller til Rainbow Six 3 og Black Arrow, for First to Fight minder virkelig meget om disse spil, men er, må jeg desværre afsløre, ikke helt så godt. Du spiller rollen som leder i en firemandsgruppe, og kan give dine mænd simple ordrer via menuer, som let aktiveres ved at holde forskellige knapper nede. Dine mænd reagerer prompte, og selv hvis du ikke giver dem specifikke ordrer, så bevæger de sig overordnet set godt. En mand holder altid øje med ryggen, mens de to andre passer flankerne. Faktisk kan man lade sine folk udføre en stor del af arbejdet på de lavere sværhedsgrader og selv sjoske med som det tynde øl. Når det er sagt, så kommer man selvfølgelig til at opleve AI-fejl, hvor såvel dine mænd, som fjendens, placerer sig decideret tåbeligt, men det er dog undtagelsen snarere end reglen.

CNN-historie

First to Fight har ikke nogen sammenhængende historie som sådan. Det er et gameplay-drevet spil, men den lille stump historie, der er, er sat meget smart op. Historien præsenteres nemlig i nyhedsform af en fiktiv TV-kanal mellem missionerne. Det virker godt. Man starter spillet i Beirut, og nyhedsudsendelser om vold og krig i mellemøsten virker jo desværre kun alt for troværdigt. Der er god variation i banernes design. Det ene øjeblik bevæger man sig gennem en bygning, hvor fokus, ganske som i Rainbow Six, er på at komme ordentligt igennem døre, det næste øjeblik bevæger man sig gennem en åben gade, hvor snigskytter kan lure over alt.

Efter en obligatorisk og meget svag tutorial, hvor man får en masse info i en lang smøre uden at få lov til at prøve det i praksis, bliver man sendt på de første små missioner i den krigshærgede by. Ud over at meje en masse fjender ned (kaldet OPFOR = OPposing FORces), kommer der flere forskellige missionstyper, med forskellige delmål. Flere gange skal man fange folk i live, og man har sågar en speciel kommando til at råbe 'hænderne op eller bukserne ned'.

Godt med amerikansk patriotisme

Med mindre man hører til det fåtal af danskere, der mener at en hvis George W. er Guds gave til den vestlige verden, så må man være indstillet på at ignorere den totalt endimensionelle forherligende fremstilling af de amerikanske Marines. Der bliver ikke fortalt Abu Graib-historier her, og man fejler en mission, hvis man skyder en tilfangetaget fjende. Nok heldigt for hæren, at det ikke forholder sig sådan i virkeligheden, og selvom spillet er en videreudvikling af et uddannelsesredskab, skal vi nok ikke tage indholdet for pålydende. Det er ikke noget unikt fænomen; de fleste krigs-shooters har de jo med at være lidt klam-patriotiske. Det må man bare se igennem og så nyde spillet i stedet for at væmmes over den slags detaljer.

Frem med kondiskoene, makker!

First to Fight er overordnet set er en velkonstrueret oplevelse, med godkendt styring, AI, grafik, lyd osv. Desværre er der et uheldigt element ved spillets kontrol. Ens karakter bevæger sig i slow motion. Sådan føles det i hvert fald. Og hvis man vil løbe, skal man trykke frem to gange hurtigt i træk - altså tilsvarende et dobbeltklik med en mus - og det bliver hurtigt irriterende, for det er ikke noget en analog styrepind er særlig velegnet til. Mens man løber, pakker man pænt sine våben væk. Det kan godt være, at det er realistisk, at soldater ikke kan løbe med alle deres tunge våben fremme, men så er det realisme på bekostning af spilglæde. Det er et minus i min bog.

AV på det jævne

Grafisk set er First to Fight ikke noget mesterværk, men det er bestemt godkendt. Omtrent det samme kan man sige om lyden. Begge dele bidrager fint til en krigsstemning, men det er hverken grafik eller lyd, man vil huske spillet for. Hverken for noget godt eller noget dårligt.

Live og multiplayer

Desværre er der ikke så meget liv i First to Fight, hvad angår Live. Det er ganske enkelt lidt svært at finde et spil. Spørgsmålet er, om det er Halo-effekten (alle, der spiller fps over Live, har samlet sig på Halo 2) eller mangel på kvalitet i First to Fight-oplevelsen? Jeg tror det har at gøre med Halo og Tom Clancy-spillenes popularitet, for de spil, jeg prøvede kørte alle godt og uden lag. Ellers kan man også spille sammen offline i splitscreen, og det synes jeg altid er sjovt i denne type spil.

Et lille syvtal

Når jeg er i tvivl om jeg skal give et lille syvtal eller et stort sekstal, plejer jeg at lade nåde gå for ret, og lade min tvivl komme spillet til gode. Det gør jeg også i dette tilfælde, fordi jeg lider af en sygdom, der hedder "alt for flink". Close Combat: First to Fight er et godt spil. Men man skal nok lige afprøve, om man kan leve med tempoet, inden man investerer i det. Og det er nok under alle omstændigheder mest for folk, der allerede har Ghost Recon og Rainbow Six, for Tom Clancy-spillene er altså en klasse bedre.

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.